Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

A-Z og helt nye tider i Brøndby

A-Z og helt nye tider i Brøndby

Medianos Peter Brüchmann kigger her på Brøndby IF. Med Alexander Zorniger som ny træner. Med Daniel Agger på pension. Med Jesper Møller som ny formand. Og med Jan Bech Andersen væk fra bordenden, men stadig med fast greb i den lange ende.

 

Af Peter Brüchmann, chefredaktør Mediano

Af alle steder på kloden har skæbnen sendt Alexander Zorniger til Island til sin debut som ny træner for Brøndby IF. Det turde ellers være et sted, man holdt sig langt væk fra i disse dage, hvor ikke bare Atlanterhavs-øen selv, men en god bid af et sympatiserende Europa følger med, når langskæggede Aron Gunnarsson først kaster langt i Frankrig og dernæst klapper for, når triumfen skal fejres i fællesskabets bånd mellem spillere og tilskuere.

Brøndby skal spille europæisk og indleder en lang og kringlet vej mod Europa League torsdag aften klokken 23.00 dansk tid – 21.00 på Island. Så får du ikke stillet fodboldsulten af Polen og Portugal – og det er der med Fernando Santos på den portugisiske bænk en ualmindelig god chance for, at du ikke gør - så byder Discovery på natkassebold, når Santos holder fyraften med sine nul’lermænd.

Nu har Lars Lagerbäck ganske vist valgt 23 spillere, der til dagligt ernærer sig på international grund og ikke i f.eks. Valur Reykjavik, som Brøndbys modstander hedder.

Men alting tyder på, at Alexander Zorniger – allerede døbt AZ af Brøndbys fans – også er fløjtende ligeglad med, hvad der foregår i Frankrig. Bulletinerne fra Brøndby er nemlig, at han kører staben så hårdt, at de i hvert fald ikke når at se noget, der ligner et fuldt EM-program.

-  Jeg skal forberede noget til Zorniger til i morgen, sagde en person for nylig, da jeg skulle bruge vedkommende til nogle oplysninger en halvsen aften.

Andre fortæller om spillere, der ikke når ret mange EM-kampe kl. 18.00, der ellers normalt er et tidspunkt, hvor Superliga-spillere har haft fri fem-seks timer og både har været forbi byens cafeer og den lokale tøjbutik for at købe meget dyre bukser med ret mange huller.

- De kom prustende og helt færdige gående langs stadion, da jeg ankom til et møde kl. 18 derude. Det har jeg aldrig oplevet før, sagde en person, der skulle til aftenmøde i administrationen.

Endte Bechs favorit som svensk landstræner?

Den 48-årige Zorniger med en fortid i Red Bull Leipzig og VfB Stuttgart i Bundesligaen blev i maj valgt som ny træner, da Troels Bech dette forår var igennem en længere og hektisk trænerjagt. Vejen gik over høflighedssamtaler med Arsenal-legenden Tony Adams – som vist mest var på Jan Bech Andersens foranledning – og en tæt dialog tidligt i forløbet med Janne Andersson, der endte som Sveriges nye landstræner. Så blev det da i det blå-gule.

Janne Andersson sagde farvel til Norköping og kunne være blevet ny Brøndby-træner. I stedet endte han i april med at sige ja til at afløse Erik Hamrén som ny svensk landstræner. Foto: Getty Images/Nils Peter Nilsson

Janne Andersson sagde farvel til Norköping og kunne være blevet ny Brøndby-træner. I stedet endte han i april med at sige ja til at afløse Erik Hamrén som ny svensk landstræner. Foto: Getty Images/Nils Peter Nilsson

Andersson var formentlig den første egentlige favorit. Flere andre samtaler blev holdt, men Zorniger er udset som manden, der skal genskabe Brøndby i en moderne version af fortidens dynamiske presfodbold.

