Superliga for Voksne #14 - En ny sæson, en ny dyst mellem FCM og FCK. Og det står 3-3
Superliga for Voksne: Fodboldsæsonen 2020/2021 er klar til at åbne døren, og derfor kigger panelet i sæsonens første udgave af Superliga for Voksne på de helt store linjer i den kommende Superliga.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Peter Larsen Kaffe
De seks seneste mesterskaber er fordelt ligeligt mellem F.C. København og FC Midtjylland. Tre til hver. I Parken taler man om, at regnestykket ikke kan laves uden Europa. I Herning har man lige købt Pione Sisto hjem og er klar til det, der lyder som en overhalingsbane. Men hvordan ligger det med duopolet i toppen af Superligaen.
- Er FC Midtjylland rykket frem som favoritter? 
- Hvor meget vil det europæiske spille ind, hvis FCM endelig skal spille puljespil i Europa? 
- Vil Ståle Solbakken samle et nyt storhold og er han og Parken upåvirket af presset? 
- Hvad skal der til, før der stilles spørgsmål til dispositioner og udvikling hos F.C. København? 
- Kan andre skubbe sig op og udfordre duopolet? 
- Og hvordan ser det hele ud i 2025 - og hvad kommer til at afgøre det? 
Det kigger vi på i denne udgave af Superliga for Voksne i selskab med et panel bestående af direktør i Royal Arena, Dan Hammer, branding og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Lansbank Peter Froulund og forfatter, fodboldkommentator og FC Midtjylland-kender Karsten Krogh.
Sammen kigger de frem mod fodboldsæsonen 2020/2021.
Og vi tager et ordentlig kig på Pione Sistos skifte til FC Midtjylland og de mange dimensioner i dette opsigtsvækkende skifte.
Du kan høre udsendelsen her:
Superliga for Voksne skal ikke ses som en traditionel optakt til Superligaen. Er du interesseret i at høre om de 12 hold i Superligaen, så hør en af vores Superliga Preview-udsendelsen - f.eks. den fra denne uge, hvor Sture Sandø sammen med Francis Dickoh og Rasmus Monnerup kigger frem mod den kommende runde og den kommende sæson:
Du kan også høre vores udsendelse Audi Talks, hvor du kan møde Jonas Wind og komme lidt tættere på personen:
Og endelig kan du her dykke tilbage og udforske nogle af de andre afsnit i serien, Superliga for Voksne:
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg
 
            

 
       
      

