Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodbold-økonomens ligning på Paul Pogba: Sådan regner man 800 millioner hjem

Fodbold-økonomens ligning på Paul Pogba: Sådan regner man 800 millioner hjem

Fodboldøkonomi: Hvorfor blev nyheden om Paul Pogba lanceret om natten på et tidspunkt, der lå perfekt for medierne i Asien? Og hvorfor kan 800 mio. kr. for en ansættelseskontrakt give mening og være andet end meget store 'funny money'? Sportsøkonom Kenneth Cortsen har kigget i Manchester Uniteds seneste regnskaber.

 

Af Kenneth Cortsen, sportsøkonom

Manchester United har lige investeret ca. 800 mio. kr. i købet af den franske midtbanestjerne Paul Pogba fra Juventus.

Juventus fik spilleren nærmest gratis tilbage i 2012 og bliver nu belønnet for at have udviklet franskmanden over de seneste fire år. Det er et enormt beløb, som betyder, at transferrekorden igen er blevet brudt.

Det giver såvel Pogba som United en gigantisk iscenesættelse, som skaber tilløb til sportslige og kommercielle muligheder. Det er muligheder, der kan realiseres, hvis alle forventninger imødekommes via solid eksekvering fra de involverede parter. Netop denne eksekvering vil være et diskussionsemne under massivt spotlight i de kommende år på grund af investeringens størrelse. 

Pogba træder dermed ind i et fornemt selskab af fodboldspillere, som siden 2009 (Real Madrid købte Kaka i AC Milan og Cristiano Ronaldo i Manchester United) har været en del af en proces, der forener sportslige og kommercielle interesser i en salgbar og endnu mere mærkbar underholdnings-cocktail med afsæt i transfermarkedets økonomiske effekter. Man kan her tale om 'transformations-økonomisk effekt'.

Nedenfor ses en liste af de spillere, som har været part i handler med astronomiske transferbeløb. Pogba topper nu listen foran Gareth Bale og Cristiano Ronaldo.

De dyreste transfers på klubber og årstal:

  • Paul Pogba, købt af Manchester United i 2016
  • Gareth Bale, købt af Real Madrid i 2013
  • Cristiano Ronaldo, købt af Real Madrid i 2009
  • Gonzalo Higuain, købt af Juventus i 2016
  • Luis Suarez, købt af FC Barcelona i 2014
  • Neymar, købt af FC Barcelona i 2013
  • James Rodrigues, købt af Real Madrid i 2014
  • Angel Di Maria, købt af Manchester United i 2014
  • Kaka, købt af Real Madrid i 2009
  • Kevin de Bruyne, købt af Manchester City i 2015
  • Edinson Cavani, købt af PSG i 2013

Det handler om mere end ‘funny money’

I fodboldøkonomien er der stor forskel på teori og praksis forstået på den måde, at noget af det, som kan virke som simple ligninger eller processer, er mere nuancerede end som så. Det skal forstås på den måde, at det kan tage alt fra dage, uger eller måneder at afslutte en handel på transfermarkedet. Ligningen indeholder enorme pengesummer som vigtige sportslige og kommercielle interesser, og de deltagende parter ønsker at eksekvere godt købmandsskab og dermed det bedste udbytte for dem selv. Det kan være parter som spilleren, agenten, klubben eller for den sags skyld integrerede sponsorinteresser.

Foto: Getty Images/Manchester United

Foto: Getty Images/Manchester United

Samtidig er størrelsen på transferbeløb involveret i handler, som inkluderer topklubber og -spillere så høj, at det kan tynge driften, men betalingen for en spiller vil ofte indebære en række betalinger fordelt over flere år.

Nuanceringen vedrører desuden sign-on fees fra den købende klub eller eksempelvis loyalitetsbonus fra den klub, som spilleren forlader, ligesom andre dele af kontrakten kan indeholde optionsmulighed for kontraktforlængelse (i dette tilfælde er inkluderet en bonus, hvis Pogba forlænger indenfor kontraktperioden). Herudover kan det være inkluderet, at United får en vis procentdel af en fremtidig transfersum,, kaldet videresalgsklausul, eller i andre tilfælde kan Juventus have sikret sig en tilbagekøbsklausul, der betyder, at klubben kan købe Pogba tilbage for et fast beløb, hvis han ikke slår til i United.

Desuden skal der indtænkes kompensationsbetaling til de klubber, som har været involveret i spillerens udvikling, ligesom spilleren og agenten (Mino Raiola) hæver en del af transferbeløbet.

