Landsholds Special - Status på de to første kampe med Kasper Hjulmand som ny træner
Fodboldlandsholdet: Her gør vi status på de to Nations League-kampe mod Belgien og England og dermed på Kasper Hjulmands start som Danmarks landstræner. I studiet er Jonas Hebo Rasmussen.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Just-Eat
Et point i to kampe. Nul mål. Ganske få chancer. Men mange løfter.
Hvad skal man egentlig mene om Kasper Hjulmands to første kampe som dansk landstræner mod verdensranglistens nr. 1 og nr. 4 i skikkelse af Belgien og England i Nations League-turneringen? Det forsøger vi at give svar på her og finde de indikatorer, der peger mod forandringer i spil, spillervalg og landsholdets appel. I studiet er fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen.
Danmark tabte 0-2 mod Belgien og spillede 0-0 mod England. Der er få, men vigtige justeringer i spillervalget. Hør i denne udsendelse om:
- Hvad kan vi forvente mere af? 
- Hvad kan vi forvente mindre af? 
- Hvem skal være bekymrede for pladsen? 
- Hvem skal glæde sig ekstra meget til næste holdkort? 
- Og hvilke bevægelser er der i holdets udtryk? 
- Og hvordan ser det ud frem mod efterårets øvrige kampe - og især frem mod EM næste sommer. 
- Og meget andet. 
Du kan høre udsendelsen her:
Foto: Getty Images
 
            

 
       
      

