MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldens Kongerække - Tysk tyrker eller tyrkisk tysker?

Fodboldens Kongerække - Tysk tyrker eller tyrkisk tysker?

Han kunne få tiden til at stå stille med sine genialiteter, men Mesut Özil endte alligevel med at dele vandene i sit land og i de klubber, han optrådte i. Tyskeren med de tyrkiske rødder er hovedpersonen i denne udgave af “Fodboldens Kongerække”.

AF KENNETH HANSEN

Udsendelsen er blevet til via vores Støtter i Støt Mediano.

Han kan kalde sig verdensmester og har store klubber som Schalke 04, Real Madrid og Arsenal på CV’et. Alligevel stod Mesut Özil tilbage med et blakket ry, da han tidligere på året annoncerede sit endelige stop fra topfodbolden.

Vi vender tyskerens eftermæle i dette afsnit af “Fodboldens Kongerække”, der har til formål at hylde og mindes nogle af spillets største legender og personligheder.

Panelet, der igen i dag består af Arnela Muminovic, Jan Michaelsen og Sebastian Stanbury, kommer selvfølgelig forbi karrierens højdepunkter på det tyske landshold og i Bundesligaen, La Liga og Premier League, men vender også de politiske undertoner og fanbaserne der delte sig i to, når samtalen drejede sig om den dygtige 10’er.

Hør blandt andet hvordan tyskerne ser på ham den dag i dag efter billederne og historierne med den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, den indbyrdes forståelse med Cristiano Ronaldo og hvorfor Arsenal gjorde ham til klubbens bedst betalte i historien.

Vi kommer også forbi tyskerens sidste tid i Tyrkiet og hvorfor det hele sluttede så brat - og en smule uforløst.

Du kan høre udsendelsen om Mesut Özil lige her:

Vi kan lave denne udsendelsesrække, fordi vi kort inden sommeren nåede vores erklærede mål med 2.500 medlemmer i Støt Mediano. Nu har vi sat os nye mål der inkluderer tre mand fra redaktionen og EM 2024 i Tyskland.

Så kan du li’ indhold som dette, er der en rigtig god grund til at klikke lige her.

——

Tre vigtige budskaber om Støt Mediano:

  • Vi vil hellere have et mindre beløb hver måned - Mediano er bygget til den lange bane - end et stort engangsbeløb.

  • Vi vil gerne være relevante for medlemmerne i Støt Mediano i lang tid. Vi har bygget Mediano for at kunne holde længe og lægger lige nu store planer frem mod 2026, hvor Mediano kan fejre 10 års fødselsdag. Vi håber at have så mange af jer som muligt med på den udvikling.

  • Vi tjener penge for at kunne lave godt indhold. Vi laver ikke indhold for at tjene penge. Det er i virkeligheden det, som medier burde handle om.

Relevante links om Mediano:

Her følger det fulde overblik over “Kongerækkens” episoder indtil nu:

  1. Ronaldinho

  2. Dennis Bergkamp

  3. Paul Scholes

  4. Fernando Hierro

  5. Paolo Maldini

  6. Roberto Carlos

  7. Henke Larsson

  8. Michael Laudrup

  9. Gerd Müller

  10. Kaká

  11. Thierry Henry

  12. Pavel Nedved

  13. Zinedine Zidane

  14. Oliver Kahn

  15. Diego Forlan

  16. Romario

  17. Johan Cruyff

  18. Marco van Basten

  19. Luis Figo

Fodboldens Kongerække er tilbage med et nyt afsnit næste torsdag. Hvem vi skal tale om, kan du høre i slutningen af dagens afsnit.

Foto: Lars Baron / Getty Images.

Bold & Bøger #54: 25 år efter Ambassadørens farvel

Bold & Bøger #54: 25 år efter Ambassadørens farvel

Superliga Update #6 - Fokus på VB, VFF, RFC, SIF, FCN & Lyngby

Superliga Update #6 - Fokus på VB, VFF, RFC, SIF, FCN & Lyngby