Samlet set skaber det en mangfoldig proces, som jeg naturligvis ikke har 100% vished om  set fra distancen. Med mindre man er en del af forhandlingerne eller på anden måde har direkte berøring med handlen, er disse faktorer svære at fastslå, da fodboldbranchen vedr. spillerlønninger og transferbeløb ikke er særlig transparent.

Foto: Getty Images/John Peters

Foto: Getty Images/John Peters

Om ikke andet så er den nye transferrekord et vidnesbyrd om, hvor fodboldøkonomien var for et par årtier siden, men også om hvor branchen befinder sig nu og er på vej hen. Transferbeløbet er på den måde en refleksion af en nutidig fodboldøkonomi, der kan trække på langt større samt mere sofistikerede indtægtsstrømme end tidligere, f.eks. i form af globaliserings- eller digitaliseringseffekter.

The Winner takes it all

Transferbeløbets størrelse er urealistisk for mange klubber, og selv for en topklub som Manchester United er det en væsentlig investering, men for de absolutte topklubber er handlen alligevel meget mere end ‘funny money’.

Topklubber som f.eks. United, FC Bayern München, Real Madrid eller FC Barcelona med indtægtsstrømme fra en forretningsmodel med globalt appeal har muligheden for at kaste sig ud i en investering som denne. Investeringen er målrettet mod at påvirke den pågældende klubs totale forretningsmodel positivt, hvorfor købet af Pogba er mere end ekstravagant transferpolitik. Det er strategisk funderet, men ‘the winner takes it all’ fænomenet fra fodboldøkonomien illustrerer alligevel, at det er essentielt for den købende klub (United), at Pogba gør en positiv forskel (og gerne fra første dag).  

Der er jo et væsentligt usikkerhedsmoment forbundet med denne transfer, hvilket United og dens finansielle rådgivere er bevidste om.

Klubbens 2015-regnskab portrætterer i den henseende klubbens strategiske iscenesættelse af den afhængighed, som forbindes med førsteholdets præstationer og popularitet. Endvidere understreges det i selvsamme regnskab, at klubben er påvirket af evnen til at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere, heriblandt succestrænere og –spillere. Det udtrykkes med det heftige konkurrenceaspekt in mente, som præger fodboldøkonomien, og som skaber inflation vedr. lønninger og transferbeløb.

Med Juventus prøvede Pogba masser af kræfter med Champions League. Det er planen, at United og Pogba sammen skal derhen igen. Fotro: Getty Images/Gareth Copley.

Med Juventus prøvede Pogba masser af kræfter med Champions League. Det er planen, at United og Pogba sammen skal derhen igen. Fotro: Getty Images/Gareth Copley.

Det skal ses ud fra, at en spiller som Pogba kan være den ‘afgørende tunge på vægtskålen’, som er med til at løfte Mourinhos fødsel af et nyt mesterhold med international succes, fordi United er afhængig af en god positionering i både Premier League og senere i forløbet formentlig UEFA Champions League. Det handler om performance på første klasse, og begge turneringer er et førsteklassesprodukt sammenlignet med andre nationale fodboldligaer og UEFA-turneringer, og dermed er disse produkter primære faktorer i vedligeholdelsen, forbedringen og beskyttelsen af den selvforståelse, som findes i og omkring United, og som i sidste ende sammenkoblet med stærk eksekvering munder ud i optimeret brandkapital og potentiale til at geninvestere i klubbens set-up.

Tabel 1: Netto transferforbrug i Manchester United de seneste 15 år (£ mio.)

  • 2001: 43.3
  • 2002: 12.1
  • 2003: 7.9
  • 2004: 28.8
  • 2005: (2.6)
  • 2006: 32.2
  • 2007: 10.5
  • 2008: 26.5
  • 2009: (44.0)
  • 2010: 30.4
  • 2011: 11.4
  • 2012: 49.6
  • 2013: 36.3
  • 2014: 78.9
  • 2015: 97.2

(kilde: klubbens årsregnskab, 2015)

Timet efter USA og Asien

Medieudviklingen i fodboldøkonomien rummer både en intensivering af fodbolddækningen og nye muligheder via teknologisk avancement, men også en fragmentering i antallet af platforme, der udbyder fodboldstof. Den udvikling har sammen med bl.a. professionaliseringen, kommercialiseringen og globaliseringen i fodboldøkonomien konstrueret nye kommunikations-strategier. Det tydeliggør, at købet af Pogba er mere end ‘funny money’, hvilket også illustreres ved det faktum, at United arbejder med en strategisk timing i relation til information om købet, som er tilpasset lukrative markeder som USA og Asien.

