MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Garra: Året der gik i Sydamerika

Mediano Garra: Året der gik i Sydamerika

Vi lukker 2025 med at se tilbage på året der gik i sydamerikansk fodbold. Hvem blev mestre hvorhenne? Hvor udspillede dramaerne sig i bunden? Og hvilke historier vil vi huske året for? Lyt med, når Schwartz og Hansen nørder på det fodboldgale kontinent.

AF KENNETH HANSEN

Støt Mediano her

De sidste guldmedaljer er hængt om halsen. De sidste nedrykkere er fundet. De største historier kan skrives i annalerne.

I denne udsendelse går Garra-redaktionen Jonas Schwartz og Kenneth Hansen i kødet på de ni største ligaer i Sydamerika og kigger på mestreholdene, nedrykkerne og et par af de profiler, der tog de største overskrifter i løbet af året.

I Brasilien rendte Flamengo med det hele, mens et nyt format har skabt røre i andedammen i Argentina. Noget der bl.a. har udløst en karantæne til den tidligere stjerne, Juan Sebastian Veron, der nu er præsident i Estudiantes.

På deres rundtur kommer Schwartz og Hansen forbi en række velkendte navne, som flere år efter deres velmagtsdage i Europa stadig slår sine folder på det fodboldgale kontinent. Der tales om en ældre, snu angriber, der bare laver mål uanset hvor han spiller, og om en række af de lovende talenter fra Sydamerika, der formentlig snart tager springet til en højere hylde i Europa.

Rigtig god fornøjelse med årets sidste udsendelse fra Sydamerika. Vi høres ved i 2026.

Mediano Garra er udsendelser lavet eksklusivt for medlemmerne af Støt Mediano. De kan laves, fordi I er medlemmer. De ville ellers ikke kunne laves, fordi vi ikke har partnere til den slags. Så fortæl gerne jeres fodboldvenner og medfans om, hvad der foregår her i Støt Mediano. Del budskabet i chatforum, Facebook-grupper og andre steder, hvor I har kontakt med jeres medfans. Det vil hjælpe os meget.

Hvis du har kommentarer og ideer til Mediano Garra og primært Jonas Schwartz, så skriv til garra@mediano.nu.

I kanalen Støt Mediano kan du høre følgende formater: 

  • Fodbold var bedre i 90'erne

  • Det taktiske Værksted

  • Superliga for Voksne

  • Mediano Marketing

  • Mediano Breaking

  • Mediano Q

  • Mediano Garra - vores nye magasin om sydamerikansk fodbold

  • Bossword

  • Superzoom - vores nye format med fokus på klubberne i Superligaen

  • Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen

  • Mediano Serie A

  • Mediano La Liga

  • Mediano Bundesliga

  • Mediano 1. division

  • Mediano 2. division

Det koster 10 kr. frem til Superliga-start
Superliga Update #1: FCK og Neestrup, Brøndby og GFH på fuld gas, FCMs 2026 og transfervinduet

Superliga Update #1: FCK og Neestrup, Brøndby og GFH på fuld gas, FCMs 2026 og transfervinduet

0