Brüchmann ringer til #8: Interview med Julius Ohnesorge, Brøndby
Brüchmann ringer til - afsnit 8: I dag har Medianos nye format igen været ude i virkeligheden med krykkerne og besøgt Brøndby Stadion til en samtale med fodbolddirektør Julius Ohnesorge om den retning, som Brøndby nu bevæger sig i. Lyt i kanalen Støt Mediano.
Af Peter Brüchmann
Dansk træner i Thomas Nørgaard
Danske indkøb i Max Ejdum og Olti Hyseni
Dansk målmand fra Masterclass i skikkelse af William Sonne-Schmidt, når Patrick Pentz er optaget
Og i øvrigt dansk direktør i form af Søren Kristensen som afløser for Ole Palmå.
Er der en ny retning i Brøndby efter en, ja nogle skuffende sæsoner?
Skal Brøndby satse yngre, mere dansk og skandinavisk og har man droppet tanken om, at det hele kan fixes via en manager med en fortid i Premier League?
Vi har besøgt Brøndby Stadion og fået en time i selskab med fodbolddirektør Julius Ohnesorge. Det kan godt være, at den 34-årige afløser for Benjamin Schmedes også er tysker, men hans første gerninger ligner et skifte i retning for Brøndby. Det taler vi med Ohnesorge om i denne eksklusive samtale optaget onsdag d. 5. august.
Hør blandt andet om:
Hvordan foregik samtalerne med Thomas Nørgaard - hvorfor blev det ham?
Er købene af Ejdum og Hyseni retningsgivende for et yngre, mere dansk/skandinavisk Brøndby?
Hvor meget vil Ohnesorge sige om den nødvendige oprydning i Brøndby i dette - og kommende - transfervinduer?
Hvordan foregår den daglige, ugentlige eller månedlige dialog med ejerskabet for Ohnesorge?
Hvordan vægtes Masterclass i forhold til de seneste år?
Hvilke elementer vil blive prioriteret højere og evt. på bekostning af hvad?
Hør også om Julius Ohnesorges vej til jobbet i Brøndby
Hør om at bo på Frederiksberg 500 meter fra der, hvor ærkerivalen træner til daglig
Og meget andet
Aktørerne fra Superligaen får tilsendt en spørgeramme, inden de logger ind på linket fra Mediano. Foto: Marcus Califano.
Dette er 8. version af det nye format på Mediano om Superligaen - lavet eksklusivt til medlemmerne af Støt Mediano.
I de første udgaver kunne du høre fra:
Afsnit #1: Sportsdirektør Troels Bech i OB
Afsnit #2: Fodbolddirektør Jacob Larsen i FC Midtjylland og cheftræner i Silkeborg IF Morten Dahm Kjærgaard.
Afsnit #3: Sportsdirektør Mads Agesen, Viborg FF, og administrerende direktør i AC Horsens, Jacob Jørgensen.
Afsnit #4: Fodbolddirektør Alexander Riget, FC Nordsjælland og cheftræner Rasmus Bertelsen, Randers FC.
Afsnit #5: Direktør Andreas Byder, Lyngby Boldklub
Afsnit #6: Cheftræner Fatah Abdirahman, Sønderjyske.
Afsnit #7 med Kristjaan Speakmann, FC København
Og altså afsnit #8 med Julius Ohnesorge, Brøndby IF
Som den kvikke lytter/læser bemærker, mangler vi lige nu at tale med AGF i serien som den sidste klub i første ombæring, men vi har en aftale og fin dialog med AGF om en samtale med Carsten V. Jensen, som kommer i nær fremtid.
Find udsendelserne i feedet fra Støt Mediano.
Den gamle redaktør er kommet til skade og har revet akillessenen over, så han ikke kan komme ud i klubberne, som han plejer. I stedet laver vi et opkald til klubberne og prøver i disse uger et nyt format af. En kærlig lytter har døbt formatet 'Krüchmann ringer til'. Som man kan høre i dette interview, er det optaget på stadion, så titlen på formatet, 'Brüchmann ringer til' er altså ikke altid helt korrekt. Vi håber på jeres forståelse.
Vi har jo Superliga Update. Hver uge. Hele sommeren. Og i øvrigt hele vinteren til jer medlemmer her i Støt Mediano. Vi har Mediano Breaking til når en klub skifter træner, sportsdirektør eller får nyt ejerskab.
Rasmus Bertelsen på linjen til Peter Brüchmann. Foto: Marcus Califano.
Troels Bech var første gæst i Brüchmann ringer til. Foto: Marcus Califano.
Morten Dahm Kjærgaard fra tiden i Aarhus Fremad. Foto: Fodboldbilleder.dk
Alexander Riget er med fra træningslejren i Østrig.
Fatah Abdirahman med på en forbindelse fra Haderslev.
Vi har fået mere end 1.000 nye medlemmer i løbet af VM i fodbold. Vi er nu mere end 11.500 medlemmer af Støt Mediano. Velkommen til alle nye og tak til alle jer, der har været med i længere tid.
Alt det får du i Støt Mediano
Som medlem i Støt Mediano kan du høre følgende formater:
HVER MANDAG: Mediano PL - Danmarks største Premier League-magasin
HVER TIRSDAG: Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga, Bundesligaen og 1. division.
HVER ONSDAG: Superliga Preview - optakt til Superligaen
(TORSDAG er der Max Mediano ovre i hovedkanalen)
HVER FREDAG: Magasiner som Fredagsfrokosten, Bold & Bøger og Mediano Dok samt vores nye format Fredagsbold
HVER LØRDAG: Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier
HVER SØNDAG: Klub Mediano - Tættest på Superligaen
MEDIANO BREAKING - Mediano er der, når det gælder
LANDSHOLD SPECIAL - Medianos største udsendelser
SUPERLIGA SPECIAL - analyser af mandags- og fredagskampe i Superligaen
Dagene kan variere efter aktualitet, da vi især med Klub Mediano tilstræber, at disse er så aktuelle som muligt.
Det er også i Støt Mediano, at du kan høre de helt nye afsnit af Fodboldministeriet - her er de på besøg hos Marc Rieper.
Tjek vores fødselsdagsprogram, hvor du kan høre følgende udsendelser for at fejre ti år med Medianos lyttere.
Relevante links
Foto: Marcus Califano, Fodboldbilleder.dk og Getty Images