Topklubber som United opererer ikke længere med den præmis, at klubbens kommunikation og aktiviteter primært er rettet mod lokale medier og interessenter. United har bl.a. besøgt Asien (globaliseringseffekt) i sommeren 2016, og det er en vigtig region med stort vækstpotentiale. I 2015-regnskabet estimerer United at have 659 mio. fans worldwide, og det er vel at mærke ensbetydende med ’passionerede kunder i butikken’.

I 2015 tabte man penge (£895.000, bl.a. som følge af relativ dårlig sportslig performance og negativt transferregnskab i en periode), men ellers er det en topklub med en fornuftig balance mellem indtægter og udgifter (£23.8 mio. og £146.4 mio. i overskud i henholdsvis 2014 og 2013), og der er desuden aktiver, der i seneste regnskab overstiger forpligtelserne med ca. £478 mio (der kan jo som altid i fodboldøkonomien stilles spørgsmål ved værdisætningen af aktiverne, bl.a. spillere, men mon ikke klubbens revisorer har styr på den del).

Tabel 1 viser, at klubben har brugt en del penge på spillere især de seneste to år. På sponsorområdet har klubben ligeledes haft stor vækst i sponsorindtægter de seneste fem år, f.eks. illustreret ved en stigning fra £54.9 mio. i 2011 til £154.8 mio. i 2015 (se tabel 2 nedenfor), ligesom klubben vil opleve en markant stigning i medieindtægterne grundet den nye TV-aftale.

Tabel 2: Sponsorindtægter i Manchester United (£ mio.)

  • 2015: 154.8
  • 2014: 135.8
  • 2013: 90.9
  • 2012: 63.1
  • 2011: 54.9

(kilde: klubbens årsregnskab, 2015)

Pogback og Reunited

Skønt Premier League har en solidarisk fordeling af TV-indtægterne, bliver kløften mellem de bedste og dårligste klubber i ligaen således større med den nye TV-aftale, og mon ikke også United ser dette som en mulighed til at manifestere sin position i toppen (både i den nationale og internationale konkurrence om spillere) qua købet af Pogba.

Så længe en klub oplever indtægtsvækst (til trods for et omsætningsfald fra 2014 til 2015) som i Manchester United, er fodboldøkonomien kendetegnet ved, at prisen på spillere også kan stige. Pogba kan desuden tilføre United noget tiltrængt sportslig balance på midtbanen samt en brandingmæssig og økonomisk effekt, som fører klubben tilbage i den absolutte verdenstop.

Manchester United har også søgt at iscenesætte dette under labels som ‘#Pogback’ og ‘Reunited’ for at spille på det faktum, at franskmanden nu er tilbage i United i en bedre udgave end, da han forlod klubben. Det understreges også i iscenesættelsen, at det bliver en lykkelig reunion.

I kamp for Uniteds reserver mod Manchester Citys reserver: Foto: Getty Images/Matthew Peters

I kamp for Uniteds reserver mod Manchester Citys reserver: Foto: Getty Images/Matthew Peters

 

Jeg er sikker på, at ledelsen i United lige nu, til trods for det store transferbeløb i forhold til Pogba, sidder og jubler over den pakke, som de har investeret i denne sommer med bl.a. Pogba, Zlatan og Mourinho som den primære essens. Pakken er forbeholdt en meget lille skare af topklubber, som har mulighed for sådanne investeringer.

Rent strategisk er klubben bevidst om, at det er et skridt i genrejsningen af Uniteds sportslige vej mod den absolutte verdenstop via mesterskab i England og succes i UEFA Champions League. Så er der selvfølgelig usikkerhedsmomentet (f.eks. skader og kulturel mismatch) at tage hensyn til, og den kommende tid vil vise, hvordan klubben kommer fra start med de nye investeringer, men starten i Premier League bød om ikke andet på den forventede sejr mod Bournemouth (disse linjer skrives før denne weekends kamp mod Southampton).

Forståelsen af økonomi på Uniteds niveau

Den brandkapital, som kendetegner en topklub i professionel fodbold konstrueres bl.a. af de spillere og den cheftræner, som repræsenterer klubben. Økonomisk har United alt andet lige et ønske om at fastholde sin position som en af de klubber med den bedste balance mellem sportslig performance og indtægtsgenerering, hvorfor økonomien omkring Pogba skal ses i den sammenhæng.

