MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Kasper Hjulmand åbner landsholdets taktiktavle for Mediano: Hør om hans EM-drejebog og kig på VM-planen

Kasper Hjulmand åbner landsholdets taktiktavle for Mediano: Hør om hans EM-drejebog og kig på VM-planen

Det taktiske værksted: Mediano er på besøg i Kasper Hjulmands køkken i Allerød. Her kan du høre om hans inderste taktiske tanker, hvilke spillere, der har overrasket ham mest og hvad han altid vil tage med sig fra EM-slutrunden.

Af Rasmus Monnerup og Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Audi

2021 blev et fodboldår, vi aldrig kommer til at glemme. En EM-slutrunde - blandt andet - på dansk grund, dansk deltagelse i EM-semifinalen og et kollaps, hvor en meget kendt fodboldspiller ‘døde’ for øjnene af millioner af seere og ikke mindst sine holdkammerater. Eller i hvert fald var væk i flere minutter og i lang tid var i en tilstand, hvor omverdenen ikke vidste, om han ville overleve. Og læg hertil en rekordhurtig VM-kvalifikation efter ni sejre på stribe og en målscore, der indtil sidste minut af den næstsidste kamp hed utrolige 29-0.

Sådan et år stod Kasper Hjulmand midt i. Han blev årets leder, årets laks, årets verdensdansker og formentlig en masse andet.

Nu stiller han op til en eksklusiv snak med Mediano og vores lyttere om året 2021, om EM og om landsholdets taktiske ‘hemmeligheder’ og giver os samtidig et indblik i tankerne frem mod VM 2022 i Qatar.

Du kan blandt andet høre om:

  • Hvilke spillere overraskede Hjulmand mest under EM?

  • Hvilket minde vil han altid tage med sig fra slutrunden?

  • Hvordan har han kommunikeret med Christian Eriksen i forløbet efter 12. juni og kollapset i Parken?

  • Hvordan vil en Eriksen i form kunne løfte holdet?

  • Hvad bliver holdets forløb, når det skal forholde sig til debatten om placeringen af VM i Qatar?

  • Vil et tilbud fra klubber i Premier League og andre steder nogensinde kunne rive ham ud af kontrakten med DBU i utide?

  • Og meget andet.

Det er fodboldtræner og vært på Mediano, Rasmus Monnerup, der stiller de taktiske spørgsmål, mens Medianos chefredaktør Peter Brüchmann byder ind med de mere generelle spørgsmål om landsholdet.

Du kan høre udsendelsen her:

Hør også udsendelsen fra for godt et år siden, hvor Kasper Hjulmand viste Monnerup de videoer, som spillerne bruger til at udvikle sig mellem træningerne:

Eller hør udsendelsen, hvor Morten Wieghorst, assistent på landsholdet var på besøg kort før EM-slutrunden sommeren 2021:

Mange af Medianos lyttere fremhævede mod årets slutning den udsendelse, vi lavede dagen efter Christian Eriksens kollaps som en af de udsendelser fra 2021, de huskede bedst. Det var med deltagelse af Rasmus Monnerup, Troels Bech og Peter Brüchmann. Den kan du høre her: 

--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her.

Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her.

Og her kan du læse vores status på projektet med frivillige abonnementer efter den første måned.

Foto: Marcus Califano

Mediano Sport & Perspektiv: OL i Beijing 2022: Et indblik i Kina og Xi Jinping med Lene Winther

Mediano Sport & Perspektiv: OL i Beijing 2022: Et indblik i Kina og Xi Jinping med Lene Winther

Mediano PL - Coutinhos comeback, Rafa røget og tillykke City

Mediano PL - Coutinhos comeback, Rafa røget og tillykke City