Mediano Story: Anderlecht – den genopstandne danskerklub
I løbet af sommeren har Anders Dreyer fået selskab af tre danske landsholdsspillere nede i Anderlecht, der nu igen lever op til fortidens titel som den store danskerklub i Belgien. Men kan man komme i nærheden af fordums storhed med tilgangen af Kasper Dolberg, Thomas Delaney og Kasper Schmeichel, hvorfor er det gået så galt for en gang så mægtige Anderlecht, og hvor tungt er presset på klubbens danske ledelse bestående af fodbolddirektør Jesper Fredberg og cheftræner Brian Riemer?
AF THOMAS PYNDT
Det var en varm eftermiddag i august uden for Estadio da Luz i Lissabon. Undertegnede var strandet på en motorvejsafkørsel foran det mægtige stadion uden udsigt til taxahjælp, så planen var på en eller anden måde at komme over til undergrundsstationen, da en ganske proppet bil pludselig stoppede op. Det var Viasats Carsten Werge og Per Frimann med dertilhørende kamerafolk, der gene ville give et lift, så jeg blev presset ind i bilen, mens Werge kiggede op mod Benficas smukke hjemmebane, hvor FC København skulle spille Champions League-kvalifikationskamp dagen efter.
”Hva', er der ikke noget med, at du har spillet derinde engang, Per?” sagde Werge til sit faste sidekick på kommentatorpositionerne.
”Jo, det var en UEFA Cup-finale – og vi vandt,” kom svaret køligt fra Frimann, før hans ansigt flækkede i det kendte grin.
For det gjorde Per Frimann jo. Det var tilbage i 1983, og selv om Danmark endnu ikke havde besejret England på Wembley i en afgørende EM-kvalifikationskamp, var der grøde i landsholdet under Sepp Piontek. Og det var der også på grund af den stærke danskerklub Anderlecht.
Rutinerede Morten Olsen og unge Per Frimann startede begge inde i den anden finale ude mod Benfica, mens Kenneth Brylle blev skiftet ind undervejs efter at have scoret det enlige mål i den første finale i Bruxelles. Så der var tre danskere, der kunne skiftes til at løfte det europæiske trofæ efter 1-1 i returkampen i Lissabon, mens den unge back Henrik Andersen var på vej frem med stormskridt, og Frank Arnesen kom til klubben i sommeren 1983.
Det var dengang, Anderlecht både var den største danskerklub i Europa og samtidig en af de bedste klubber i Belgien i tæt tvekamp med Club Brugge, der havde Birger Jensen på mål og Jan Sørensen i offensiven. Club Brugge vandt de fleste mesterskaber og nåede også Europa Cup-finalen for mesterhold mod Liverpool i 1978, men Anderlecht høstede flest titler i Europa.
Fra 1976 til 1978 nåede man tre gange i træk Europa Cup-finalen for pokalvindere og vandt ovenikøbet de to med hollandske Rob Rensenbrink som den store stjerne, og i starten af 80'erne var det så med et kraftigt dansk islæt, at man nåede en semifinale i Europa Cuppen for mesterhold i 1982, vandt UEFA Cup-finalen i 1983 og tabte til Tottenham efter straffespark i finalen året efter.
Det sidste glimt af storhed så man med deltagelsen i Europa Cup-finalen for pokalvindere i 1990, hvor Anderlecht tabte 2-0 til fremstormende Sampdoria via to mål i den forlængede spilletid af Gianluca Vialli, men det var uden danskere, og siden har det været småt med både danskere og europæisk succes i Anderlecht.
Det glemte talent Dan Petersen var forbi Bruxelles i slutningen af 90'erne som en sjælden, dansk gæst, mens Anderlecht var ret fast bestanddel i Champions League i 00'erne. Men seneste optræden i den store europæiske klubturnering var i 2017/18, og siden da er det gået helt galt for den gamle storklub, der som mange andre klubber i mindre ligaer lever i en ny virkelighed, hvor talenter og dygtige spillere bliver solgt til større ligaer tidligere og tidligere.
Kigger man på listen over belgiske landsholdsspillere med en tidlig fortid i Anderlecht, falder øjnene blandt andet på navne som Romelu Lukaku, Youri Tielemans, Jeremy Doku, Romeo Lavia, Alexis Saelemaekers, Dodi Lukebakio og Albert Sambi Lokonga, der alle kunne have forstærket den nuværende udgave. Og talenterne pibler selvfølgelig stadig frem.