En spiller som Pogba udgør en meget vigtig del af Manchester Uniteds forretningsmodel og globale appel. Investeringen tjener sig nok ikke direkte ind i form af trøje- og merchandisesalg, men er som nævnt en del af et større regnestykke og strategiarbejde.

Pogbas potentiale vedr. trøje- og merchandisesalg er dårligere end Beckhams eller Ronaldos, da de skiftede til Real Madrid, men scenen i United er stor og prestigefyldt, så Pogbas brand kan udvikles (se bare på Ronaldo, da han kom til United), men der er også  den økonomiske relation til f.eks. sponsorindtægter, matchday-indtægter og ikke mindst europæisk deltagelse, hvis han indfrier det massive forventningspres og i lighed med den øvrige trup præsterer.

Det refererer eksempelvis til ’hybrid sportsbranding’ og kapitaliseringen herpå, som er en essentiel del af min forskningshorisont, hvilket belyses, når en fodboldspiller som Pogba kan opnå stigende brandkapital ved at interagere med andre stærke sportsbrands, og det samme kan siges om Manchester United og de kommercielle partnerskaber, som knyttes til denne situation.

Pogba som selling point til sponsorer

Indkøb af store stjerner og derigennem en vis portion dynamik i spillertruppen er i fin harmoni med den kommercielle udvikling og klubbernes søgen efter nye indtægtsstrømme og styrkelse af forretningsmodellen.

Det giver mulighed for at udbyde sponsorater indenfor bestemte produktkategorier eller baseret på bestemte markeder, som udvalgte spillere passer til, når sponsoratet skal aktiveres. Pogba kan være et fint ’selling point’ til sponsorer, som ønsker at engagere sig i forhold til et fodboldhungrende publikum på nye udvalgte markeder, da han er et af tidens hotteste stjernenavne qua solide præstationer for Juventus og Frankrig, men også via den massive eksponering, der har været på hans fodboldfremtid.

Billeder som disse fra Manchester Uniteds egne optagelser er en del af iscenesættelsen og ikoniseringen af Paul Pogba. Foto: Getty Images/Manchester United

Billeder som disse fra Manchester Uniteds egne optagelser er en del af iscenesættelsen og ikoniseringen af Paul Pogba. Foto: Getty Images/Manchester United

Pogbas alder er et signifikant element i Uniteds investeringsstrategi, da han i komparativ vurdering med de største spillere som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har en alder (23 år), der i høj grad taler for store fremtidige præstationer på og udenfor banen over en længere årrække.

Han har en spillestil, hvor man ikke forventer samme kreative indslag som fra spillere som Zlatan, Messi, Ronaldo og Neymar, men Pogbas fodboldmæssige evner er ikke til at overse trods en mere tilbagetrukket position på banen, og de findes endda i en indpakning, som er fuld af effektivitet på banen. Han har i form af sin fysiske størrelse differentierede aspekter end andre store centrale midtbanespillere i nyere tid, f.eks. Pirlo og Fabregas.

Sådan fungerer hjulene på fodboldøkonomiens store klinge

United skal have offer-omkostnings-betragtningen med i overvejelserne, da han er købt for at præstere. Hvis han præsterer for United, betyder det, at han ikke præsterer for en konkurrerende klub, og det er et interessant selvforstærkende konkurrenceelement i fodboldøkonomien. 

Det er desuden selvforstærkende på den måde, at den forbedrede sportslige performance giver sig udslag i mere positiv medieværdi, udnyttet kapacitet på Old Trafford med dertil hørende indtægtsstrømme, stærkere sponsoridentifikation og -værdiskabelse, hvilket i sidste ende giver styrket indtægtsbase til fremtidige sportslige investeringer.  I den proces, har United desuden til hensigt at distancere ligarivalerne fra Premier League, ikke mindst bysbørnene fra City, samt andre globale konkurrenter på den sportslige front og på indtægtssiden, men også hvad angår brandstatus.

United er begunstiget af de enorme TV-indtægter fra Premier League, og i kombination med klubbens globale positionering giver det øget økonomisk råderum. Det nye set-up kan endvidere være spændende for store globale corporate brands, f.eks. Adidas-aftalen, og derigennem kan indkøbet af Pogba og det signal, som de nuværende sponsoraftaler sender, ses som en positiv cirkel. United har et fornuftigt vækstpotentiale, og klubben vil med stor sandsynlighed også rydde op i den nuværende spillertrup for at tilpasse den til Mourinho. Det er set de andre steder, hvor han er tiltrådt som træner.

