MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Gode nyheder til dig, der elsker kvindefodbold, Kongerækken, Det taktiske værksted - og futsal

Gode nyheder til dig, der elsker kvindefodbold, Kongerækken, Det taktiske værksted - og futsal

Ny partner på Mediano - Nyt indhold: Sig velkommen til Pluto TV på Mediano. Det er vores nye partner, der hjælper os med at lave de fire formater, du kan se på illustrationen her. Og i efteråret vil du også kunne opleve en række Mediano-formater på tv, da vi producerer en video-udgave af f.eks. Kongerækken og Det taktiske Værksted, så de kan ses hos Pluto TV.

Af Peter Brüchmann

Nogle af de spørgsmål, vi hører mest på Mediano, er disse:

  • Kommer der snart mere om kvindefodbold på Mediano?

  • Laver I snart nogle nye afsnit af Kongerækken?

  • Giver I ikke snart Rasmus Monnerup go til at lave flere udgaver af Det taktiske Værksted, så vi kan høre fra Superligaens trænere.

Et par spørgsmål, vi også hører med mellemrum:

  • Har I overvejet at lave noget om futsal, når der nu er så stor vækst i sporten?

  • Laver I ikke snart video fra jeres podcast, så man kan følge med på andet end lyd?

Nu kan vi svare et stort ja til alle fem spørgsmål. Byd velkommen til den gratis streamingtjeneste, Pluto TV, som ny partner på Mediano.

Sammen med Pluto TV kan vi nu love vores lyttere følgende ofte efterspurgte formater:

  • Mere tryk på Det taktiske Værksted. Rasmus Monnerup er allerede i færd med at lave aftaler med Superligaens trænere for optagelser i efteråret.

  • En ny sæson af Kongerækken i efteråret. Vært Kenneth Hansen er i gang med at sætte hold og sammen med holdet udvælge hvilke spillere, der skal tales om som de næste fem legender fra fodboldhistorien. Det kommer som både podcast og video i slutningen af året - formentlig i december.

  • Pluto TV bliver også partner på Medianos dækning af kvindefodbolden med et månedligt magasin med Arnela Muminovic som vært.

  • Og endelig sætter vi fokus på futsal med nogle introduktionsprogrammer til sporten og den gren af fodbolden. De programmer er allerede på vej ud som både video og podcast.

Som et led i samarbejdet vil vi udgive en række af vores formater som tv-programmer også. De vil udkomme på Pluto TV, der er tilgængelig for alle. Pluto TV er den førende gratis streaming-tv-tjeneste, der leverer hundredvis af live kanaler og tusindvis af titler on-demand.

Her kan du se en video om den del af samarbejdet, der handler om futsal:

Her kan du høre den første udsendelse, hvor Kenneth Hansen guider dig ind i den del af boldspils-verdenen, der hedder futsal:

Første afsnit er også udgivet som video og kan ses eksklusivt på Pluto TV. Det kan du se her:

Og her er 2. afsnit af podcasten, der kigger frem mod Futsal-Ligaen

På Pluto TV kan du se over 5.000 timers underholdning i form af film og serier on-demand, når du har lyst. Pluto TV har en række filmklassikere, serier fra flere årtier samt helt nye film, serier og underholdning. Pluto TV har også over 100 kanaler med forskellige temaer – fra realityshows og livsstilsprogrammer til filmkanaler i alle genrer samt sport, nyheder, musik og underholdning.

Du kan se Pluto TV på din computer, dit smart-tv eller mobiltelefon ved at besøge deres hjemmeside eller downloade deres app fra App Store eller Google Play. Uden oprettelse eller login.

Stream nu - betal aldrig, som de siger på Pluto TV.

Det brasilianske futsal-landshold besøger Danmark i efteråret og kan også ses på Pluto TV. Foto: Getty Images

Her på Mediano er vi spændte på at skulle udgive disse formater på video såvel som på lyd, der er vores normale hjemmebane. Vi vil i løbet af efteråret sammen med Pluto TV gøre os så mange erfaringer som muligt.

Pluto TV viser i efteråret futsal-kampe fra den danske liga, en række kampe indenfor kvindefodbold, ligesom Pluto TV også har lavet aftale med Bettina Palle om boksestævner, Danish Fight Night, fra Royal Arena. Og nu altså også tv fra Mediano med Rasmus Monnerup og Kenneth Hansen som værter.

Futsal-ligaen indledes den kommende weekend. Du kan i denne uge høre to introduktionsprogrammer om Futsal - de to udsendelser vil du også kunne se som video på Pluto TV. Kenneth Hansen er vært og har interessante gæster.

Og så har Pluto TV sikret sig Futsal-landsholdets to kampe mod Brasilien. Pluto TV sender live torsdag d 5. oktober fra Brøndby Hallen kl. 19.30 samt søndag d 7. oktober fra Frederikshavn kl. 15.00.

Her finder du Pluto TV.

Vores udsendelser:

Europa Magasinet - FCN skuffede sig selv, Brighton bøffede og Klaksvik fik klask

Europa Magasinet - FCN skuffede sig selv, Brighton bøffede og Klaksvik fik klask

Max Mediano - North London derby og Madrid-brag i La Liga

Max Mediano - North London derby og Madrid-brag i La Liga