MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Sommersalg Dag 1 - Bliv partner på Mediano for 30.000 kroner

Sommersalg Dag 1 - Bliv partner på Mediano for 30.000 kroner

Kampagne: I denne uge lancerer Mediano en række tilbud for nye partnere, så vi kan lave alt det indhold, som lytterne gerne vil have. Vi har fundet de ledige pladser og tilbyder dem nu i helt særlige tilbud i noget, der nærmest er et august-udsalg. Læs mere her om vores helst særlige introduktionstilbud.

Af Peter Brüchmann

Her slår Mediano dørene op til et sommersalg med noget af vores mest attraktive indhold. Hver morgen i denne uge vil du kunne møde et nyt tilbud.

Det er mest henvendt til virksomheder, der vil være partner og prøve podcast-mediet, men det også henvendt til vores lyttere. Til jer, der selv sidder tæt på beslutningerne (dem er der mange af) og til jer, der sidder nede ad gangen og lige stikker hovedet ind til chefen og fortæller om Mediano og det, du kan læse her.

Vores første tilbud er et introduktionstilbud, så man kan prøve podcastmediet af for kun 30.000 kroner. Det er så godt et tilbud, at man i gamle dage ville bruge en tv-kampagne for at fortælle om det, men tv-mediet rammer efterhånden mest folk på min alder, og vi er ikke så attraktive i den verden, så nu bruger vi vores egen platform. Spred gerne ordet i din organisation, hvis du synes, at dette lyder som en god ide.

For den pris får du:

  • Fem af vores mest attraktive udsendelser med minimum 15.000 lyttere pr. udsendelse.

  • En af mediemarkedets mest præcise målgrupper – 97 procent mænd, 25-45 år centreret omkring de store byer.

  • Et kommercielt miljø, hvor målgruppen ikke møder kommercielt støj. Vi har maksimalt to partnere på en udsendelse - omkring en gennemsnitlig Superliga-kamp på tv er der mere end 100 reklamer fordelt på optakt, pause (her er der 43-47 tv-reklamer på 12 minutter ud af de 15 minutter) og nedtakt.

  • Et miljø, der er renset for betting, casino og kviklån. Mediano har taget stilling på centrale områder. Fra 2023 kan man heller ikke annoncere for alkohol.

  • Masser af data og dokumentation. En fast projektleder. Brug af sociale medier på en tilpasset måde, som vi aftaler med jer.

  • Vores egen videoafdeling, der kan sikre, at vi også kan lave video-indhold af høj kvalitet i forbindelse med samarbejdet.

Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis du vil høre mere. Tirsdag morgen vil du kunne læse om et nyt tilbud. Onsdag morgen det samme. Og så fremdeles resten af ugen.

Få plads i følgende udsendelser

Her følger lidt mere om vores introduktionstilbud. Vi aftaler perioden, hvis det eventuelt skal passe med en kampagneperiode hos din virksomhed. Vi foreslår herefter fem store udsendelser, der sikrer jer den bedste eksponering. Det kan være udsendelser som:

  • Max Mediano med alt det bedste fra international fodbold hver uge - 15-25.000 lyttere

  • De store måneds-magasiner om Serie A, La Liga og Bundesligaen med 12-30.000 lyttere.

  • Superliga Specials med 12-25.000 lyttere

  • Mediano Breaking, når vi analyserer store, aktuelle nyheder med typisk fra 15-30.000 lyttere.

Vi laver altså en bundle, så jeres budskab kommer rundt til hele vores målgruppe - det er ikke alle, der lytter til det samme.

Tilbuddet gælder for aftaler indgået senest torsdag d. 31. august.

Sådan arbejder Mediano

Hvis du ikke kender Mediano så godt, så følger her nogle basale informationer om Mediano og vores kommercielle model.

Vi integrerer vores partnere så relevant ind i indholdet som muligt. Vi har selvfølgelig intro- og outro-speak og partnere benævnt i artikler, på sociale medier og i podcastteksten. Mediano var en af de første podcast, der havde møder med Forbrugerombudsmanden og er ekstremt tydelige i at fortælle, hvordan tingene hænger sammen. Når vi så har gjort det, så gør vi også meget for at gøre det skræddersyet til den enkelte virksomhed. Nogle eksempler:

  • Når vi arbejder med Just Eat fortæller vi om ‘forventningens glæde’ og de kampe, vi glæder os til at se f.eks. i weekenden. Vi fortæller også, at Just Eat har overenskomst med deres bude.

  • Vi har bygget et helt nyt mødelokale med materialer fra Bauhaus og vist tilblivelsen i en video på sociale medier, så man følger Tømrer-Michael, mens han bygger lokalet. Vores køleanlæg i studiet er købt i Bauhaus efter personlig rådgivning i afdelingen i Valby.

