Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Karrusellen kører og kører i Wolverhampton

Karrusellen kører og kører i Wolverhampton

Trægslerne fortsætter for Wolverhampton i den engelske Championship. De kinesiske ejere fik nok af Walter Zenga og der er langt til indfrielse af ambitionerne, fortæller Henrik Larsen, der har fulgt klubben i en menneskealder

 

Af Henrik Larsen

Så fik Wolves – igen – en ny manager. Endnu en gang trækker de hårdtprøvede fans sig op ved hårrødderne og siger til sig selv ”This time – We’ll get it right”. Som næsten forventet af denne signatur holdt Walther Zenga ikke længe på posten, sølle 87 dage blev det til, og den nye mand, Paul Lambert, skal nu indfri de kolossale forventninger hos såvel de kinesiske ejere som den hungrende fanskare. Efter tre kampe er optimismen allerede for kraftigt nedagående med fire hentede point, de tre af slagsen kom torsdag aften efter en sejr over QPR, ovenpå to nederlag under Rob Edwards, der vikarierede på pladsen efter fyringen af Zenga. Wolves er derfor nu tæt på stregen – vel at mærke ikke den oprykningsstreg, der forventes af såvel fans som ejere, men nedrykningsstregen.

Vi begynder dog ikke med Zenga eller Lambert. Men med Mel Eves. Mel hvem? vil en og anden yngre læser nok spørge, mens de lidt ældre velbevandrede i engelsk 70’er- og 80’er-fodbold måske kan huske Mel Eves som tredjemanden i det Wolves-angreb, der i den periode faktisk hørte til i den bedre ende af daværende engelske 1. division. Eves var således med, da Wolves vandt den sidste store titel – Liga Cup’en i 1980 - med en meriterende sejr over Nottingham Forrest. Eves huserede som sagt i angrebet sammen med de markant mere profilerede Andy Gray og John Richards. Pudsigt nok har de to sidste også i eftertiden været de mest profilerede: Richards som en ikke alt for dygtig CEO for Wolves i en periode i 90’erne, og Andy Gray som en særdeles anerkendt ”pundit” for SKY Sports fodboldprogrammer. Nå ja lige indtil han ikke var klar over, at mikrofonen var tændt, da han ytrede sin mening om kvinder som linjevogtere i Premier League over for en kollega. I øvrigt på Molineux Stadium i en kamp, hvor Wolves blev rundbarberet af Liverpool. Gray er stadig ”pundit”, men nu i en betydeligt mindre profileret udgave på en kommerciel radiostation.

Mel Eves - en mand, de lytter til i Wolverhampton

Meget mindre profileret har Mel Eves været. Lad os lige tage præsentation af Eves som spiller først: Som allerede nævnt var han en del af et stærkt Wolves-angreb, hvor Eves huserede på venstrekanten. Efter min erindring ikke som en klassisk wing-type, men mere en spiller af den slags, der fra siden søgte ind i banen og derfra serverede fine oplæg til Gray og Richards. Eves spillede mere end 200 kampe for Wolves og scorede 53 gange i diverse turneringer. Barneskoene blev trådt i Wednesford, en lille by præcis midt mellem Wolverhampton og West Bromwich, men det var scoutingnettet fra Wolves der først fik øje på talentet og som 17-årig startede han i 1973 som lærling i klubben. Kulminationen på karrieren var førnævnte liga cup-sejr, og så titlen som topscorer for Wolves i 1982-1983-sæsonen, hvor Wolves indløste en direkte returbillet til 1. division.

Mel Eves i kamp for Wolves - her i et opgør mod Manchester United i 1980. Wolves vandt iøvrigt 1-0. Foto: Getty Images

Mel Eves i kamp for Wolves - her i et opgør mod Manchester United i 1980. Wolves vandt iøvrigt 1-0.

Foto: Getty Images

Herefter blev Eves imidlertid ramt af en lang række skader, og klubben – der på det tidspunkt var i frit fald mod 4. division – lod ham hurtigt slippe videre til Sheffield United, da han var en af de mere løntunge spillere i truppen. Allerede på det tidspunkt mente mange fans, at klubben ikke var fair mod en yderst loyal spiller, der sidenhen nettede yderligere 14 gange i ligaen i 43 kampe for klubber som Sheffield United og Gillingham.

