VM 2026: Trump, 'Johnny' Infantino og en amerikaner i Canada, der skammer sig
Mediano Sport & Perspektiv: Her er første afsnit i vores tilbagekomst i kanalen Mediano Sport & Perspektiv. Du kan her høre om Donald Trump, Gianni Infantino, en uhellig alliance og en slutrunde, der illustrerer, hvad der styrer sporten i dag.
Af peter Brüchmann
Panel: Stanis Elsborg, Jan Jensen, Morten Glinvad & David Trads
Velkommen til vores comeback i kanalen Mediano Sport & Perspektiv.
Vi åbner med en udsendelse om VM i fodbold 2026 i USA, Canada og Mexico - en slutrunde, der er mere kontroversiel end den lyder og har udviklet sig til et redskab med to magtfulde mænd med et noget anderledes forhold til både demokrati, værdier og sandheden end de fleste andre.
Gianni Infantino, som Donald Trump både kalder 'The King of Soccer' og 'Johnny' var i forreste række, da Trump blev indsat som præsident for anden gang, og han lod for nylig hele FIFAs kongres vente, fordi han havde været til vigtige møder i Saudi-Arabien med Donald Trump og kronprinsen i Saudi-Arabien, som han kalder 'sit hjemland'.
Panelet i dag består af følgende:
Jan Jensen. Mangeårig prisvindende journalist på Ekstra Bladet
Stanis Elsborg, chef for Play the Game. Og manden, der skabte kanalen Mediano Sport & Perspektiv i april 2020.
Morten Glinvad, fodboldkommentator og fodboldjournalist for især internationale magasiner
Og David Trads, mangeårig USA-korrespondent, forfatter til adskillige bøger om USA, blandt andet ’Tyrannernes Tid’.
Du kan høre udsendelsen her:
Sørg for at abonnere på Mediano Sport & Perspektiv - her er links til en række afspillere:
Hør i denne udsendelse blandt andet om:
Hvorfor sidder Canadas landstræner og skammer sig over at være amerikaner?
Hvorfor er Trump så vild med guld - og hvad er ideen med to VM-trofæer i Det ovale værelse?
Hvad kan og vil Trump bruge VM til?
Hvorfor truer JD Vance med 'Secretary Noem', hvis man ikke rejser ud i tide?
Hvorfor var tildelingen af slutrunden til USA, Canada og Mexico i sig selv en skandale?
Hvordan har Infantino flyttet FIFA og hvad er udsigterne?
Og meget andet
Her kan du læse om kanalen Mediano Sport & Perspektiv - og hvorfor vi sætter stikket i igen.
Her er holdet fra denne udsendelse - fra venstre: Peter Brüchmann, Stanis Elsborg, Jan Jensen, David Trads og Morten Glinvad. Foto: Marcus Califano.
Her kan du se, hvad du kan lytte til de første dage med nyt fra kanalen:
Lørdag den 31. maj: Trump og Infantino i uhellig alliance om VM 2026. Stanis Elsborg, Jan Jensen, Morten Glinvad og David Trads belyser VM på tværs af Mexico, USA og Canada, og hvor den slutrunde er på vej hen. Peter Brüchmann er vært.
Mandag den 2. juni: Et 2025-portræt af Real Madrid: Hvordan gik verdens største klub fra at være kongelig - på mange måder - til at være ynkelig. En grisk Super League-klub, med smålige videoer om dommersnyd og protester, når klubbens spillere ikke vandt de store priser i stedet for den royale storhed, vi hidtil har forbundet klubben med. Morten Glinvad er ekspert. Kenneth Hansen er vært.
Tirsdag den 3. juni: Klub VM - turneringen, der ikke blev efterspurgt. Stanis Elsborg, Jan Jensen og Morten Glinvad belyser Infantinos store sommerprojekt med 32 hold til Klub VM på et tidspunkt, hvor spillerne burde holde ferie eller være i preseason. Et billede på Infantinos plan med FIFA og fodbolden, og selv på internationalt plan er det svært at finde et bedre cast end disse tre danskere, vi har i panelet.
Fredag den 6. juni: Mediano Press Box. Få forklaringen på, hvorfor landets aviser nedlægger sportsredaktioner og sportsstillinger på stribe og hvad det gør ved sportsjournalistikken. Hvem skal tage depechen i fremtiden? Og hvorfor er det sporten, der taber mest i de traditionelle mediers svære tid?
Du kan også høre Peter Brüchmann indlæse artiklen om, hvorfor vi igen sætter stik i kanalen:
Her er nogle af de stemmer, du vil kunne høre Mediano Sport & Perspektiv: Stanis Elsborg, Morten Glinvad, David Trads, Jeppe Højbjerg Sørensen og Jan Jensen. Blandt værterne vil du høre Peter Brüchmann og Kenneth Hansen.
Om Mediano Sport & Perspektiv
Det er indhold, der ikke altid passer ind i en Mediano PL eller som en Klub Mediano i Støt, selv om f.eks. ejerskaber klart har et stort overlap.
Men ved at gøre kanalen gratis, ved umiddelbart ikke at have partnere på dette indhold, så lægger vi nu guitarkassen frem på Strøget, når vi har spillet en udsendelse. Så kigger vi dig insisterende ind i øjnene (ja, sådan i overført betydning) og siger: Gav den udsendelse mening for dig? Synes du, at dette indhold er vigtigt? Så kom med i Støt Mediano, så vi kan lave mere af den slags.
Og hvis du allerede er medlem, så tusind tak.
Relevante links
Prøv Støt Mediano gratis denne sommer - sidste frist tirsdag kl. 23.59
Guide til kanalen Støt Mediano for både nye og eksisterende medlemmer.
Sådan installerer du kanalen Støt Mediano - se vores nemme videoguide
FAQ - Oftest stillede spørgsmål til kanalen Støt Mediano og medlemskabet
Mediano Biblioteket - en ekstra Hall of Fame-kanal til medlemmerne af Støt Mediano
Foto: Getty Images