MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano U - Kampen om talenterne

Mediano U - Kampen om talenterne

På det anerkendte fodboldmagasin GOAL’s liste over klodens 50 største talenter spiller hele fire af dem i Superligaen og aldrig har der været brugt så mange penge på at udvikle den næste store stjerne i de danske klubber.

Af Steffen Dam

Det har vi her på Mediano taget konsekvensen af, og søsat en ny serie af podcasts under navnet Mediano U. Første episode har vi kaldt ”Kampen om talenterne”, hvor vi kigger nærmere på hvordan det foregår derude - dels i forhold til, hvordan man rekrutterer en spiller, hvad den øgede økonomi i klubberne betyder rent praktisk og hvad det så har betydet for niveauet i de bedste rækker i U19 og U17.

Vores kyndige eksperter denne gang er Azad Corlu, som er træner for Lyngbys U17 Liga-mandskab og så en debutant i form af Silkeborgs talentchef Peter Christian Hansen - netop Silkeborg er en interessant case i forhold til talentudvikling, og her kommer vi indenfor på talentchefens kontor og hører blandt andet om, hvordan de endte med at overtale stortalentet Lasse Abildgaard til at skrive under på en kontrakt med klubben.

Vi får også kåret det næste stjerneskud i Superligaen. Som en lille ekstraopgave skulle de to eksperter komme med fem navne, som vi endnu ikke har set i Superligaen, men som står foran et gennembrud i de kommende sæsoner. Her var der dødt løb mellem to spillere, men der endte alligevel med at blive enige om ét navn øverst på listen - du kan høre hvem det blev til sidst i udsendelsen.

Du kan høre udsendelsen her eller i din lokale podcastafspiller

Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån.

Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Og for, at vi kan lave et medie om fodbold uden, at bettingindustrien er med.

Her er vores beskrivelse og status på Støt Mediano og udviklingen - det er også vores vision for fremtidens Mediano.

Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano.

Foto: Getty Images / Lars Rønbøg

Superliga Preview: Sparker Neestrup døren ind for de unge trænere?

Superliga Preview: Sparker Neestrup døren ind for de unge trænere?

Landshold Special - Nu starter nedtællingen til VM: 57 dage til dansk VM-start

Landshold Special - Nu starter nedtællingen til VM: 57 dage til dansk VM-start