Mediano PL: Dramatisk derbydag i Nordlondon og miniportræt af Norwich
Podcast: Her efterbehandler Medianos PL-hold fjerde spillerunde i Premier League, som blandt andet bød på et underholdende North London Derby. Derudover tegner vi et miniportræt af oprykkerne fra Norwich.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen i denne artikel er sponseret af Xee og Oddset.
I denne udgave af Medianos ugentlige Premier League-podcast stiller vi selvfølgelig skarpt på et forrygende North London Derby, som gav os en masse svar om Arsenal og Tottenham - og en masse spørgsmål.
Derudover blev det en runde med blandt andet nye, skuffende pointtab til Manchester United og Chelsea - og en overbevisende Liverpool-sejr i Burnley.
Udover at efterbehandle runden tegner vi et miniportræt af oprykkerne fra Norwich.
I panelet denne gang sidder anfører i Viborg FF, Jeppe Grønning, og fodboldtræner, senest i Vendsyssel FF, Jens Berthel Askou.
Jeppe Grønning er stor Championship-fan, så han har masser af kendskab til det nuværende Norwich-hold.
Jens Berthel har tidligere spillet i Norwich og har dermed været helt tæt på kanariefuglene, der selvom de tabte i weekenden, har vist sig som et spændende bekendtskab med mange fine historier i og omkring klubben.
Du kan høre udsendelsen her:
Mediano dækker Premier League i endnu højere grad end tidligere - takket være vores samarbejde med Xee, som er Yousees TV- og streamingkanal, hvor man kan se Premier League i den kommende sæson.
Derfor skal man takke dem, samt Oddset fra Danske Spil, som er bettingpartner på Mediano PL, for at Mediano kan give den fuld gas med Premier League i denne sæson.
Vi taler om kampene i følgende rækkefølge:
- Southampton - Manchester United (00:02:05) 
- Chelsea - Sheffield United (00:10:34) 
- Crystal Palace - Aston Villa (00:18:32) 
- Newcastle - Watford (00:26:50) 
- Leicester - Bournemouth (00:29:15) 
- Manchester City - Brighton (00:23:59) 
- Burnley - Liverpool (00:42:37) 
- West Ham - Norwich (00:50:02) 
- Everton - Wolverhampton (01:16:58) 
- Arsenal - Tottenham (01:20:05) 
I denne udsendelse har vi altså stort fokus på Liverpools sejr over Arsenal, men derudover vurderer og diskuterer panelet, blandt andet:
- Om der allerede er pessimisme at spore omkring Ole Gunnar Solskærs Manchester United-projekt? 
- Om der mangler kvalitet i Chelseas bagkæde? 
- Om Aston Villa blev snydt for et point på Selhurst Park? 
- Om der er skabt ro omkring Javi Gracia med Watfords første point i denne sæson? 
- Om Leicester kan presse sig ind i top 4, eller top 6 i denne sæson? 
- Hvor meget det svækker Manchester City, at Aymeric Laporte er blevet skadet? 
- Om Liverpools sejr i Burnley blev mindre besværlig end forventet? 
- Ugens helt, skurk og unsung hero. 
Foto: Getty Images/Catherine Ivill
 
            

 
       
      

