Verdens dårligste linkedin-opslag: Vi har fejlet - vi har brug for hjælp
Redaktørens blog: Her skriver Peter Brüchmann om det, han kalder en mindre fiasko. Om, hvor Mediano fejlede midt i en række andre elementer, der kan beskrives som succes’er. ’Vi har i den grad brug for hjælp til at finde nye partnere, og derfor laver vi nu en ret vild kampagne’ skriver Brüchmann i denne blog om vores nyeste indsats.
AF PETER BRÜCHMANN
Indrømmet. Jeg kan godt være med i den formentlig utålelige del af linkedin: Se mig, jeg er en succes. Eller rettere: Se os, vi har 10.000 medlemmer. For tre år siden havde vi nul. Se os, vi har dygtige folk med i vores udsendelser.
Jeg kan faktisk gode lide linkedin og finder masser af inspiration der, hvilket mildest talt ikke altid er tilfældet på Facebook og twitter. Men hele tonen af ’jeg har besluttet at søge nye udfordringer og må hellere støve mit linkedin-game af. Jeg er klar på kaffe.’ Og det omgående opmuntrende ’det-bliver-godt’ kan være lidt trættende i sin venlige forudsigelighed. Jeg har selv været der. Find en pæn måde at sige, du er blevet fyret og gerne vil bruge dit netværk.
Men hvad med de historier, vi ikke fortæller. Og som vi måske sniger ind i et bekvemt kølvand af noget andet. De fylder ikke så meget på linkedin. Men nu prøver jeg med en anden vej. Den ærlige vej.
Ikke, at jeg har løjet eller brugt forkerte tal. Vi har gennem snart ti år med Mediano lagt så mange lyttertal, statistikker og regnskabsmæssige overvejelser frem, at de stakler, der har læst med hele vejen formentlig har oplevet flere tilfælde af fois gras-mæthed af mediano-bogstaver. Alt har været så åbent, at flere folk omkring mig og os har fået den linkedin-kaffe, som de alligevel aldrig fik drukket med dem, der søgte nye udfordringer på linkedin, galt i halsen.
Nå, men til sagen. Den med fiaskoen. Mediano har eksisteret i snart ti år, og jeg synes jo egentlig, at vi har været med til at definere et marked, hvor de kreative partnerskaber viste en helt anden vej end de anmassende bannere og tv-reklamerne som færre og færre ser og som ofte drukner i bettingreklamer. Vi har haft partnerskaber med Lego, BMW, Audi, Miele, Saxo.com, 3F, Arbejdernes Landsbank, Bauhaus, HP, TV 2, Viaplay, Prime, SkyShowtime, Podimo, Peter Larsen Kaffe, Mofibo, Yousee, Hummel, Pepsi, Mastercard, Zalando, Velliv og +25 andre virksomheder. Vi har omsat for 25 millioner på partnerskaber. Men. Kæmpestort men: Vi er gået i stå - på den del i hvert fald.
Her er kurven for Støt Mediano - den er ikke lige så smuk for partnerskaberne. Tværtimod.
I 2024 havde vi en omsætning på vores partnerskaber på mere end fem millioner kroner, og det var en stor del af vores omsætning. I 2025 var det tal nede på to millioner. Og ja, der var EM-slutrunde i Tyskland i 2024. Ja, vi har flyttet en meget stor del af vores indhold fra Medianos gamle hovedkanal - nu kalder vi den bare gratiskanalen - til Støt Mediano. Faktisk udkommer 75-80 procent af vores indhold i dag i Støt Mediano, så der er masser af logik i ændringen.
Vi er på to år gået fra 3.000 medlemmer til 10.000.
Men lad mig være ærlig og skære igennem tallene: Et fald fra fem til to millioner kroner er langt mere, end jeg havde håbet. Det er årsagen til, at 2025 ender med røde tal, selv om vi 23. december nåede en fantastisk milepæl med 10.000 medlemmer i Støt Mediano.
Vi har i 2026 en plads ledig på Danmarks største podcastmagasin på sport, Mediano Superliga. Vi har to pladser ledige på Max Mediano, der kigger frem mod de største kampe hver weekend i Premier League, La Liga, Serie A og Bundesligaen. Det er udsendelser, der hver uge har 20.000 lyttere (Superliga) og 15.000 lyttere (Max Mediano) i en attraktiv målgruppe.
Vi har masser af ledige pladser til VM til sommer. Tak til Belarus at åbne et sår, vi ikke havde lige brug for.. Ikke lige havde forudset.
Skal du med os til VM og Estadio Azteca i Mexico, men godt lige vil prøve det hele af først, så kig på vores kampagnetilbud. Foto: Getty Images
Derfor går vi nu helt anderledes ydmygt til værks, end vi tidligere har gjort. Disse sponsorater har hidtil været solgt til 300.000 pr. år/sæson (Superliga) eller 200-250.000 pr. år/sæson (Max Mediano). Men nu stiller vi os op på telefonens digitale torv og uddeler smagsprøver. Vi inviterer virksomheder at prøve mediet. Ikke helt gratis. Det kan vi trods alt ikke. Men vi rykker ud med vores kreative team.
Vi udvikler måden, som jeres budskab skal kommunikeres på. Og så laver vi et pilot-partnerskab på tre episoder af de største udsendelser, vi har. Ingen forpligtelse. Lad os se, om det virker. Lad os se, om det skaber noget interesse for jer og skaffer jer nogle kunder i butikken, besøgende på sitet, prøveture i bilen eller ordrer i webshoppen. Pris for workshop, udvikling, eksekvering i tre udsendelser og på relevante some-platforme: 15.000 kroner.
Altså:
1 stk. workshop med vores kreative team, så vi får lavet noget, der passer til jer
3 udsendelser med i snit 15.000 lyttere
3 artikler med links, relevante partnerbudskaber og eventuel video
12 post på sociale medier (Facebook, X, Instagram og Bluesky)
Rapport med lyttertal, dokumenteret listen-through-rate, reach og eventuel interaktion
Pris: 15.000 kroner.
Vi håber selvfølgelig, at vi kan vise jer, at det virker og I vil være med længere. Men nu lægger vi os ned og starter med at invitere ind til denne mulighed.
Vores kreative team: Marcus Califano, medietilrettelægger, video- og still-fotograf, Christoffer Reventlow-Mourier, ansvarlig for vores partnere (og Støt Mediano) og mig selv som chefredaktør. Hvis opgaven kræver det, tager vi også en relevant vært med, så vi kan udvikle det, der skal foregå i udsendelser. Her er Christoffer, Marcus og jeg selv:
Vi har byger af data og viden om vores lyttere.
Hvis du vil læse om vores cases, vores metoder og vores lyttere, så har vi samlet det hele her.
Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis du vil have os på besøg eller bare prøve vores tilbud.
Foto: Getty Images




