MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano får sin første 'kærlighedspartner'

Mediano får sin første 'kærlighedspartner'

Medianos indhold i 2024: Her kan du læse historien om et usædvanligt samarbejde, der har udviklet sig fra år til år. Nu er det udvidet endnu en gang, så vi nu har fået vores første ‘kærlighedspartner’ på Mediano.

Af peter Brüchmann

“Hvis I en dag mangler en sokke-partner, har jeg vildt mange friske sokker på lager, og et markedsføringsbudget der ikke er opbrugt. Så der må du endelig sige til .”

Sådan skrev André Nielsen på det, der dengang hed Twitter den 6. maj 2019.

Det var gået lidt galt i en udsendelse på Mediano. Vi skulle egentlig bare have talt Superliga, men kom ud i noget med akku-skrue-boremaskiner, cherrytomater og rigtigt meget kaffe. Ja ja, ikke på samme tid. Mediano manglede - også dengang - en kaffepartner.

“Da jeg hørte, I søgte en kaffepartner, tænke jeg, at Mediano kunne være en spændende mulighed,” skrev André, da vi begyndte at korrespondere om muligheden. André er manager på sortesokker.dks webshop.

Kort efter mødtes vi i køkkenet ved vores lokaler dengang, på Nattergalevej i Københavns Nordvest-kvarter. Og det blev begyndelsen på det mest specielle samarbejde, vi har haft. Specielt, fordi Sorte Sokker ikke ligner nogle af vores øvrige partnere. Når Just Eat er partner på den store Champions League, Arbejdernes Landsbank er hovedsponsor i flere Superligaklubber og TV 2 er en af landets største medievirksomheder, så er Sorte Sokker ikke på banden eller brystet af mange Superligahold.

Nu kører samarbejdet med sortesokker.dk på femte år, og vi har netop aftalt det sjette år i samarbejdet. Fra 2024 er Sorte Sokker partner på følgende udsendelser på Mediano:

  • Mediano La Liga

  • Mediano Serie A

  • Mediano Bundesliga

  • Mediano 1. division

  • Mediano 2. division

Det er udsendelser, der i store dele af Medianos levetid har været uden partner. I perioder har vi været nødt til at sætte dem i bero for ikke at ende i underskud og det, der var værre. Men nu kan vi med dette samarbejde spænde et sikkerhedsnet ud under disse udsendelser, der alle har et publikum fra 16-28.000 lyttere pr. episode. Det er altså indhold, der er meget populært hos lytterne, men altså også har været svært at finde partnere til.

Derfor kalder vi også dette samarbejde for vores første ‘kærlighedspartner’. Fordi lytterne elsker dette indhold. Fordi Sorte Sokker bliver belønnet med, at tilpas mange lyttere køber deres sokker, underbukser eller t-shirt hos sortesokker.dk.

Det håber vi, at så mange som muligt vil gøre. Husk at skrive koden ‘Mediano’, når du bestiller din ordre, så får du 20 procent rabat. Og som vi siger i de nye speaks til disse udsendelser: Flere bløde pakker under træet i år.

Det skal nævnes, at Arbejdernes Landsbank som hovedpartner på Mediano dermed er partner på alt indhold om dansk fodbold - og dermed også med på Mediano 1. division (hver måned) og Mediano 2. division (vi håber at lave en udsendelse i kvartalet). Og så er en af vores nye partnere, TV 2 Play, partner på vores udsendelser om Serie A og La Liga, men med disse samarbejder kan vi laves vores faste månedsmagasin og også lave specials og breaking, når det er relevant.

Husk det nu: ‘Mediano’, så får du 20 procent, og både bambus og bomuld er lavet i rigtig god kvalitet - ja, André fabler om vævninger og produktion hver gang, vi mødes og om, at næste sending er i endnu bedre kvalitet.

Mediano PL - Nordlondon er tilbage i toppen af engelsk fodbold

Mediano PL - Nordlondon er tilbage i toppen af engelsk fodbold

Fodbold var bedre i 90'erne: Den anden Shearer

Fodbold var bedre i 90'erne: Den anden Shearer