  • Når vores værter anbefaler indhold hos Podimo i vores udsendelser om Premier League, så er det indhold, som værterne vælger helt subjektivt, så det er troværdigt. Det er ikke indhold, som Podimo synes, vi skal tale om.

  • Når jeg kører over til Claus Steinlein for at tale om FC Midtjyllands udvikling, så bruger vi bilen fra vores bilpartner til at fortælle om det, der sker. Fotografen laver f.eks. på passagersædet en video på Storebæltsbroen, poster på Facebook og twitter og spørger brugerne, hvilke spørgsmål, vi skal huske at stille, så bilmærket er helt integreret udover i selve udsendelsen.

  • Når vi optager en udsendelse med Jacob Nielsen eller Stig Inge Bjørnebye fra AGF, så optager vi hos AL2 (Arbejdernes Landsbank) på Strøget i Aarhus for at iscenesætte den filial. Arbejdernes Landsbank er vores hovedpartner gennem snart mange år. Arbejdernes Landsbank er også tilstede i vores logo/podcast-ikon, så det er sammenligneligt med en trøje på et fodboldhold:

Her kan du i øvrigt se et billede fra en optagelse med Jacob Nielsen hos AL2 - generelt arbejder vi meget med vores billeder gennem professionelle fotografer:

Data om vores lyttere

Her er et par slides om vores målgruppe. Vi har store mængder af data og laver et par gange om året store surveys med op til 3.000 besvarelser - dels for at kunne lave bedre udsendelser, dels for at vide, hvem vores lyttere er.

Om deres alder - 90 procent er under 50 år:

Om deres køn - 97 procent mænd, selv om der kommer flere og flere kvinder til:

Om vores lyttertal - Mediano er tilmeldt Podcastindex under Danske Medier og vores tal er certificerede hver uge - her tal fra kategorien sport:

Mere om vores tal - her fra udgiverlisten hvor alle kategorier er med:

Med i prisen får du Nicklas her. Han er vores partneransvarlige og den, der sikrer at broen mellem din virksomhed på den ene side og vores værter og sociale medier på den anden er helt stabil. Han vil være jeres direkte kontakt og sikrer jer en optimal kampagne, en maksimal aktualitet og den største effektivitet, så I får værdi for pengene.

Endelig et slide om, hvad forskellen er på at være partner på et podcastmedie eller blive eksponeret via banner, outdoor eller på tv. Det er forskellen mellem eksponering og relation. Det sidste er langt sværere og gøres helt særligt på podcast-platformen, som du kan se her - 65,4 procent får et mere positivt billede af en virksomhed, der markedsfører sig på Mediano.

Til sidst - og dette er måske mest til lytterne: Vi laver hvert år mere end 500 udsendelser på Mediano. Det kan vi lave på grund af vores partnere. Vi har aldrig haft mediestøtte eller investorer, men har bygget Mediano helt fra grunden takket være de partnere, der som f.eks. Arbejdernes Landsbank troede på os helt fra starten.

Vi prøver at balancere vores model:

  • Så partnere får værdi for pengene

  • Så det kommercielle ikke fylder for meget, og lytterne vender sig mod de kommercielle budskaber, som fylder for meget.

  • Og at gøre det så relevant og troværdigt som muligt, så det netop bliver en relation - som i følgende positive trekant:

Uden lyttere - ingen partnere
Uden partnere - intet indhold
Uden indhold - ingen lyttere

Her er den mest faste del af vores hold på Mediano. Vi glæder os til at lave indhold til lytterne sammen med nye partnere

Bagest fra venstre: Thomas Pyndt, Karsten Krogh, Rasmus Monnerup, Peter Brüchmann og Gisle Thorsen.
Forrest fra venstre: Nicklas Beran, Adam Møller Gomaa, Kenneth Hansen og Sebastian Stanbury.

Yderligere elementer, der kan være relevante:

  • Priserne pr. udsendelse falder, hvis I indgår en længere aftale

  • Ved aftaler på et vist beløb - dog ikke 30.000 - arbejder Mediano med branche-eksklusivitet for vores partnere. Ved mindre aftaler tales om en delvis eksklusivitet, da hverken vi eller lytterne ønsker for meget kommerciel støj og forvirring

  • Vi kan producere og hjælpe i etablering og ideudvikling, hvis I som virksomhed selv vil arbejde med podcast

  • Du kan også blive hovedpartner på Mediano – vi har plads til to og Arbejdernes Landsbank har i flere år været den gennemgående hovedpartner. Du kan blive vores gennemgående partner på alt dansk fodbold eller alt international fodbold. Her ligger en lang række større kreative muligheder, en udvidet eksklusivitet og et ejerskab, som også kan rumme logo på udsendelser, navneformater og lignende.

Fotos: Mediano - og de er til fri afbenyttelse ved omtale af Mediano

Jump?

Jump?

Mediano STORY: Målkongen Elstrup fra Kenilworth Road

Mediano STORY: Målkongen Elstrup fra Kenilworth Road