MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Skal du med til den store høring om talentudvikling i Aarhus?

Skal du med til den store høring om talentudvikling i Aarhus?

Klubhuset: På torsdag samler vi seks nøglepersoner i dansk talentudvikling til en høring om Superligaens talentudvikling. Det er et arrangement eksklusivt for medlemmerne af Støt Mediano. Og denne gang er der fokus på arbejdet i klubberne i Jylland.

af peter brüchmann

Vil du med til en debat om Superligaens talentudvikling med seks af de mest centrale personer i det daglige talentarbejde i panelet? Så er der godt nyt for medlemmerne af Støt Mediano.

Vi afvikler torsdag d. 21. marts i Aarhus hos AL2 den tredje version af Klubhuset, hvor vi samler relevante topfolk fra dansk fodbold til centrale debatter. Debatterne er eksklusive for medlemmerne af Støt Mediano, og det samme er de udsendelser, vi optager, når vi laver disse debatter.

På torsdag er det den anden høring om dansk talentudvikling. Den første lavede vi i januar med en stribe nøglepersoner fra klubberne øst for Storebælt. Læs om den her.  Nu samler vi seks nøglepersoner fra klubberne i Jylland. 

Panelet på torsdag i Aarhus består af:

  • AaB: Akademichef Jacob 'Figo' Larsen

  • Randers FC: Sportsdirektør Søren Pedersen

  • Silkeborg: Talentchef Peter Christian Hansen

  • Viborg: Talentchef Mads Holm

  • FC Midtjylland: Director of International Affairs & Academies, Svend Graversen

  • Vejle: Akademichef Steen Thychosen

Den opmærksomme læser vil savne AGF. Klubben har virkelig prøvet at få enderne til at nå sammen, men de relevante personer er desværre forhindret på dagen.

Klubhuset er vores nye format, som vi laver hver måned. Live med deltagelse kun for medlemmer i Støt Mediano, lige som udsendelserne kun udkommer i kanalen Støt Mediano. Klubhuset er tænkt som vores bud på et Fodboldens Folkemøde.

Debatten på torsdag foregår hos AL2 på Søndergade (Strøget) i Aarhus. Altså: Torsdag d. 21. marts kl. 16.00-18.00.

Vi har plads til 40 medlemmer af Støt Mediano. Vi trækker lod, hvis der er mere end 40 tilmeldte. Deadline er søndag kl. 12.00.

Så hvis du ikke er medlem af Støt Mediano, så har du her endnu en god grund til at komme med. Priser er lige nu 1 krone om dagen - prisen stiger 1. juni.

Her kan du se, hvad du også får for pengene i Støt Mediano:

Foto: Marcus Califano

Max Mediano - Fra Manchester over Montjuïc til Morecambe

Max Mediano - Fra Manchester over Montjuïc til Morecambe

Mediano 2. division: Kaos i traditionsklubber

Mediano 2. division: Kaos i traditionsklubber