Som det er formuleret usædvanligt eksplicit i Brøndbys Strategi 6.4.: ”Vi vil vinde bolden, kampen og tilskuernes hjerter gennem et smittende og aggressivt engagement på banen.” Og så ellers efterfulgt af den formentlig mest tydelige fodboldtaktiske formulering i en forretningsmæssig strategiplan nogensinde set: ”Med et stærkt genpres og løb med høj intensitet ønsker vi at minimere tiden i forsvar og opnå scoringer gennem udnyttelse af modstandernes strukturbrud.”

Tag den, konsulent-dudes. Det er altså noget andet end balanced score cards og return on investment…

Det er også en sportslig jumpstart af nærmest historiske dimensioner. Spillestilen er usædvanligt krævende, hvad både fysik, taktisk forståelse og spillertyper angår. Zorniger skal altså indføre denne lille revolution under de sværest tænkelige vilkår:

I en kort sommerpause, hvor flere spillere har været på landsholdsopgaver, hvor der skal skiftes meget ud i spillertruppen – og med en tilbageværende trup, der er nøje sammensat til possession-fodbold.

Tak for kaffe. God arbejdslyst, herrn Zorniger.

Skal vi ikke prøve med syv?

Tyskerens opgave er at præstere – ikke bedre, men nogenlunde lige ud – for færre midler og med en krævende ændring af spillestilen. Han skal også ændre en del kultur. Fra træningsbanen fortælles det, at spillerne ikke som under Thomas Frank kan smalltalke, mens der flyttes kegler, men bliver sendt på fysiske øvelser, mens der stilles op til næste øvelse. Alle minutter udnyttes til det yderste.

Brøndbys fysiske træner, Aaron Thode, bliver bedt om at komme med det mest krævende setup. ”Hvis vi giver dem seks pas af den her øvelse, så har vi kørt dem maksimalt,” lyder et oplæg fra Thode, hvor efter Zorniger spørger: ”Skal vi ikke prøve syv?”

Så det er både spillestil og kultur, der bliver udfordret.

Fra træningsbanen fortælles det, at spillerne ikke som under Thomas Frank kan smalltalke, mens der flyttes kegler, men bliver sendt på fysiske øvelser, mens der stilles op til næste øvelse

Fokus i Zornigers timing af opstarten siges så udpræget at være på Superligaen – netop i en erkendelse af, at tiden er knap og at der er rigtig meget, der skal nås både fysisk og taktisk. Ikke at Europa League som sådan er afskrevet, men ved denne uges start fortalte spillernes træningsprogram om en træning torsdag i Reykjavik – på kampdagen ! – og en træning fredag aften, når spillerne lander fra Island. Endnu mere udråbstegn. Tiden vil vise, om de begge gennemføres, men Alexander Zorniger synes ikke at spilde tiden.

Undertegnede har tidligere anført, at Zorniger er et både rigtigt spændende, men også et særdeles modigt valg. Hans præmisser er i hvert fald ikke optimale, hvor især tiden og tilløbet til at identificere og scoute de rigtige spillere ligner den største udfordring.

Snoren er lang

Til Zornigers fordel tæller, at snoren er lang. Brøndby har lagt en otte års strategiplan, kaldet ’Strategi 6.4.’. Fire års genopretning efterfulgt af fire års egentlig opbygning. Målsætningen er en top 5-placering – læs en plads i det kommende slutspil om mesterskabet efter 26 runder.

Brøndbys fans synes tålmodige. I hvert fald de toneangivende. Sponsorer er, som sponsorer ofte er: ’Vi har betalt for en medalje, 15.000 tilskuere og 180.000 seere, så vis mig den medalje’. De mest besværlige for Zorniger vil formentlig fortsat være en presse, som har umanerlig svært ved at få så meget ilt til hjernen, at man er i stand til at se andet end øjebliksbilledet. Bare se på EM. Forleden blev Spanien mester. Så var det Kroatien. Nu er det Tyskland. På søndag er det sikkert Frankrig.

Skiftedag fra Aldo Petersen til Jan Bech Andersen i Brøndby. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Skiftedag fra Aldo Petersen til Jan Bech Andersen i Brøndby. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Men klubbens siddende ledelse og en stor bid af klubbens fans synes væbnet med tålmod. Formentlig helt op til Thomas Franks standard fra dennes første sæson. Her gennemførte Brøndby syv kampe uden sejr. Det skal siges, at det var med en dejligt kold Aldo Petersen som formand. Opbakningen til Frank var dengang entydig.

