Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Brøndbys afgørende sommer

Brøndbys afgørende sommer

De fleste fokuserer på Brøndby efter Daniel Agger og på den nye tyske træner, Alexander Zorniger. Men her kigger formanden for Brøndby Supporters Trust nærmere på Brøndbys økonomi og den strategiplan, der er ved at blive rullet ud.
Den bliver nemlig endnu mere afgørende for Brøndby i det lange løb.

 

Af Frederik G. Nielsen, formand Brøndby Supporters Trust

Der vil nok være et bredt udsnit af Brøndby-fans, der lige nu mener, at manglen på midterforsvarere eller midtbanespillere er et mere presserende problem end klubbens kortfristede gæld. Men med fare for at forklejne spillet på banen, så er beslutningerne, der skal træffes over sommeren i Brøndbys bestyrelse, mindst lige så afgørende for fremtiden i Brøndby IF.

Bestyrelsen skal over sommeren fastlægge rammerne for den aktieemission, der skal rejse ny kapital til klubben.

Uanset om man beskæftiger sig med sport, virksomheder eller politik, så er de fleste klar over, at de egentlige beslutninger bliver truffet længe før, at der foreligger en meddelelse til pressen eller fondsbørsen. Det gælder også den forestående aktieemission.

I disse uger skal Brøndbys bestyrelse og direktion nemlig tage stilling til, hvad man vil præsentere i prospekt, der snart skal præsenteres for mulige kommende aktionærer. Det kan blive helt afgørende for klubbens fremtid.

I Brøndby Supporters Trust ser vi tre centrale områder, der kan blive udslagsgivende for, om man når i mål med ’Strategi 6.4.’, som er navnet på den otte-årige strategiplan, der blev præsenteret i foråret. Du kan se præsentationen og hovedlinjerne i strategien, som den blev præsenteret i april her.

De tre områder er klubbens gæld, investeringer og omkostninger. Vi vil forsøge at beskrive udfordringerne og handlemulighederne for hvert enkelt område, og vi vil komme med et bud på hvad det kan betyde for udfaldsrummet.

Frederik G. Nielsen er formand for Brøndby Supporters Trust og manden bag denne artikel. Foto: BST

Frederik G. Nielsen er formand for Brøndby Supporters Trust og manden bag denne artikel. Foto: BST

Historien

Men vi starter lige med et tilbageblik og noget teknik. Brøndby IF står overfor endnu en aktieemission. I 2013 gennemførte man to aktieemissioner, der tilsammen indbragte 224 mio.kr. Ved en aktieemission udsteder man nye aktier for at rejse kapital. Ulempen er, at de eksisterende ejeres ejerandel bliver mindre, når man rejser penge igennem en emission.

Som fodboldfan i Danmark er det en god idé at sætte sig ind i teknikken bag denne måde at rejse penge på. I løbet af den seneste årrække har man således set bl.a. Brøndby IF, AGF og AaB rejse penge denne vej. En af årsagerne kan være, at bankernes lånevillighed over for sportsklubber har været faldende siden finanskrisen. Selvom man har pengestærke bagmænd, som f.eks. Jan Bech Andersen i Brøndby IF, så er det ikke nødvendigvis attraktivt at bruge disse til at låne til akutte kapitalbehov. Lånene skal nemlig foregå på markedsvilkår, og på trods af det historisk lave renteniveau, så er lån en dyr mulighed, da banker kræver høje renter for lån til sportsklubber.

Jan Bech Andersen præsenterer Daniel Agger i 2014 - og har i flere omgange lånt og foræret Brøndby store millionbeløb. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Jan Bech Andersen præsenterer Daniel Agger i 2014 - og har i flere omgange lånt og foræret Brøndby store millionbeløb. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Brøndby IF har i dag cirka 100 millioner aktier. Bestyrelsen har fået bemyndigelse til at udstede cirka 250 millioner nye aktier. Ved den seneste emission købte Jan Bech Andersen 23,6 millioner aktier til en kurs på 2,75 kroner per aktie. I dag ligger kursen på omkring 0,7 kroner per aktie. Den faldende aktiekurs gør altså, at man skal lave en meget større udvanding af de nuværende aktionærer for at få penge i kassen. Hvis man i forvejen er aktionær, så er den udvikling, ud fra et rent investeringsmæssigt perspektiv, ganske utilfredsstillende.