Således er der i den aktuelle trup store forventninger til den 19-årige centerforsvarer Zeno Debast, mens den 22-årige offensive midtbanemand Yari Verschaeren, der trods sin unge alder har spillet 128 ligakampe og scoret 19 mål for Anderlecht, har været ude med en korsbåndsskade siden midten af marts.
Ødelagt serie i Europa
Det er dog ikke kun den nye rolle i det europæiske fodboldhierarki, der har kostet dyrt i de seneste år. Tværtimod vil der nok blive skrevet bøger i Belgien om den nedtur, der har ramt Anderlecht i de seneste sæsoner, for den er både historisk og overvældende.
Bruxelles-klubben har vundet flest belgiske mesterskaber med 34 i alt, men det seneste er tilbage i 2017, og siden da har rivalen Club Brugge overtaget pladsen som topklubben i Belgien med fire af de seks mesterskaber, mens Genk med Joakim Mæhle og Marcus Ingvartsen vandt i 2019, og Royal Antwerp snuppede det seneste i sidste sekund af sidste sæson på et drømmemål af forsvarsveteranen Toby Alderweireld.
Imens har Anderlecht haft det mere end svært. I slutningen af 2017 blev en æra afsluttet, da bryggerifamilien Vanden Stock solgte klubben til forretningsmanden Marc Coucke efter at have stået i spidsen for den siden 1971, og det gik ikke godt. Således sluttede man 2018/19-sæsonen helt nede på en sjetteplads, hvilket betød, at klubben for første gang i 56 år ikke kvalificerede sig til europæisk fodbold.
Dermed stoppede en imponerende serie, som kun Barcelona kunne overgå, men der var dog lagt en spektakulær plan for at rette op på tingenes triste tilstand. Man hentede nemlig den tidligere belgiske landsholdsanfører, tidligere Anderlecht-spiller og mangedobbelte engelske mester Vincent Kompany hjem fra Manchester City og gjorde ham til spillende cheftræner, mens man med salget af Leander Dendoncker til Wolverhampton også fik mulighed for at satse rent spillemæssigt med mange indkøb, et lån af den belgiske landsholdsspiller Nacer Chadli og en fri transfer af franske Samir Nasri.
Det var en plan, der skabte masser af begejstring blandt de ellers meget utilfredse tilhængere, men sportsligt blev det ikke den store succes. Kompany måtte hurtigt sande, at han ikke både kunne spille og være træner, så klublegenden Franky Vercauteren, der havde været en del af storholdene i både 70'erne og 80'erne, kom ind og aflastede på trænerfronten, indtil Kompany indstillede sin karriere i sommeren 2020 med en skuffende ottendeplads i den belgiske liga som afslutning.
Det blev dog bedre i de næste år med en fjerde- og en tredjeplads, men det var også en dyr satsning, for i efteråret 2021 var det nødvendigt at skyde 700 millioner kroner ind i klubben i ny kapital. Det var dog ikke nok til at fastholde Kompany, for i sommeren 2022 fik han et tilbud fra engelske Burnley, som han rykkede tilbage i Premier League i løbet af en sæson, mens Anderlecht dykkede igen.
Man forsøgte ellers at lukke hullet efter Kompany ved at plukke succestræneren Felice Mazzu i Union Saint-Gilloise, men det blev slet ikke nogen succes, og han blev fyret efter få måneder. Og så vendte Anderlecht tilbage til fortidens danske spor, som man faktisk allerede havde forsøgt at komme på i starten af 2019, da man var tæt på at få Kasper Hjulmand som cheftræner.
I november 2022 blev Viborgs succesfulde sportschef Jesper Fredberg præsenteret som ny fodbolddirektør i Anderlecht med effekt fra årsskiftet, og 14 dage senere kom Brian Riemer til fra Brentford som ny cheftræner, og så var brikkerne lagt til en ny satsning med et dansk islæt, der kun har vokset sig stærkere og stærkere.
I januar hentede man Anders Dreyer i FC Midtjylland for godt 30 millioner kroner, hvilket dog ikke løste problemerne med det samme. Tværtimod endte Anderlecht helt nede på en 11. plads, hvilket var den dårligste placering siden 1937, og tilhængerne var rasende. Men det er nu vendt til optimisme og tro på fremtiden efter et fremragende sommervindue, der også har forstærket det danske kontingent i klubben med 25-årige Kasper Dolberg (købt i Nice for 37,5 millioner kroner), 32-årige Thomas Delaney (sæsonlånt i Sevilla) og senest 36-årige Kasper Schmeichel, der havde fået ophævet kontrakten med Nice.