’Kølig’ er nok det sidste ord i mit samlede vokabularium, jeg vil sætte på Jan Bech Andersen, så med storejeren som forbehold synes forudsætningerne for ledelsesmæssig ro at være til stede for Zorniger og dermed Troels Bechs projekt.

Vigtigt er også, at Troels Bech – der signerer valget Zorniger – synes at have Jan Bech Andersens opbakning.

Men selv om prioriteringen ganske entydigt synes at være på Alka Superligaen, hvor Brøndby indleder mod Esbjerg, Silkeborg og Horsens, er det nok ikke befordrende for Zorniger at dække op til Haka-dans for Valur-spillerne i Reykjavik. Det er i hvert fald ikke der, han skaber sig den arbejdsro, der er ret central for projektet Brøndby.

Men roen ligger ikke kun i resultaterne. Som alt andet udviklingsarbejde er det centrale ord ’retning’. Ledelsen ønsker at se en klar og tydelig retning mere end bare resultater. Det kan sagtens indebære stærke kampe, der skaber en referenceramme for det videre arbejde efterfulgt af en kamp, hvor meget går galt. Det var en af Thomas Franks udfordringer. En 4.,, 3. og en 4. plads var umiddelbart ikke en katastrofe, men omgivelserne savnede en klar spillemæssig retning og herunder enkeltspilleres tydelige udvikling.

Brøndbys buffer-zone på 20-25 mio. kroner

Men lad os lige prøve at kigge på Brøndby i et lidt længere lys. Thomas Frank har de seneste år haft Superligaens næststørste budget at arbejde ud fra. Det har været anslået til at ligge på 65-70 mio. kroner, når man taler løn- og afskrivninger. Det er det reelle billede for de præmisser, som bør danne grundlag for en reel bedømmelse af holdene. Brøndby har senest befundet sig i laget omkring de 65 mio. kroner, men ventes at bevæge sig nedad.

Jeg beskrev i sidste uge en lang række af klubberne udenfor København i kapløbet om at positionere sig til fremtidens top 6 og at være de naturlige deltagere i mesterskabsspillet. Tabellen kan tegnes således op:

  • FC København – niveau 100 mio. kroner
  • Brøndby – 56-58 mio. kr.
  • FC Midtjylland – 52-54 mio. kroner.
  • AGF 35 mio. kr.
  • Esbjerg 30-33 mio. kr.
  • OB 32 mio. kr.
  • AaB 26-28 mio. kr.
  • Randers 25-27 mio. kr
  • FC Nordsjælland 20 mio. kr.
  • Sønderjyske 18 mio. kr.
  • Viborg 16-18 mio. kr.
  • Og så de tre oprykkere - Lyngby, Horsens og Silkeborg - der ventes at ligge lavere eller i det lave niveau.

Det er vigtigt at understrege, at disse tal kan anfægtes ud fra forskelle i opgørelsesmetoder (regner man alle transfer-fees med, regner man agenthonorarer med, hvor placerer man pension og bilordninger og især, hvordan opgør man staben omkring Superliga-hold og akademi).

- Man burde regne alle udgifter til den sportslige sektor samlet. Ellers får man ikke et retvisende billede, lyder et argument, jeg ofte møder.

Når man taler med de øvrige klubber, er det især Randers, Nordsjælland og til dels OB, der beskyldes for at være placeret for lavt i denne opgørelse. Læs artiklen fra sidste uge her.

Brøndbys budget stadig dobbelt så stort som AaBs

Men det virkeligt interessante er at se på gabet mellem Brøndby og så nr. 4, når det kommer til økonomiske forudsætninger. Fra Brøndbys 56 mio. til AGFs 35 mio. kroner. Det er en forskel på 21 mio. kroner. Eller tag afstanden til AaB. Der vil selv med Brøndby på en slags slankekur og ny strategisk retning være tale om et dobbelt så stort lønbudget. Og det er ikke engang sikkert, at AaB ender oppe på 28 mio. i sit udgiftsniveau (flere af tallene kan ændres ud fra aktiviteterne i transfervinduet).