I Brøndby Supporters Trust anerkender vi, at der er et klart behov for at hente kapital til selskabet. Det er hævet over enhver tvivl. Men vi tror på, at klubbens fremtid er bedst sikret ved, at man går efter den mindst mulige emission. Hvad det indebærer vender vi tilbage til. Her og nu betyder det, at vi har øjnene rettet på klubbens prospekt for den kommende aktieemission.

Vi tror på, at klubbens fremtid er bedst sikret ved at gå efter den mindst mulige emission

Et prospekt er en økonomisk redegørelse, der typisk udarbejdes i forbindelse med en aktieemission. Her giver man et langt mere grundigt indblik i en virksomheds finanser, end man får igennem årsregnskaber. Det udarbejdes for, at potentielle investorer kan træffe deres beslutninger på et informeret grundlag. Det er også her, man vil beskrive, hvor meget kapital man ønsker at rejse, og hvad man ønsker at bruge den til.

Det leder meget naturligt hen til at beskrive det første område, der med garanti bliver en del af det kommende prospekt.

Brøndbys gæld

Gælden i Brøndby IF kan deles op i to kategorier: Gæld til kreditinstitutter og gæld til Jan Bech Andersen. Kigger man i det seneste årsregnskab, kan man ved selvsyn konstatere, at man inden for de næste fem år skal afdrage i underkanten af 40 mio.kr. til kreditinstitutter. Hovedparten af gælden stammer fra lån til bygning af stadion, så vi taler ikke om penge, der er kastet i et sort hul. Selvom udgifter og indtægter stemte overens på driftssiden, så ville der stadig skulle afdrages på gælden.

http://brondby.com/files/PDF/Selskabsmeddelelser/FBM%20nr%2002%202016%20Brondby%20IF%20-%20aarsrapport%202015.pdf

Oveni dette er der gælden til Jan Bech Andersen. Der er flere muligheder for behandlingen af denne. I forbindelse med aktieemissionen kan Jan Bech Andersen vælge at konvertere gælden til nye aktier. Han kan også vælge at opkøbe aktier igennem emissionen, hvoraf en del så vil gå til tilbagebetaling af de penge, han har lånt. Slutresultatet vil være det samme, Jan Bech Andersen opnår en større ejerandel i Brøndby IF. Når én aktionær ejer en tredjedel af aktierne i et selskab, så vil han være forpligtet til at give et købstilbud til selskabets øvrige aktionærer. Den situation kan meget vel blive aktuel for Brøndby IF.

En tredje mulighed kan være, at Jan Bech Andersen går med til at konvertere de kortfristede lån til langfristede lån. Hermed kunne Brøndby IF afdrage på lånene over en længere periode, og behovet for kapital her og nu ville dermed blive mindre. Gælden er det område, hvor handlerummet umiddelbart er mindst. I Strategi 6.4 er det ambitionen at nedbringe gælden med otte mio. kroner om året fra 2016-2019. Det er en fornuftig målsætning, men midlerne til gældsnedbringelse har været til stede siden sidste emission.

Investeringer

Når ledelser i fodboldklubber begynder at snakke om investeringer, så skal man væbne sig med sit indre filter mod kommunikations-lingo og forsøge at udskille planerne i følgende: Er der tale om reelle langsigtede investeringer med et forventeligt afkast eller er der blot tale om en højere gearing og forøgelse af omkostningerne?

Det første er selvfølgelig meget lettere sagt end gjort. Og det skal selvfølgelig også anerkendes, at kvaliteten af fodbold har en indvirkning på hele den kommercielle pakke.

Investeringer i nye eller dyrere spillere er bare langt fra en garanti for sportslig succes og økonomiske gevinster. Skader, formnedgang eller sociale problemer kan på kort tid transformere en spændende tilgang til en regulær nul-bon. Ingen nævnt – ingen glemt. Selvom enkelte transfers viser sig succesfulde, så er det ikke en garanti for, at det medfører sportslig succes. For konkurrenternes ageren kan man ikke styre.

Selvom enkelte transfers viser sig succesfulde, så er det ikke en garanti for, at det medfører sportslig succes

Det er derimod sikkert, at alle danske fodboldklubber har langt størstedelen af indtægterne fra fans, sponsorer og TV-penge. Det er her, klubberne skal investere. Det kan være i sponsorfaciliteter, nye IT-platforme eller generelle stadionforbedringer. Det gælder især for Brøndby IF, der stadig er et stykke vej fra tidligere tiders indtjening.

