MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Special - Michael Laudrup i Italien

Mediano Special - Michael Laudrup i Italien

I denne udsendelse handler det udelukkende om de første seks år i Michael Laudrups internationale karriere, der bliver tilbragt i Italien i datidens allerstærkeste liga - den italienske Serie A.

AF KARSTEN KROGH

Michael Laudrup er den største danske spiller gennem tiderne. Han har vundet fem spanske mesterskaber, et italiensk mesterskab, en Europa Cup og et verdensmesterskab for klubhold. Men når man taler om Michael Laudrup, handler det næsten altid om hans tid på landsholdet og i Spanien, og det er ærgerligt.

Her er så en udsendelse om han tid i Italien. To år i Lazio og fire år i Juventus. Til denne podcast har vi indkaldt sportsjournalist og omvandrende fodboldleksikon Gisle Thorsen og Niels Jørgen Larsen, der var Tipsbladets italienske ekspert i 80’erne og 90’erne. Niels Jørgen Larsen har også skrevet en bog, Gladiatorerne, om de danske spillere i Italien gennem tiden. Niels Jørgen Larsen har også skrevet en bog, Gladiatorerne, om de danske spillere i Italien gennem tiden.

Vi taler om de hårde år i Lazio, en svær tid med tvivlsomme trænere, endnu mere tvivlsomme præsidenter og en tid i bunden af ligaen. Der var kun to udlændinge pr. hold i Italien, så 19-årige Laudrup skulle levere fra første dag.

Michael Laudrup og hans far Finn Laudrup i Lazio tiden. Foto: Ukendt

I Juventus var Laudrup andenviolin til den store Michel Platini og skulle overtage, da franskmanden gik på pension, men det blev svært for danskeren, der også røg ind i en svær periode for Den Gamle Dame.

Vi taler mentalitet, evner og prøver at vurdere, om Laudrups glemte år i Italien var en fiasko eller i virkeligheden langt bedre end sit rygte.

Michael Laudrup i Juventus i 1985. Foto: Alessandro Sabattini / Getty Images

Udsendelsen er blevet til på grund af Støt Mediano. Det er et koncept, hvor du kan støtte vores arbejde med et beløb, du selv vælger hver måned. Uden Støt Mediano kunne vi ikke lave denne udsendelse og mange andre. Hvis du er interesseret i at hjælpe os kan du klikke HER

Derudover bliver alle vores udsendelser om Serie A lavet i samarbejde med Sorte sokker. Du får 20 procent hos Sorte sokker, hvis du bruger koden Mediano, når du lægger ordren.

Her kan du se alle Laudrups mål i hans Lazio-tid:

Foto: Alessandro Sabattini / Getty Images

Mediano Bossword -  En samtale med Morten Jensen, Viborg FF

Mediano Bossword - En samtale med Morten Jensen, Viborg FF

Mediano PL - Runde 21 - Haaland er ikke et problem for City, men det er Arsenal

Mediano PL - Runde 21 - Haaland er ikke et problem for City, men det er Arsenal