MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Max Mediano - Topbrag i alle de fire store ligaer

Max Mediano - Topbrag i alle de fire store ligaer

Der er City-Tottenham, Leverkusen-Dortmund, Napoli-Inter og Barca-Atlético Madrid på menuen i denne uges Max Mediano - samt en masse andet godt fra Europas fodboldnavle.

AF KENNETH HANSEN

Udsendelsens partner er Mofibo - nordens største tjeneste på lyd- og e-bøger. Prøv 30 dages gratis Premium abonnement lige her.

Du skal nok ikke have alt for mange julefrokostplaner i denne weekend, for uanset om du retter blikket mod Premier League, Bundesligaen, Serie A eller La Liga vil du ikke kunne undgå at sætte tænderne i mindst én topkamp.

Det er med andre ord en weekend spækket med topfodbold, og her, i Max Mediano, sørger vi for, at du får den bedst mulige optakt til de største kampe fra de største ligaer.

Rasmus Monnerup, Medianos egen cheftræner, og journalist med bopæl i Spanien, Nicolai Lisberg, står atter for analyserne, mens Kenneth Hansen forsøger at holde tråd i udsendelsen.

De tre kommer også forbi hjemmebanen i Newcastle, et Arsenal-hold uden håndbremse, den nye træner i Union og på danske Filip Jørgensen i Villarreal.

I Støvlelandet viste Napoli lovende takter under ny træner, Walter Mazzarri, i sidste uge En gentagelse er påkrævet i weekenden, hvor sidste års mestre står over for dem, der er favoritter til titlen i år: Inter.

Vores rundtur slutter i Spanien og med opgøret mellem FC Barcelona og Atlético Madrid. Hvem af de to tidligere midtbanefolk, Xavi og Simeone, vinder slaget og hægter sig på Real Madrid og Girona i toppen?

Vi slutter i vanlig stil af med en tur, Verden Rundt.

Rigtig god fornøjelse med udsendelsen.

Du kan høre ugens Max Mediano lige her:

I weekenden smed vi et nyt afsnit af Fodboldens Kongerække ud i jeres feed. Det handlede om Barca’s nuværende chef på sidelinjen, Xavi, der en gang var ret god med fødderne selv. Den udsendelse finder du her.

Vi optog tidligere på ugen - ovre i vores nye kanal, Støt Mediano - en særudgave fra La Liga med fokus på den spanske 6’er. Den kan høres af medlemmer i Støt Mediano og findes lige her.

Tidskoder:

Ugens Anbefaling hos Mofibo: (00:16:07)

Premier League: (00:17:14)

Bundesliga: (00:37:33)

Serie A: (00:54:03)

La Liga: (01:12:58)

Verden rundt: (01:29:53)

“Ugens Anbefaling” hos Mofibo er med Medianos chefredaktør som afsender. I to bind - og henover godt 60 timer - kan du blive klogere på én af landets vigtigste folk rent politisk, Jens Otto Krag. “Jeg har hørt og anbefaler det hele”, forklarer Peter Brüchmann.

Om vores nye kanal: Støt Mediano

Fra og med 20. november lægger vi de udsendelser, hvor vi ikke har nogen partner i kanalen Støt Mediano. Det drejer sig blandt andet om:

  • Mediano Breaking

  • Mediano Story

  • Superliga Specials om mandags- og fredagskampe

  • Mediano Specials á la udsendelsen om Manchester United og ti års tørke.

  • Mediano Socrates

  • Og sandsynligvis flere formater. Det afgøres frem mod 1. januar.

Læs bloggen om kanalen. Læs redaktørens blog om vores erfaringer med den første uge.

RELEVANTE LINKS:

Foto: Joan Valls / Getty Images

Det får man som medlem af Støt Mediano

Det får man som medlem af Støt Mediano

Champions League Special - om Bayern-FCK og afgørelsen

Champions League Special - om Bayern-FCK og afgørelsen