Ovenstående er ikke eksempler, der er grebet ud af den blå luft. Hvis man kigger i Strategi 6.4, så ligger det inden for de indsatsområder, hvor Brøndby IF skal løfte sig op til et højere niveau over den kommende årrække. Der er også igangsat en plan for hvordan dette kan se ud.

Brøndby Kommune har vedtaget en ny lokalplan, der giver klubben mulighed for at lave nogle forbedringer af området omkring Brøndby Stadion.

(http://brondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/316128/Lokalplan-240-Kortbilag-3.pdf)

Den nye lokalplan giver blandt andet mulighed for, at forbedre adgangs- og parkeringsforholdene til Brøndby Stadion samt ombygge området bag Sydsiden, der kan laves til en ”fan-gade” i forbindelse med kampene. Dette kan lægges oveni en større pulje af investeringsmuligheder, der også indeholder en gennemgående renovation af banen på Brøndby Stadion samt forbedringer af træningsfaciliteterne.

Brøndbys nye træner, Alexander Zorniger, i samtale med Thomas Kahlenberg. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Brøndbys nye træner, Alexander Zorniger, i samtale med Thomas Kahlenberg. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Udgifter som disse går typisk ind i et regnskab som investering i materielle anlægsaktiver. Afhængig af hvilke ting man vælger at gennemføre, så kan investeringspakken lande på alt imellem 5 og 40 mio.kr.

Hvis Brøndby IF’s bestyrelse beslutter sig for at bruge deres bemyndigelse til at gennemføre den fulde emission, så vil vi stille krav om, at den nye kapital bliver målrettet langsigtede investeringer som de ovenstående. For det kan igen pointeres, at midlerne til forbedringer som de ovenstående har været til stede siden 2013. Pengene er i stedet blev hældt ned i den sportslige sektor. Det gør for eksempel, at banen på Brøndby Stadion stadig kræver en større renovation på trods af, at man nu har skiftet den for anden gang.

Mens en spillers værdi kan reduceres til nul over natten, så kan man nyde værdien af bygninger, maskiner og faciliteter over noget længere tid. Bestyrelsen skal ikke udstyre sig selv med en blankocheck. Derfor skal de i prospektet give et klart svar på, hvor stor en andel af den rejste kapital, der skal gå til investeringer.

Omkostninger

Vi har i Brøndby Supporters Trust plæderet for, at man skulle nedsætte omkostninger i Brøndby IF i et stykke tid nu. Mere specifikt er det især omkostningerne i den sportslige sektor, der er løbet løbsk. Vi har selv kigget på de tilgængelige regnskabstal fra Superliga-klubberne og konstateret, at der er et rum for nedsætte sine omkostninger med 15-20 mio.kr. om året og stadig være i top 3 i Danmark, når det kommer til lønkroner brugt på fodboldspillere.

I en analyse på Mediano af Superligaklubbernes nye økonomi har mediet endda peget på, at spændet fra AGFs anslåede 35 mio. i budget til løn- og afskrivninger er helt op til 25 mio. mindre end Brøndbys niveau.

Meldingerne i forbindelse med lanceringen af Strategi 6.4 peger også på, at det er den vej man vil gå. Troels Bech har i den forbindelse brugt en analogi om en bremsende bil. Hvis man bremser for hårdt op, så risikerer man at miste kontrollen med bilens retning. En gradvis opbremsning giver derimod et sikkert stop.

Man skal forsøge at bremse så hårdt op, som det overhovedet er muligt

Vi mener også, at det kan være risikabelt at bremse så hårdt op, at den sportslige sektor ikke får mulighed for at tilpasse sig ordentligt. Der er også nogle kontraktlige bindinger man ikke kan komme af med uden forøgede omkostninger. Brøndby IF’s økonomiske situation er bare lige nu så presset, man skal forsøge at bremse så hårdt op, som det overhovedet er muligt.

Den første kvartalsrapport fra 2016 viste et underskud på 20,5 mio.kr. Samtidig har man måttet optage en række mindre lån hos Jan Bech Andersen, der tyder på at likviditeten er presset. Derfor mener vi i, at man skal forsøge at bringe økonomien så tæt på balance, som det er muligt inden man skal ud og gennemføre en aktieemission. Der er flere fordele ved dette:

  • Fundamentet for emissionen bliver mere sikker, hvis driftssiden kommer tæt på balance
  • Det ville sænke nødvendigheden af den størst mulige emission, og dermed beskytte de eksisterende aktionærer
  • Muligheden er til stede nu, da man er blevet løst fra en større række kontraktforpligtelser, og der er en pæn afstand ned til de nærmeste konkurrenter på lønsiden

Grundlæggende er vi enige med de mål om økonomisk balance, man har sat sig i Strategi 6.4. Det er tempoet hen imod disse mål, hvor vi tillader os at være mere ambitiøse på klubbens vegne. Hvis ikke man når i økonomisk balance i indeværende år, hvilket ikke virker sandsynligt, så har man også behov for en ”buffer” til at dække driftsunderskuddene. Størrelsen af denne afhænger af, hvor hurtigt man kan konvergere mod ligevægten.