Læs de andre artikler af Henrik Larsen om Wolverhampton:

Eves har til gengæld altid været tro mod Wolves og Wolverhampton som by. Mel Eves bor stadig i lokalområdet, og har de sidste 20 år arbejdet indenfor fodboldverdenen i forskellige sammenhænge. Først som økonomisk rådgiver for unge spillere, og senere som agent i eget firma med sølvræven Fabrizio Ravanelli som en af de mere kendte spillere gennem tiden. I dag arbejder Eves primært på en anden front i sportsverden, idet han nu beskæftiger sig med coaching og træning af eliteidrætsudøvere i flere forskellige sportsgrene.

Eves er med andre ord en mand, man lytter til i Wolverhampton og omegn. Dels som primus motor i rigtig mange af de velgørenhedsarrangementer, Wolves som klub er involveret i, og stadig som dedikeret professionel og med tilpas faglig substans til at være mere end en ”mandagstræner” som så mange af os andre.

De rige ejere bliver hudflettet

Derfor fik Eves’ reaktion på fyringen af Walther Zenga da også pænt med medieomtale i de lokale medier. Og velfortjent efter min bedste overbevisning. I et personligt indlæg under overskriften ”Crazy state of a football managers lot”, hudflettede Eves ikke bare managersituationen i Wolves, men i hele Championship, hvor fem ud af ni nyansatte managers før sæsonen allerede har fået silkesnoren og hvor syv ud af 26 klubber her medio november har sagt farvel til en klubs mest betroede medarbejder, som managerposten jo bør være.

Jeff Shi, der repræsenterer Fosun Group, poserer på stadion i juli måned, da de nye kinesiske ejere overtog Wolverhampton. Foto: Getty Images

Jeff Shi, der repræsenterer Fosun Group, poserer på stadion i juli måned, da de nye kinesiske ejere overtog Wolverhampton.

Foto: Getty Images

Eves’ kontante og præcise budskab var og er, at såfremt de forretningsfolk der i dag styrer klubberne, agerede på samme måde i deres primære virksomheder omkring hyring og fyring af nøglemedarbejdere – ja så var der de gået konkurs hele bundtet. Selvfølgelig en hård udmelding, men Eves har jo ret derhen, at de nye ejere – uanset om de er fra Kina, Malaysia eller USA – for det første ikke har de rødder i et lokalsamfund, der gør, at man handler i klubbens interesse på lang sigt, og for andet slet ikke forholder sig til, at fodbold er et lunefuldt spil, og at alle managers, uanset hvor dygtige de er, kan komme ind i perioder, hvor tingene bare går den forkerte vej. I denne kreds behøver jeg næppe gengive historien om Alex Ferguson og Manchester United. Der var aldrig kommet et Sir foran Alex, hvis den daværende United-ledelse havde ageret som ledelserne i den nuværende Championship.

Og Eves peger dermed direkte på bagsiden af den medalje, som mange championship-klubber ser lige nu – inklusive Wolves. Rigtig mange klubber er de senere år købt af ikke-engelske rigmænd eller firmaer. Alle er lokket af udsigten til en kæmpe økonomisk gevinst, hvis man – bare! – lige rykker op i Premier League. De færreste er uden den store fodboldmæssige forståelse og endnu færre er bevidst om det ansvar, klubber som Wolves, Nottingham Forrest, Aston Villa og Leeds har for det lokalområde, klubberne er en del af.

