MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Kom med til live arrangement om Manchester United

Kom med til live arrangement om Manchester United

Sammen med Business Danmark laver vi en live-podcast om De Røde Djævle, hvor gæster samtidig kan kan stille spørgsmål.

Vi kunne kalde det en United-special. Et helt tema kun om Manchester United. Vi sætter fokus på klubben, i en tid hvor tingene halter, og har gjort det i noget tid. Kan de nå top 4?

I nok verdens stærkeste liga, i hvert fald målt på penge, synes det efterhånden at være mere interessant end nogensinde at se på kæmpernes fald og mulige genrejsning.

Det forgår i Medianos lokaler på Ålekistevej 184 i Vanløse, 24. marts 2022 kl. 16:00 - 17:30

Vil du med, så skriv til nicklas@mediano.nu

Det er det faste Premier League panel der står for debatten.
Panelet er vært Adam Møller Gomaa, som sammen med Rasmus Monnerup, Jonas Hebo Rasmussen og Thomas Pyndt sætter fokus på Manchester United, deres sæson, Cristiano Ronaldo, træner-rod og meget mere omkring de røde djævle.

Hvor står De Røde Djævle nu?

I slut november kom trænervikaren Rangnick - har han rykket noget? Har han forberedt klubben og truppen frem mod en kommende træner? Eller føles det lidt som en fortsættelse på Ole’s at the weel. Hvad med Ronaldo? Er det virkelig den rigtige vej, kan man have Ronaldo i truppen og stadig have en strategi med de unge. Hvor ser vi Manchester United de næste år? Er det stadig samme slingrekurs som lige efter Alex Ferguson? Hvem kan rå det til at klikke?

Du inviteres til at lytte med som et lille eksklusivt publikum, der dels bliver inviteret til optagelse af podcast, og dels får mulighed for at stille spørgsmål. Det er ganske gratis at deltage - men skynd dig, da der er begrænsede pladser efter først til mølle princippet.

Der vil blive serveret øl fra Heineken og sodavand fra Pepso, samt lidt snacks til arrangementet.

Derudover vil der blive taget billeder og video til sociale medier, har du problemer med dette sig det endelig på dagen.

Foto: Getty Images / Ash Donelon

Superliga Preview: Poserne rystes inden sidste runde af grundspillet

Superliga Preview: Poserne rystes inden sidste runde af grundspillet

Mediano Data - 21. spillerunde

Mediano Data - 21. spillerunde