Tager man fodboldens nye naturlov for gode varer – pengene vil altid vinde i det lange løb – så vil Brøndby altså skulle distancere sig definitivt fra AaB over de kommende sæsoner.

Det er dog langtfra givet. Som en direktør-kollega udenfor de nævnte klubber beskrev det på Mediano i sidste uge:

- AaB er langt bedre stillet med sine 28 mio. i budget end AGF er med sine 35 mio., fordi kultur, organisation og personlige kompetencer er så etablerede i AaB. Det er de ikke i AGF.

Farvel til de løntunge

Lidt det samme kan man sige om Brøndby. Derfor er 3. og 4. pladserne også en skuffelse, men ikke en regelret fiasko. Fordi klubben har været i gang med en markant genopretning fra et kulsort dyb.  På nærmest alle fronter. Fra den nederste talentudvikling over Superliga-hold til kommercielt salg.

Men det er de 21 mio. ned til AGF, der er det centrale tal. Og det er det, jeg har kaldt Brøndbys strategiske åbne vindue for en succesfuld turn-a-round. Brøndby skal over de kommende fire år frem mod 2020 bringe sine omkostninger ned og væsentligt forøge sine indtægter. Det virkeligt interessante her er bremselængden, som en kørelærer vil kalde det.

Fremtidens strategi og fortidens strategi - personificeret i Daniel Stückler og Johan Elmander. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Fremtidens strategi og fortidens strategi - personificeret i Daniel Stückler og Johan Elmander. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

En straks-opbremsning kunne gøres langt hårdere end fra de ca. 65 mio. til 56-57 mio., fordi Troels Bech har fået frigjort ganske mange lønkroner med afskeden med Agger, Johan Elmander, Magnus Eriksson, Riza Durmisi og flere andre. Det samme kan man i øvrigt sige om FC Midtjylland, der har sagt farvel til lønmæssige sværvægtere som Erik Sviatchenko, Kristian Bak, Jim Larsen, Petter Andersson og Morten Duncan Rasmussen.

I Brøndby er man lidt kede af, at nogen opfattede, at man ikke havde råd til at beholde Daniel Agger. Det er næppe tilfældet. Han fik tilbudt en ny lønpakke på andre vilkår, men det var langt fra udslagsgivende. Og uden Agger og Elmander sigter Brøndby nu på en ny lønstruktur. Hvor Elmander formentlig lå på 250.000 kroner pr. måned (afhængig af opgørelsesmetode), så er spillere som Benedikt Röcker, ny midterforsvarer, formentlig gået ind på et niveau under de 200.000 kr./måned. Fremover sigter man på fem-seks voksne – og dermed lønførende – spillere i truppen a la Röcker, Pukki, Kahlenberg, Austin, Albrechtsen og måske en af de tre-fire spillere, der stadig ventes at ankomme til Brøndby inden transfervinduets lukning. Alle – formentlig undtaget Kahlenberg – på et lavere niveau end den kvarte million.

Målet for lønbudgettets udvikling er formentlig 45, måske endda helt ned til 40 mio. i lønbudget, når vi nærmer os 2020. Til den tid er det i den grad AGFs forhåbning at være over de 40 mio. så følger vi alene de lagte strategier og fodbold-økonomiens logik, kunne AGF passere Brøndby i løbet af de nærmeste fire år. Det er udfordringen i Brøndbys opbremsning og den lagte – langsigtede – strategi.

Alternativet havde været hurtigere opbremsning og en strategi med hurtigere vækst derefter, men det vil også rumme elementer af fata morgana – og der HAR klubben ligesom været - og alene derfor skal strategiens varighed og skitser anerkendes.

Meulensteen og den syge patient

Brøndby har mødt megen kritik for den lagte retning, fordi man i den grad hægter sig af FC Københavns Ståle Solbakken-drevne lokomotiv, men det var netop vanvids-økonomiens våbenkapløb, der bragte Brøndby på randen af lukning og har skabt en klub, der på rigtig mange niveauer var præcist det, som René Meulensteen i sin tid fik kaldt klubben: ”En syg patient.”