Det er på omkostningssiden, at man har fejlet siden den sidste emission. I Vision 2017 var målene for den økonomiske ansvarlighed fornuftige. De blev bare tilsidesat for en hovedløs jagt på et mesterskab, der aldrig reelt var inden for rækkevidde. Når prospektet bliver præsenteret, så skal det indeholde en plan for omkostningssænkninger. Men hvis det skal være en troværdig plan, så må man også inkludere en kontrolmekanisme, der gør at lønomkostningerne ikke løber løbsk igen.  

Fremtiden

Brøndby har siden sæsonen 14/15 og frem til nu sagt farvel til 28 spillere, en sportsdirektør, en administrerende direktør, en træner og en bestyrelsesformand. Den form for gennemstrømning er ikke alene uhensigtsmæssig. Den er også enormt dyr. Ikke bare i aftrædelsesordninger og sign-on fee’s, men ligeså meget i slidt troværdighed og manglende kontinuitet.

Hvis Brøndby foretager en aktieemission som planlagt, kommer her vores seks anbefalinger til Brøndby IF’s bestyrelse:

  1. Brøndby’s bestyrelse skal sikre at de vigtigste tiltag er øremærket i prospektet, så alle investorerne får et så gennemsigtigt investeringsgrundlag som muligt.
  2. Brøndby bruger den første del af pengene på at reducere eller helt indfri alle kortsigtet lån og lån der har udløb inden for de næste 5 år.
  3. Brøndby skal stramme reglerne i klubben for optag af ny gæld, der skal være relativ til de, på optagelsestidspunktet, seneste fem års omsætning.
  4. Brøndby skal konstant have likviditet til at drive forretning et år frem i tiden. 
  5. Brøndby skal først og fremmest sikre at klubbens vedligeholdelsesudgifter på længere sigt bliver så små som muligt, hvor især en større investering af den nuværende bane er vigtig.
  6. Brøndby skal investere mere langsigtet og med det formål at skabe et økonomisk afkast

Når vi ønsker, at man gennemfører den mindst mulige emission, så er det ikke kun fordi, at det er i de eksisterende aktionærers interesse. Hvis Brøndby IF skal ud og hente over 100 mio.kr. i en aktieemission, så kommer Jan Bech Andersen ikke til at smide det fulde beløb.

Der kommer med sikkerhed minimum en ekstra investor på banen. Vi kender ikke deres intentioner med at købe sig ind. Derfor er det den sikreste måde at sørge for, at Strategi 6.4 bliver gennemført, hvis man laver den mindst mulige emission og forsøger at fastholde det nuværende ejerskab af Brøndby IF.

Det mener vi er bestyrelsens vigtigste opgave i den kommende sommer, og det vil være den bedste sikring for fremtiden i Brøndby IF.

---

Brøndby Supporters Trust er en non-profit organisation for tilhængere og aktionærer i Brøndby, der har til formål at samle fans og mindre aktionærer for at sikre indflydelse i Brøndby IF. Foreningen har siden 2013 haft en plads i bestyrelsen for Brøndbyernes Fodbold IF A/S. Det var først Morten Holm, mens det i dag er Sune Blom, der sidder i bestyrelsen.

Målet er at skabe en bæredygtig fodboldklub drevet med respekt for de traditioner, Brøndby IF er skabt på. Derfor ønsker man, at ejerskabet er fordelt på mange hænder, så der altid vil være en demokratisk proces bag de beslutninger, klubben tager.

EM Podcast: Island åbner døren til et opgør med DBUs røde tråd

EM Podcast: Island åbner døren til et opgør med DBUs røde tråd

Podcast om AaB: Livet efter Spalvis, Thomsen, Jönsson og Kenneth Emil Petersen

Podcast om AaB: Livet efter Spalvis, Thomsen, Jönsson og Kenneth Emil Petersen