MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Ny serie om motivation – og vejen til et bedre liv

Ny serie om motivation – og vejen til et bedre liv

Ny serie - ny partner på Mediano: Velliv sætter sammen med Danmarks Idrætsforbund og Mediano fokus på motivation, trivsel og arbejdsglæde. Første udsendelse i morgen

Fredag kan du høre første afsnit i en helt nye serie podcast-episoder om motivation, trivsel og arbejdsglæde. I et samarbejde mellem pensionsselskabet Velliv, Danmarks Idrætsforbund og Mediano kan du allerede fra denne uge høre fortællinger, der har til formål at inspirere danskerne til bedre fysisk og mental sundhed.

Den 8. oktober er det ’Danmarks Mentale Sundhedsdag’, hvor en lang række virksomheder sætter fokus på den mentale sundhed og dermed på trivsel og arbejdsglæde. Med den begivenhed som affyringsrampe er det målet at kunne inspirere både den enkelte borger, ledere og virksomheder til at søge veje til et bedre arbejdsliv og i sidste ende et langt og godt liv.

- Sundhed og trivsel er en mærkesag for Velliv. Samarbejdet med Mediano og Danmarks Idrætsforbund skal bidrage til at inspirere og motivere danskerne til at fokusere på det gode liv. Velliv støtter op om både eliten og bredden i dansk idræt og inspirerer gennem samarbejdet danskerne til at få endnu mere bevægelse og sundhed ind i hverdagen og dermed mere ud af livet gennem et sundt og aktivt liv gennem blandt andet brug af naturen, siger adm. Direktør Steen Michael Erichsen fra Velliv.

Her kan du læse om Vellivs samarbejde med Danmarks Idrætsforbund

På podcastmediet Mediano, som danskerne hver uge lytter til mere end 300.000 gange, vil du kunne høre episoder om motivation og varige ændringer, der viser vejen til et sundere og bedre liv. Det vil ske både i sundhedskanalen Mediano Health og den kanal, der blot hedder Mediano, hvor man normalt hører om fodbold.

-  Vi glæder os til at rette fokus på temaet motivation. Det er det, der skaber succes både i arbejdslivet og på sportsbanen, fordi motiverede mennesker både præsterer bedre og fløjter mere, når de går ind ad døren på deres arbejde og ikke kun, når de går ud af den, siger chefredaktør på Mediano, Peter Brüchmann.

I kanalen Mediano Health er det vært og redaktør, Henrik Duer, der igennem flere år har inspireret mange til at lave store ændringer i deres personlige liv gennem en blanding af stærke ekspertråd og personlige historier fra mennesker, der har foretaget radikale ændringer og stadig holder den gode kurs flere år efter.

- Jeg kan ikke understrege tydeligt nok, hvor stor en betydning, det mentale velbefindende har for vores sundhed og ikke mindst med hensyn til det at kunne lykkes med for eksempel en livsstilsændring. Det er her at fundamentet skabes for de varige ændringer, siger Henrik Duer.

I de første episoder vil du møde træningsfysiolog og sportspsykologisk konsulent Kasper Henriksen fortælle om vejen til varige ændringer samt på fodboldsiden en samtale med fodboldspillerne Jonas Hebo Rasmussen og Thomas Kristensen om, hvor i deres karriere de var mest motiverede, hvad der lykkedes netop der, og hvor motivationen ikke var højest.

Velliv har indgået et længerevarende partnerskab med Danmarks Idrætsforbund med den fælles mission at inspirere til bedre fysisk og metal sundhed.

- Vores motto i DIF er, at vi ’Bevæger Danmark’. Det gør vi fysisk hver dag i landets 9.000 idrætsforeninger, hvor danskerne får sved på panden, og det gør vi emotionelt ved fx OL, VM og EM, hvor danskerne græder og jubler med vores allerdygtigste atleter. Nu vil vi sammen med Velliv også bevæge danskerne via historier og metoder, der kan motivere til bedre liv og mere trivsel - også uden for idrætsforeningerne. Vi ser frem til samarbejdet og glæder os til at finde ud af, hvor langt vi kan nå ud til danskerne via podcastmediet og Mediano, siger administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen.  

En række af episoderne optages i naturen som gående formater, dels for at inspirere til at bruge naturen, dels fordi samtaler ofte er mere levende, når hjernen samtidig inspireres, mens man taler.

Samarbejdet etableres i oktober, november og december og er planlagt til at fortsætte i 2021.

Lidt baggrund om Danmarks mentale sundhedsdag:

Velliv Foreningen arbejder almennyttigt for at fremme mental sundhed i arbejdslivet. 

I forbindelse med "Danmarks Mentale Sundhedsdag" kan alle arbejdspladser søge om støtte til et event om mental sundhed. I Velliv Foreningens daglige virke er der dog særligt fokus på små- og mellemstore virksomheder i den private sektor.

Velliv Foreningen har uddelt støtte siden sommeren 2018 og har siden støttet omkring 130 store og små projekter på arbejdspladser, i lokallivet over hele landet og på videns- og formidlingsområdet. 

Velliv Foreningen er samtidig medlemsforening for de 344.000 kunder i pensionsselskabet Velliv og foreningen er også ejer af pensionsselskabet Velliv. 

Her kan du finde nogle af de andre udsendelser i Mediano Health:

Sundhed - Træning - Ernæring - Motivation - Og det varige vægttab

Foto: Getty Images

"Det tog, du ikke når, er det, der ændrer dit liv." Rasmus Ankersen om mødet med Benham, CL-gruppespil og den konstante stræben efter mere

"Det tog, du ikke når, er det, der ændrer dit liv." Rasmus Ankersen om mødet med Benham, CL-gruppespil og den konstante stræben efter mere

Meget mere breaking - og mere luft til La Liga, Serie A og Bold & Bøger

Meget mere breaking - og mere luft til La Liga, Serie A og Bold & Bøger