Superliga Preview #12: 23 år uden Superliga-sejr i Parken - og fredagskamp mellem to formsvage hold
Vi skal helt tilbage til august 2003 for at finde en OB-sejr i Parken i Superligaen. Den fynske forbandelse er et af temaerne i Superliga Preview, hvor vi også ser frem mod fredagens møde mellem Superligaens to mest formsvage hold - Randers og Brøndby. Lyt med i kanalen Støt Mediano.
Af Gisle Thorsen
Anders Fogh Rasmussen var statsminister, Finding Nemo var årets store film, Facebook fandtes ikke, og vi betalte én krone, hver gang vi sms’ede fra vores Nokia 3310’er.
Ja, så længe siden er det, at OB har slået FC København i Superligaen i Parken. Vi skal helt tilbage til 2. august 2003 – det er næsten 8500 dage siden.
Mandag aften får fynboerne et nyt forsøg i mandagskampen i 12. runde. De kommer med selvtillid efter en 2-1-sejr over Brøndby senest, og de nærmer sig efter otte point i de seneste fire kampe virkelig top-6.
FC København kan meget vel ligge nummer to i Superligaen, når det fløjtes op i nationalarenaen. For FC Midtjylland har indhentet dem i toppen af ligaen og spiller allerede søndag hjemme mod Lyngby.
Derudover er der i 12. runde også en interessant fredagskamp mellem rækkens to mest formsvage mandskaber - Randers FC og Brøndby – og El Plastico i Silkeborg.
Vi varmer op i Superliga Preview, som du som altid kan lytte til i kanalen Støt Mediano.
I studiet er:
Mikkel Westermann, journalist, freelance-scout og fodboldekspert.
Rasmus Monnerup, fodboldtræner med UEFA’s højeste licens og fodboldfaglig redaktør på Mediano.
Vært er journalist og Superliga-redaktør Gisle Thorsen.
i taler i rækkefølge om:
Indledende snak om 12. runde (00:00:19)
Randers FC-Brøndby (00:07:24)
FC Midtjylland-Lyngby (00:28:25)
Silkeborg-FC Nordsjælland (00:47:34)
AC Horsens-Sønderjyske (01:04:39)
AGF-Viborg (01:18:32)
FC København-OB (01:33:01)
Afrunding (01:51:43)
Hør blandt andet om:
Betydningen af fire klubbers Conference League-kampe i denne sæson
Randers FC's mange røde kort
Canut eller ej
Silkeborg med ro på efter freak-kamp
Et muligt systemskifte hos FC Nordsjælland
FC Midtjylland på jagt efter førstepladsen
Lyngbys 1. divisions-defensiv
En gylden mulighed for både Horsens og Sønderjyske
Viborg og presset på truppens bredde
AGF med endnu en hård uge
Thomas Thomasbergs mange muligheder
Bo Svenssons overvejelser før Beograd
Og meget mere...
Støt Mediano
Vi er lige nu 11.000 medlemmer i Støt Mediano. Derfor kan vi lave analyser af alle de vigtigste fredags-, mandags-, pokalkampe og europæiske kampe, hvilket vi slet ikke kunne i Medianos første leveår.
Vi kan leve meget mere Mediano Breaking. Vi kan lave serier om f.eks. transfermarkedet for udvalgte klubber og i det hele taget dække Superligaen langt, langt mere end vi har kunnet tidligere.
Vi siger velkommen til alle nye medlemmer og tak til alle jer, der har været med i længere tid.
Henvis en ven og spar penge
Husk vores henvisningsprogram, hvor du kan spare penge ved at henvise dine fodboldvenner til Støt Mediano.
Spar 10 procent i 10 måneder ved at henvise en ven.
Spar 100 procent i 10 måneder ved at henvise 10 venner. Læs mere her.
Som medlem i Støt Mediano kan du høre følgende formater:
HVER MANDAG: Mediano PL - Danmarks største Premier League-magasin
HVER TIRSDAG: Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga, Bundesligaen og 1. division.
HVER ONSDAG: Superliga Preview - optakt til Superligaen
(TORSDAG er der Max Mediano ovre i hovedkanalen)
HVER FREDAG: Magasiner som Fredagsfrokosten, Bold & Bøger og Mediano Dok samt vores nye format Fredagsbold
HVER LØRDAG: Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier
HVER SØNDAG: Klub Mediano - Tættest på Superligaen
MEDIANO BREAKING - Mediano er der, når det gælder
LANDSHOLD SPECIAL - Medianos største udsendelser
SUPERLIGA SPECIAL - analyser af mandags- og fredagskampe i Superligaen
Dagene kan variere efter aktualitet, da vi især med Klub Mediano tilstræber, at disse er så aktuelle som muligt.
Foto: Lars Rønbøg/fodboldbilleder.dk




