MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Superliga Update - Mediano springer ud som spillerrådgivere i transfervinduet og kigger på FCKs gyldne triple

Superliga Update - Mediano springer ud som spillerrådgivere i transfervinduet og kigger på FCKs gyldne triple

Superliga Update #4: I dag laver vi tre temaer i Superliga Update fremfor at gætte på nyheder og kigge på de få, der er kommet. Du kan høre om F.C. Københavns guld i Superligaen, U19 og U17-rækkerne, om ledelsesrummet i Viborg, når sportschefen er i øresneglen på trænerbænken og høre en stribe gode råd til spillere som Evander, Mark Brink, Lasse Berg Johnsen m.fl.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og HelloFresh
--
Husk vores store årlige spørgeskema, som er åbent hele juni.
--
Det vælter ikke med store nyheder i transfervinduet, som stadig er i sin tidlige fase. Vi vil gerne tale om nyheder og hvad der tegner sig i den kommende Superliga-sæson, men i stedet for at gætte og gisne om nyheder, der måske kommer, har vi i dag valgt at gå tema-vejen og laver reelt tre små mini-udsendelser flettet sammen i en Superliga Update.

I dag har vi valgt tre temaer ud og indleder som altid med et nyhedsoverblik. Panelet består af fodboldtræner Rasmus Monnerup, sportschef og spilekspert Steffen Dam og journalist Gisle Thorsen.

De tre temaer er et fokus på trænerens ledelsesrum med afsæt i TV Midvests dokumentar om Viborg FF, hvor man kan opleve sportschef Jesper Fredberg være særdeles tæt på holdet og trænerstabens beslutninger. Dernæst ser vi på udviklingen på akademisiden, hvor der er en voldsom oprustning i gang med FC København i en central rolle - ikke bare i Danmark, men i Skandinavien og så prøver vi at gøre vores panel til sportslige rådgivere for en række udvalgte Superliga-spillere som Lasse Berg Johnsen, Mark Brink, Younes Bakiz, Evander, Malte Højholt og Ivar Fossum.

Hør i rækkefølge om:

  • Superligaen generelt (00:01:50)

  • Viborg og trænerens ledelsesrum (00:13:30)

  • F.C. København og våbenkapløbet i akademierne (00:30:10)

  • Medianos panel som spillerrådgivere (00:56:20)

Du kan høre udsendelsen her:

Hør også vores særudgave med fokus på AGFs nye træner Uwe Rösler:

--
Det er HelloFresh, der står bag, at vi denne sommer kan lave Update hver uge på især Superligaen og Premier League. HelloFresh ville gerne prøve noget andet end Fredagsfrokosten og spurgte, hvad vores lyttere bedst kunne lide, og så foreslog vi disse udsendelser hen over sommeren om transfer, nyheder og kig frem mod den kommende sæson.

Så hvis du sætter pris på den slags udsendelser, hvis du endnu IKKE har prøvet HelloFresh og de gode opskrifter og du har lyst til at spare 725 kroner på masser af mad leveret i måltidskasser de første fire uger, så gå ind på hellofresh.dk – og brug koden ’hellomediano’.

Det er helt afgørende, så HelloFresh kan se, at du kommer som Mediano-lytter, så husk koden 'hellomediano' - du må også godt give den til dine venner, hvis de gerne vil prøve.
Brug dette link for at få din rabat: cutt.ly/RJSMdyl
--
Foto: Getty Images

Troels Bech i en samtale med Brizze - en hverdag med tricks og nye fodboldarter

Troels Bech i en samtale med Brizze - en hverdag med tricks og nye fodboldarter

Premier League Update #6 - Transfer-tjek og et kig på de første spillerunder

Premier League Update #6 - Transfer-tjek og et kig på de første spillerunder