MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Sådan nedbryder Hareide et irsk plankeværk

Sådan nedbryder Hareide et irsk plankeværk

Den første af to kampe om en VM-billet spilles lørdag aften i Parken. Her får du analysen af det irske hold - og bud på de danske kvaliteter, der skal sikre det gode udgangspunkt

Af Jacob Staehelin

Når et hold er tilfredse med at have bolden 28 % af tiden i den afgørende kamp om playoff-kampe, har tre gange så få pasninger som modstanderen - og alligevel vinder 1-0 - så kunne man have opskriften på en uskøn omgang bold. 

Tallene stammer fra Irlands kamp mod Wales og der er ikke meget, der tyder på, at det skulle blive meget anderledes i Parken lørdag aften, hvor den første af de to opgør spilles. Vinderen kommer som bekendt til VM i Rusland til sommer, mens taberen må vente 10 måneder på igen at spille en landskamp, der har betydning for andet end statistikkerne.

I denne udsendelse, der er sponsoreret af Danske Spil, ser vi nærmere på opgøret, men tillader os også at diskutere Åge Hareides kontraktforlængelse og aftryk på det danske landshold - og måske er han ikke den værste mand at have ombord, hvis Danmark skulle komme videre, lyder en af påstandene fra gæsterne Peter Brüchmann, chefredaktør på Mediano, og Jonathan Hartmann, U17-træner og analytiker i Lyngby.

Det irske hold er ikke frygtindgydende og profilerne er til at overse - det er således ikke overraskende, at Danske Spil har odds 1,65 på, at Danmark kommer til VM. For nok er defensiven solid, men det danske hold bør bringe så meget fysik ind, at et tungt tryk mod det irske forsvar, som har en tendens til at falde tilbage inden indlæg, kan skabe rum til både Christian Eriksen og Pione Sisto.

Hør mere i denne udsendelse, hvor vi blandt andet vender:

* Gennemgang af den irske offensive gameplan i de hidtidige kampe

* Ændringerne i den danske forsvarskæde - og hvorfor Andreas Bjelland fra Championship er foretrukket fremfor Andreas Christensen fra Chelsea.

* Pione Sistos kvaliteter - og mangler.

* De to angribere, der skal udgøre den sidste del af den forreste linje

Et resultat? De to gæster hælder mest til 0-0, hvilket giver odds 7 hos sponsoren Danske Spil.

Foto: Getty Images

 

Historien om Thomas - nu som podcast: Drengen som fodbolden ikke  elskede

Historien om Thomas - nu som podcast: Drengen som fodbolden ikke elskede

Dortmund-Bayern, fyring, Schalke og VAR-debat

Dortmund-Bayern, fyring, Schalke og VAR-debat