Sammenhængskraft og holistisk forretningsmodel

Den ledelsesmæssige beslutning med at investere i Pogba, Mourinho, Zlatan m.fl. og den økonomiske impact heraf kan bl.a. ses i form af en cementering af klubbens ‘brandkapital’, hvortil der er en gensidig tilpasning i regi af sportslige præstationer.

Det styrker klubbens selvforståelse og den fortælling, som kan knyttes til såvel klubbens nutid, fremtid, men også til klubbens historiske arv, som også spiller en rolle i processen mod at indfri nye mål og hente nye titler og trofæer.

Fodboldstjerner har et massivt fanfølgeskab, hvorfor indkøbet af Pogba også på den konto kan påvirke Uniteds ‘brandkapital’ positivt – ikke på samme måde som med Ronaldo i Real Madrid (han har eksempelvis flere følgere på Facebook end klubben), men særligt ved at tilføre en stor sportslig værdi og ved derigennem at skabe en sammenhæng i samspillet med det eksisterende team, f.eks. vurderes Pogba til at gøre Zlatan stærk i United (tænk Michael Laudrups betydning for Zamarano i Real Madrid om end det er en sammenligning indeholdende andre spiltyper), ligesom han kan dække samt udnytte flere rum i banens centrale del end set hos United i de senere år.

Helheden i en fodboldklubs forretningsmodel og dermed forståelsen for sammenhængskraften mellem det sportslige og det forretningsmæssige er en vital vækstparameter. Værdiskabelse bliver på den måde både to-delt (at vinde og at skabe grobund for forretningsmæssig vækst) og så alligevel ikke, da det i høj grad er forbundne størrelser.

Når Pogba går direkte i regnskabet

Pogbas skifte anskueliggør derfor, at værdiskabelsen også skal findes i klubbens kultur og de interrelaterede aktiviteter, som manifesterer en positiv reproduktion af kulturen med tydelige forbindelser til strategiske beslutninger (læs: købet af Pogba), holdet, organisationen (og kulturen) samt markedet in mente.

Pogbas nye chef, Jose Mourinho. Foto: Getty Images/John Peters

Pogbas nye chef, Jose Mourinho. Foto: Getty Images/John Peters

Når sæsonen er omme, er disse faktorer medbestemmende for, hvordan United differentierer sig og skaber værdi for kunderne, hvilket understreges direkte i klubbens regnskab på og udenfor banen. Klubkulturen og det faktum, at Pogba har været i klubben tidligere bør på den front komme de involverede parter til gode, da forudsætningen for at skabe positiv værdi på og udenfor banen øges, da en del kompleksitet fjernes p.g.a. det forudgående kendskab mellem parterne.

Husk at en succesfuld forretningsmodel og kultur skaber udgangspunktet for at etablere positive forandringer på og udenfor banen. Fodboldens kompleksitet er kendetegnet ved, at forretningsmodellen kan være ok, men hvis de forkerte overtager en for stor del af styringen, opstår problemet! Forkert sportsdirektør, forkert træner eller forkerte spillere eller dårligt spillermix kan forgifte tingenes tilstand. Fodbold er relationer, og relationer er derfor fundamentale for en fodboldklubs kultur og forretningsmodel, da organisatoriske relationer er basen for hele værdiskabelsen på og udenfor banen. Overvej betydningen af ’class of 92’ for United i nyere tid.   

Mourinho og Pogba skal klikke

Tænk på holdet som en enhed af organisatoriske relationer, hvor eksempelvis Mourinho som manager og Pogba som dyrt indkøbt stjernespiller skal gentegne den succes, som i forvejen tegner konturerne af United som klub. Det skal fungere, og det skal spille positivt sammen med organisationen som helhed og heri kulturen (f.eks. reflekteret via traditioner, omdømme, produktleveringen på og udenfor banen og underholdningsværdien) samt de eksterne markedsmekanismer (f.eks. konkurrenceaspektet, geografisk positionering, medie- og sponsorinteresse på lokalt, regionalt, nationalt og globalt niveau). Herudover skal det ses i relation til de sociale medier og digitaliseringen af content, som er vigtige redskaber for styringen og udbygningen af et globalt fodboldbrands popularitet og udbredelse, men også i relation til integrerede marketingløsninger, f.eks. på sponsorområdet.

