MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Rundt om SønderjyskE - Ejerskab, ledelse og fremtid

Rundt om SønderjyskE - Ejerskab, ledelse og fremtid

SønderjyskE Special: Her kan du komme helt tæt på SønderjyskE og hvad der er på vej i en klub med nyt ejerskab og mange ubekendte.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Audi

I september 2020 blev SønderjyskE solgt til nye amerikanske ejere, Robert Platek og familie, men hvor peger det hen for klubben, der hidtil har været en snorlige og tålmodig opbygning fra elevatorhold til etableret Superligaklub med pokalfinaler og -titler på dagsordenen.

Er SønderjyskE på vej til at blive et dansk Leicester, et dansk Hoffenheim eller bare Sønderjyllands hold med lidt flere muskler på?

Er en epoke med Klavs Rasmussen, Hans Jørgen Haysen og nu Glen Riddersholm på vej mod sin afslutning – eller skal vi bare se dygtige folk som Rasmussen og Riddersholm og nye og stadig stærke roller?

Det kigger vi på i denne udsendelse, hvor vi forsøger at komme 360 grader rundt om SønderjyskE, og det gør vi i selskab med sportsredaktør Jonas Brønd Nielsen fra Jyske Vestkysten og hans kollega Jens Kragh Iversen fra Der Nordschleswiger.

Du kan høre udsendelsen her:

Hør blandt andet om:

  • Salgsprocessen i 2020

  • De nye roller til ledelsen

  • Ejerskaberne af flere fodboldklubber for familien Platek

  • Skal SønderjyskE være rugeklub for Spezia i Serie A

  • Vil klubben miste noget af sin lokale og især regionale forankring

  • Hvem er de unge Andrew Ramsey og Nishant Tella fra Platek-kredsen og hvor meget præger de beslutninger i transferdispositionerne.

  • En sammenligning af SønderjyskE og Esbjerg

  • Fremtiden for håndbold og ishockey i regionen

  • Og meget mere.

Foto: Getty Images

Brentford special #3 - Sæsonafslutning, playoff og det mulige gensyn med Wembley

Brentford special #3 - Sæsonafslutning, playoff og det mulige gensyn med Wembley

Fodboldmagasinet på Mediano - om kultur og klubånd

Fodboldmagasinet på Mediano - om kultur og klubånd