Det skete i et interview med et hollandsk medie efter, at han havde forladt klubben.

Rene Meulensteen fra sin tid i Brøndby. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Rene Meulensteen fra sin tid i Brøndby. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Siden den udtalelse blev Brøndby så i øvrigt en hel del mere syg.

Det var vist også den gode Meulensteen, der fik sagt følgende om dansk fodbold, hvis alle bare fulgte FCK og købte spillere i stedet for at udvikle dem: ”Dansk fodbold ville være fucking miles away…”  Når man ser på William Kvist, Mathias ’Zanka’ Jørgensen – du kan lide ham eller lade være – og Thomas Delaney og tager de internationale resultater i forrige Solbakken-epoke, så havde han mere ret i det med patienten end det med de ’fucking miles’. I dag prøver FCK både at være sportsligt (internationalt) lokomotiv for Superligaen og skabe den bedste talentudvikling, hvilket især viser sig fra U17-årgangene og nedefter. Så helt miles away er det ikke.

Men skal man flette den hollandske træner ind i den nye strategi, så er det den tråd, der skabte Andreas Christensen, Pierre-Emile Højbjerg, Riza Durmisi, Nicolai Laursen og alle deres forgængere, der skal knyttes sammen i dag.

Hvor hårdt skal Brøndby bremse?

Brøndby Supporters Trust – den indsigtsfulde og ofte velovervejede tilhænger-gruppering – skrev i går på Mediano, at man ønskede en opbremsning så hård som overhovedet muligt, uden at man risikerede at miste kontrollen. Læs BST-indlægget her.

Det skal siges, at en del af Brøndbys tilhængere diskuterer og ind imellem tager afstand fra BST-synspunkterne, men det gør dem ikke mindre interessante.

Hvor om alting er, rummer indlægget den interessante kernediskussion: Brøndby skal nedbringe sin gæld og kunne være fristet til at følge BST-rådet. Men man ved også smerteligt, at en ny træner og store udskiftninger kan have store omkostninger, så reelt skaber Brøndby fortsat et bevidst drifts-underskud for at være polstret til skæv start, fejlskud og uforudsete hændelser.  

Umiddelbart vil jeg derfor kalde de 56-57 mio. for en ganske blød opbremsning i Brøndbys udvikling. Men jeg kan også godt forstå det. Alternativet havde måske været at sige, at ’vi håber på en top 6-placering’ og ikke, at vi regner med det.

Sagen er nemlig, at Brøndbys kommercielle afdeling er under lige så hårdt pres som Alexander Zorniger. Måske endda hårdere. Og her er 8. pladser ikke den bedste salgsvare.

Tidligere blev et hovedsponsorat i Brøndby regnet som et af de største i dansk idræt med dengang en værdi på 10-15 mio. kroner. Der er man lang fra i dag

For at opfylde Brøndbys strategi og især de fire års – forholdsvis tålmodige og realistiske – genopretningsplan skal væksten i sponsorindtægter fra de nuværende cirka 40 mio. kroner være synlig og have tydelig retning. Næste sommer udløber hovedsponsoratet med Bet25, som vurderes til at være i underkanten af fem mio. kroner. Det ventes, at der skal findes en ny hovedsponsor, da Bet25 bevæger sig ind i en ny fase og ikke er en betting-virksomhed med en klassisk tilgang til branchens råbe-konkurrence.

Samtidig skal Brøndby forsøge at bevæge sig op i et leje i nærheden af de to cifre på millionerne. Tidligere blev et hovedsponsorat i Brøndby regnet som et af de største i dansk idræt med dengang en værdi på 10-15 mio. kroner. Der er man lang fra i dag. Et ambitiøst mål vil være 10 mio. kroner, mens 8-9 mio. kroner måske er tættere på klubbens nye realitetssans. Trøjesponsoratet med Hummel udløber ligeledes næste sommer, mens Arbejdernes Landsbank fortsætter.

