MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Ny episode fra Troels Bech - mød manden, der har været til 78 slutrunder og store mesterskaber

Ny episode fra Troels Bech - mød manden, der har været til 78 slutrunder og store mesterskaber

Podcast fra Troels Bech: Her er en ny episode fra de unikke samtaler, som Troels Bech gennemfører med fodboldens og sportens personligheder. Denne ekstra-udgave er optaget, inden Bech tiltrådte som træner i Esbjerg og er et levende møde med landsholdets mangeårige massør og historiefortæller, Allan Poulsen.

Du får den som en ekstra-udgave i denne weekend, hvor Danmark skulle have indledt en EM-slutrunde på hjemmebane.

Mød Allan Poulsen, den legendariske behandler for herre- og kvindelandsholdet i fodbold, kvindernes håndboldlandshold, squashlandsholdet og klubholdene i OB (fodbold) og GOG (håndbold) - samt landstræner for cykelrytterne.

IMG_8018.jpg

Hør ham i samtale om at være født ind i en cykelfamilie, hvordan han kom ind i OB og siden DBU, og om hvordan han deltog i 78 slutrunder og store mesterskaber. Allan Poulsen fortæller om at møde stjernerne, der på så mange måder er almindelige unge mennesker, når de ligger på hans briks - og hør hans bekymring for, hvem der hjælper mennesket bag den feterede sportsstjerne.

Udsendelsen er optaget i ugen, inden Troels Bech blev udnævnt som ny cheftræner i Esbjerg.

Du kan høre udsendelsen her:

Vi har på Mediano stadig en lille række udsendelser på lager, som vil udkomme på den normale udgivelsesdag, tirsdag. Troels Bech vil også fortsat med mellemrum kunne opleves i Superliga for Voksne.

Denne særudsendelse måtte blive lang; den første time handler om Allan Poulsens hverdag i de mange år i sportens tegn. Den anden time er anekdoter fortalt henover den meterhøje bunke af scrap bøger, stablet på hans massagebriks i trofæværelset i Næsby. Dette er på alle måder en særlig episode - lyt til den... for din helt egen skyld

Husk også lørdagens analyse af Troels Bechs comeback som Superligatræner, hvor Rasmus Monnerup og Peter Brüchmann kigger på Esbjergs sejr på 4-2 over Randers:

Hør også nogle af de øvrige episoder, hvor Troels Bech møder fodboldens personligheder:

Produktion: Asbjørn Andreasen
Foto: Getty Images/Jan Christensen

Mediano CL - Champions League vender tilbage – men det bliver i et helt andet format

Mediano CL - Champions League vender tilbage – men det bliver i et helt andet format

Superliga Special - Fokus på den nye mand i Esbjerg

Superliga Special - Fokus på den nye mand i Esbjerg

0