Globaliseringen koster i de gamle arbejderbyer

Ikke-fodbold interesserede – men dem er vi nok ikke mange af her – har svært ved at forstå den betydning. Men når man eksempelvis står i kø til billetkontoret på Molineux Stadium i Wolverhampton sammen med ”The Locals”, så indser man hurtigt, at Wolves er lyspunktet og en stor del af sammenhængskraften i en by, der absolut ikke har de lyseste udsigter i England. Og måske også derfor at indbyggerne med overvældende flertal (mere end 60%) sagde ja til Brexit og nej til Europa, men det er en helt anden historie. Den skal alligevel med, fordi nej’et til Europa reelt mere var et nej til den globalisering, som Wolverhampton og The Midlands generelt har mistet mange arbejdspladser på de seneste 30-40 år. Noget der godt nok kan dateres tilbage til Margaret Thatchers tid som engelsk premierminister i 80’erne, men hvor de positive effekter af globaliseringen ikke er kommet området til gode som f.eks. London. Og samme udvikling som i en helt anden sammenhæng medvirkede til at gøre Trump til præsident i USA. Pudsigt er det så, at det er netop den globalisering, der har afstedkommet at ikke bare Wolves men også Aston Villa er kommet på hænderne af kinesiske rigmænd med fyldte tegnebøger til at udleve de drømme fansene har – og de drømme der gang på gang koster managerne livet, når de ikke indfries hurtigt nok.

Tilbage til Eves, der næppe politisk er på den venstre-fløj, han primært huserede på i fodboldkarrieren. Eves gør sig til talsmand for, at ansættelsen af en manager bør ske på en meget mere professionel måde, end den gør i dag. I stedet for at lade store egoer med begrænset viden søge ”quick fix”-løsninger, bør managers ifølge Eves – og det lyder altså ret fornuftigt – udvælges med baggrund i de værdier og den fodboldforståelse, der er kendetegnet for klubben. Og så skal managerne fremfor alt gives tid til at sætte deres præg på klubben og holdet. Underforstået: Hvis man fyrer en manager efter 87 dage, har man enten ikke gjort sit forarbejde godt nok, eller også har man ikke udvist den fornødne respekt og tålmodighed med managerens arbejde.

Indtil videre har de nye kinesiske ejere ikke udvist stor tålmodighed. Presset er er derfor allerede nu stigende på Lambert. Skotten med et pænt CV fra tiden i Norwich og et mere diskutabelt CV fra tiden hos lokalrivalerne Aston Villa, var ikke umiddelbart drømmekandidaten hos de fleste fans, og hans noget defensive tilgang til spillet har ikke just begejstret i de første kampe, om end det givetvis vil ændre sig lidt efter sejren over QPR, der dog fik udvist James Perch efter bare 35 minutter. Når der så hverken scores ellers sættes mange point ind på kontoen, kommer presset lynhurtigt – ikke blot fra ledelsen, men også fra de mere end 27.000 fans, der lørdag mødte frem til en ny skuffelse, da man tabte 0-2 til Sheffield Wednesday.

De mange fans skyldes næppe forventningen om bedre tider hos Wolves, men mere det faktum, at der var halv pris på entreen, og ikke mindst at publikum i pausen fik lejlighed til at hylde legendariske Steve Bull, der i disse dage for 30 år siden ankom til et faldefærdigt Molineux sammen med Andy Thomson i en ældre Ford Cortina. Begge spillere gjorde en forskel i genrejsningen af Wolves, og uden Bulls 306 mål, havde klubben ikke været, hvor den er i dag.

De næste uger bliver altafgørende for Wolves. Drømmen om Premier League er realistisk set allerede væk for i år. De kinesiske ejere sælger derfor næppe mange TV-pakker med Wolves-kampe hjemme i Kina. Sportsligt må Lambert sørge for at få Wolves i så komfortabel afstand af nedrykningsstregen, at han kan overbevise de kinesiske ejere om, at der skal justeres i spillertruppen allerede i januar. Økonomisk må de nye ejere overbevise sig selv om, at selv om investeringen på den korte bane ser meget vanskelig ud, så er der fortsat muligheder i brandet og klubben Wolves.

På blot fire måneder er Wolves nærmest endt, hvor vi plejer at være. Trods en massiv økonomisk indsprøjtning og stor optimisme ved sæsonstarten, er det hele ved at gå galt igen. Lambert kan derfor sagtens risikere at ryge af managerkarrusellen i Championship igen. For managerkarrusellen kører og kører. Desværre også i Wolves.

Fodboldministeriet: Langtidsskader og Per P som spillende træner

Fodboldministeriet: Langtidsskader og Per P som spillende træner

Succession planning requires a strategy

Succession planning requires a strategy