Dialogen med UFA

Det interessante er, at Brøndby længe førte dialog med det tyske agentur, UFA, om at outsource hele den kommercielle afdeling. Det var en direkte mistillidserklæring til kommerciel direktør Henrik Bartholdy og den kommercielle stab. Hvorfor outsource, hvis man syntes, at man gjorde det godt? Bartholdy sidder fortsat, men mit gæt er, at direktøren er under et hårdere pres end Zorniger og, at eksaminen er de kontrakter, der skal ligge klar til 1.7. 2017. Mit gæt er, at Jan Bech Andersens tålmodighed her er temmelig kort, selv om han ikke sidder i bestyrelsen længere.

Bech er stadig den primære ejer i en klub med mange mindre aktionærer. Senest har han sikret likviditeten med et lån i april og i denne uge et nyt lån på 7 mio. kroner, der skal betales tilbage senest næste sommer. Han siges at mødes med næstformand Morten Albæk og den nye bestyrelsesformand Jesper Møller, men mængden af spredehagls-mail og meget stor synlighed er ændret siden Oscar-gate i marts. Men tag ikke fejl: Jan Bech Andersen er stadig den centrale figur i Brøndby.

UFA-dialogen blev droppet efter, at klubben først havde måttet udsende en fondsbørsmeddelelse om forhandlingerne – da dialogen blev røbet på TV2.dk – og man dernæst ikke kunne blive enige med UFA om, hvor store andele Brøndby skulle have af sponsor-indtægterne.

Dialogen med UFA blev også betragtet med vantro i de øvrige Superliga-klubber, fordi hovedsponsorerne og dette arbejde er ’hjertekulen’ i en klubs forretningsmæssige arbejde, som en kollega beskrev det. Jan Bech havde tilmed – kollegialt javist, men også ganske uforsigtigt – prøvet tanken af på kolleger i det danske fodboldmiljø, altså forhørt sig om, hvad de andre tænkte om UFA-modellen.

Pavens rådgiver bag Strategi 6.4.

Det positive i Brøndbys strategiplan er tålmodigheden og den bæredygtige tilgang. Jeg hører mange kolleger vrænge på næsen af bæredygtigheden, og flere siger hånligt, at der står skrevet Morten Albæk ud over alle siderne. Albæk med en fortid i Danske Bank og Vestas, en fin uddannelse som filosof og et renomme som international renommeret marketingsguru balancerer konstant mellem provokation, skarphed og genialitet på den ene side og distanceblænderi og varm luft på den anden. Opfattelserne i hans fodspor er særdeles delte. Det kommer vi tilbage til her på Mediano en anden dag.

Morten Albæk, næstformand i Brøndbys bestyrelse. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Morten Albæk, næstformand i Brøndbys bestyrelse. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

En anden sandhed er, at Morten Albæks fingeraftryk sad ganske tydeligt på den forkastede gamle strategiplan – den med mesterskabet og den hastige vækst. Det afviser han selv, men modsiges tydeligt af andre nøglepersoner.

Men uanset hvad man måtte mene om Albæk – der i parentes bemærket også er Vatikanets digitale rådgiver – så er Strategi 6.4.rigtig, fordi Brøndbys rejse er lang. Fordi forceringen er fejlet mere end en gang. Og fordi forretning og sportslig udvikling nødvendigvis må følges ad.

Det kan synes defensivt at tale om top 5 med et top 3-budget. Det kan synes defensivt at tale om økonomisk balance i 2020, når man stadig er den klub, der har flest tv-seere. Men der skal høvles gæld af. Der skal bygges op i en organisation med mange huller. Og så skal der konkurreres i et talentmarked, hvor Brøndby bare er – man kan lide det eller lade være – et stykke bagefter FCK, FCM og FCN lige nu.

Så det svære er ikke at skrive strategien. Det svære er at udføre den.

Rejsen begynder torsdag.

Den uundgåelige katastrofe

Den uundgåelige katastrofe

EM Podcast: Island åbner døren til et opgør med DBUs røde tråd

EM Podcast: Island åbner døren til et opgør med DBUs røde tråd