Det taktiske værksted - Borussia Dortmund
Bundesligaen er i gang igen, og det betyder at et af Europas mest seværdige hold igen spiller fodbold i form af Borussia Dortmund, der påny begejstrer. Det fortjener et taktisk værksted.
AF RASMUS MONNERUP
Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med faisto.dk og Xee.
Borussia Dortmund har i mange år været et af de mest seværdige hold i Europa - i særdeleshed under Jürgen Klopp og Thomas Tuchel.
Nu hedder træneren Lucien Favre, og han råder over en nærmest ufattelig talentfuld trup, som han har sat op i noget atypisk - og asymmetrisk - 3-4-3-formation.
Den offensive og målsøgende stil tager Rasmus Monnerup under lup i denne udsendelse sammen med Bundesliga-ekspert Nicolai Lisberg og fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen.
Du kan blandt andet høre om:
Dortmunds nyere taktiske historie
Fleksible wingbacks
Fordele og ulemper ved 3-4-3
Hvad spillervalget betyder for udtrykket
Asymmetri og overtal
Dortmunds opbygningsspil
Hvordan Dortmund skaber gennembrud
Hvad Haaland giver til Dortmunds spil
Thomas Delaneys rolle
Hvordan Dortmund forsvarer sig
Arven fra Klopp
Dortmunds muligheder for igen at vinde noget
Du finder udsendelsen lige her:
Foto: Getty Images