Salgbar underholdning og omvandrende billboards

Timingen i offentliggørelsen i forhold til udvalgte markeder spiller også sammen med, at United vil skabe noget hype omkring denne handel. Italesættelsen er vigtig for en klubs kultur. Hvad folk tænker, siger og gør definerer klubbens kultur og præger herigennem den selvforståelse, som hersker i og omkring klubben og dens brand. Derfor er handlen med til at understrege klubbens (og spillerens) brandidentitet.

United skal indimellem agere som en topklub og et stort fodboldbrand. Ved at købe verdensklassespillere er United med til at manifestere bevidstheden om klubbens position blandt deres portefølje af globale fodboldfans. 

United skal indimellem agere som en topklub og et stort fodboldbrand

United ved, at fodbold på øverste klasse handler om ‘salgbar entertainment’, og det skal gennemsyre alle processer med ‘kunden(rne) i centrum’. Visse fans har brokket sig over den manglende succesrate de senere år, og derfor skal klubben søge at forbedre den samlede produktkvalitet, som hele tiden skal være på et højt niveau.

Denne handel understreger den transformationsøkonomiske effekt, som findes i forhold til transfermarkedet og dermed den ‘X-faktor’, som skabes ved købet af de største stjerner. Målet er selvfølgelig en positiv afsmitning på det sportslige produkt, men også på brandet, som så vil give afledte positive resultater for ledelsen samt klubbens økonomi. Husk på at de bedste og mest succesfulde stjerner er omvandrende billboards, som qua deres bidrag til den sportslige performance er med til at flytte kunder og markedsandele.

Som tingene er lige nu, spiller det sammen med klubbens strategi om at optimere processen mod at forbedre de seneste års sportslige udsving. Mourinho er som manager en central del af den strategi, og han ved, at han i Pogba får en af de bedste unge spillere i verden på en position, hvor United de senere år ikke har haft tidligere tiders styrke.

Derfor spiller Pogba en væsentlig rolle for at opbygge det hold, som Mourinho skal gøre til en succes. Pogba er en meget fuldendt spiller, som også gør andre omkring ham bedre, f.eks. Zlatan. Den franske stjerne er hurtig, kan dække en stor del af banen, kan score mål og assistere (tænk Juventus, hvor han scorede relativt højt på begge parametre), han er fysisk stærk (og derfor en force i luften), ligesom han har en god spilforståelse. Han bliver spændende at følge i United. Det kan f.eks. drage paralleller til den succes, som landsmanden Patrick Vieira havde i Arsenal FC, som han i høj grad satte positivt præg på i regeringsperioden fra 1996-2005.

Fodboldtransfers spreder ringe i vandet

Typisk er det jo sådan, at transfermarkedet har en tendens til at sende penge fra topklubberne mod mindre klubber i fodboldøkonomien, men vi ser også handler imellem topklubber, som skaber et flow af penge i forhold til den store efterspørgsel efter spillere med høj kvalitet, f.eks. som i det tilfælde hvor United køber Pogba i Juventus, og Juventus køber Higuain i Napoli, eller som det var tilfældet med Real Madrids køb af Gareth Bale i Tottenham og Tottenhams efterfølgende køb af f.eks. Christian Eriksen, Erik Lamela, Nacer Chadli, Paulinho og Roberto Soldado.

Det interessante spørgsmål er så, hvornår transferrekorden brydes igen. Jeg sagde, da jeg blev interviewet af flere medier i forbindelse med Real Madrids køb af Gareth Bale, at det er svært at spå direkte om årstal, men at jeg var sikker på, at rekorden nok ville blive slået, og mon ikke dette svar også holder som svar til dette spørgsmål ;-)

Pogbas transfer har i hvert fald givet anledning til et særdeles spændende transfervindue, hvor de europæiske topklubber allerede har brugt mange penge. Måske sætter den engelske Premier League en ny indkøbsrekord.

Kommercialiseringsbølgen i topfodbolden er ikke slut, og derfor vil vi også indenfor overskuelig fremtid få en handel, som bryder loftet på 1 mia. dkk i transfersum. Jeg husker tidligere transfers (f.eks. Lentinis skifte fra Torino til AC Milan på en rekordtransfer i starten af 1990’erne), og da var responsen også: ‘det er da vildt – det kan ikke fortsætte?’, men de pågældende transferbeløb er blevet væsentligt distanceret, så det bliver sjovt at følge de kommende år.

Fremtiden kan hedde den Europæiske Superliga

Fremtiden kan hedde den Europæiske Superliga

AC Milan - Kinas fodbolddrømme går igennem Milano - del 2

AC Milan - Kinas fodbolddrømme går igennem Milano - del 2