MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Magasinet: En Danmarksseriehistorie

Magasinet: En Danmarksseriehistorie

Magasinet Støt Mediano: De har ikke ret meget i Gørslev. En kirke, et par hundrede indbyggere og en masse marker. Men de har også et hyggeligt idrætsanlæg, en lille tribune med 50 sæder taget direkte ud af den danske fodboldhistorie og, som noget helt nyt, et Danmarksserie-hold. Reportage fra en af dansk fodbolds mest fascinerende og charmerende rækker.

Af Sebastian Stanbury

Dette er en artikel lavet til de af jer, der betaler hver måned for, at vi kan lave et stærkt Mediano.

Magasinet Støt Mediano handler 'kun' om, at vi laver noget ekstra journalistik, noget ekstra grundigt journalistik – og om at vi gerne vil have flere medlemmer i Støt, så vi kan lave mere uafhængig og grundig journalistik og betale vores folk for at gøre det.

Støt Mediano - kom med her.

Dannebrog og tårnet på Gørslev Kirke tittede op bag klubhusets tag. Ovenover strakte en kongeblå himmel sig ud i det uendelige. For en stund var min fodboldverdens centrum naglet fast på en græsplæne lige nedenunder.

Det var på Gørslev Stadion. Gørslev er en midtsjællandsk landsby; beliggende midt i trekanten Ringsted-Køge-Haslev. Denne fredag aften i april var der, udover strålende vejr, Danmarksserie-fodbold på det lokale stadion. Gørslev IF tog imod B 1908 fra Amager i nedrykningsspillet – Danmarksserien er lige som rækkerne ovenover blevet delt i to puljer, hvor man spiller om at opnå oprykning eller undgå nedrykning.

”Foreningen er med til at skabe social sammenhængskraft i lokalsamfundet,” sagde daværende – og nuværende – borgmester i Køge kommune, Marie Stærke, om Gørslev IF i en tale ved foreningens 125 års jubilæum i 2012. Det ses. Ifølge Dansk Statistiks seneste optælling, fra 2014, har Gørslev 205 indbyggere. Der var vel 250 tilskuere på stadion til kampen, folk i alle aldre.

På et picnic-tæppe på græsset sad en pige i pailletjakke og lyserøde sko. Hun sad og tegnede i en medbragt bog med ryggen til banen. Ikke langt derfra stod en mand og pissede op ad bagsiden på den lille tribune, og han holdt en lille cigaretstump mellem fingrene gennem hele processen.

Nogle drenge, der havde været oppe i Kiosk 1887 for at købe pølser fra mor-datter-parret bag disken, kom gående iført shorts og træningsoverdele med klublogo- og navn – vel at mærke fra IF Frem Bjæverskov 10 minutters kørsel derfra. Der er ingen børnefodbold i Gørslev IF.

Og så var der såmænd også en femdobbelt dansk mester på stadion, for Kim Daugaard kiggede forbi for at kigge på.

Tilskuerne stod lænet op ad banden langs sidelinjen – intet sted hænger man så behageligt op ad en bande som til en Danmarksserie-kamp, er min erfaring. De sad på parkbænkene nede bag det ene mål; det mål der ligger ned mod klubhuset, og hvor Slimmingevej ligger bagved og fører videre ud i verden. Bag banens tre andre sider er der marker. En traktor i færd med at pløje jorden var baggrundstæppe til hele kampen mod B 1908. Og de sad på tribunen, som er en historie helt for sig.

For historie har Gørslev IF, selv om klubben kommer fra en lille by, er i Danmarksserien for første gang og ikke har uddannet et væld af landsholdsspillere. Foreningen blev grundlagt i 1887 som Slimminge Skytte- og Gymnastikforening, og fodboldholdet har spillet på samme bane siden 1942. En del af foreningens oprindelige 136 år gamle skydemur står foran klubhuset. Og så er der altså tribunen, der har tråde til en af dansk fodbolds mest hellige steder.


Dette er et uddrag af den fulde artikel. Hvis du vil læse mere, skal du være medlem af Støt Mediano. Det kan du blive her.

  • Hvis du allerede er medlem af Støt Mediano, så finder du den fulde artikel her.

  • Vi har også lavet en guide til, hvordan man finder artiklerne og finder rundt.

Medlemmer af Støt Mediano, kan også med fordel bruge linket til oversigten over de unikke artikler i Støt Mediano her - vi anbefaler, at man lægger linket ind som hjemmeskærm eller foretrukne.

Læs også de andre artikler i Magasinet Støt Mediano

Fodbold var bedre i 90'erne: Had i 90'erne

Fodbold var bedre i 90'erne: Had i 90'erne

Bold & Bøger #52: Bad boys-bøgerne

Bold & Bøger #52: Bad boys-bøgerne