Så nu er danskerklubben Anderlecht for alvor tilbage.
”Anderlecht har jo en historie med danske spillere i klubben med Frimann, Brylle, Olsen, Arnesen, ja selv Benny Nielsen, så det har været en succeshistorie før i tiden. Og efter hvad der er sket i klubben i løbet af de seneste tre-fire år, der har været de værste nogensinde, var der brug for et chok, en total forandring,” siger den belgiske fodboldjournalist Yves Taildeman fra La Derniere Heure til Mediano.
”Da Fredberg blev ansat, kendte vi ham jo ikke rigtigt, og vi tænkte egentlig bare, at det var et nyt forsøg fra bestyrelsen på at starte på en frisk, og vi forventede ikke det store. Men i løbet af det her vindue har han virkelig vist, hvad han kan. At han kan tiltrække topspillere til en fornuftig pris.”
”Det er selvfølgelig logisk, at han går efter danske spillere, men når man ser på navne som Delaney, Dolberg og Schmeichel, må man bare sige wauw. Det er virkelig imponerende. Så vi forventer os meget af dem, men resultaterne skal selvfølgelig følge med,” siger Yves Taildeman.
En belgisk supertanker
Der er aften på den tyske Autobahn, da Mediano fanger manden, der skal styre de nye danske spillere fra sidelinjen i Anderlecht. Cheftræner Brian Riemer er på vej tilbage til Bruxelles efter et par fridage i København og befinder sig en god halv time nord for Bremen, da opkaldet går igennem. Så han har god tid til at fortælle nærmere om udviklingen og udfordringerne i den belgiske storklub, der er blevet hans første job som chef på sidelinjen for et seniorhold efter assistentopgaver for Ariël Jacobs og Ståle Solbakken i FC København og siden 2018 med Thomas Frank i Brentford, som den danske duo rykkede fra Championship til imponerende flotte resultater i Premier League.
Og selv om begyndelsen har været svær, har han været rigtig glad for udfordringen.
”Det har været fantastisk. Jeg er superglad,” siger Brian Riemer begejstret og med knitrende stemme fra et sted i Tyskland.
”Vi kom ind til et utroligt vanskeligt projekt i begyndelsen i december måned, da vi tog over, vel vidende at tingene mildest talt ikke var godt kørende.Træneren var blevet fyret, og truppen var i en problematisk tilstand på alle fronter, på selvtillid og kvalitet og sammensætning i al almindelighed. Den var ikke et godt sted.”
”Men jeg synes, det har været superspændende at være med til at dreje den her supertanker rundt – eller i hvert fald være i gang med at gøre det. Det er lidt, ligesom da jeg kom til Brentford dengang med Thomas. Klubben er et sted, hvor den er klar til at starte noget nyt, og man får lov til at være med til at lægge de her sten, der skal gøre, at vejen bliver banet.”
”Det er fedt at være med til i så stor en klub som Anderlecht, der fylder så meget og er på alles læber. Og så har klubben jo også så stor en historie, som alle os på skal vi sige plus 30 kender lidt til. Det er en klub fuld af en masse gode mennesker, der vil det her projekt det bedste, men som har manglet en klarere retning for klubben. Så jeg har nydt det hele,” siger cheftræneren.
De manglende retningslinjer for klubbens planer på kort og langt sigt var noget af det, der undrede Kasper Hjulmand, da han i januar 2019 var tæt på at lave en aftale med Anderlecht, men det har ikke bekymret den 44-årige Brian Riemer.
”Jeg var egentlig glad for, at der ikke var et stort projekt, for så kunne vi ligesom være med til at sætte retningen på projektet sammen med ledelsen. Det var for mig at se noget af det interessante ved jobbet, at komme ned og være med til at bringe Anderlecht tilbage til toppen af belgisk fodbold,” siger cheftræneren og bruger konsekvent ordet ”vi”, da han til daglig arbejder tæt sammen med Jesper Fredberg.
Den danske duo på sidelinjen
De to kendte ikke hinanden på den måde, før de blev forenet i Anderlecht-projektet, hvor fodbolddirektøren altså pegede på Brian Riemer som den nye mand på sidelinjen. De havde selvfølgelig mødtes i forbindelse med U/19-kampe mellem AGF og FCK, men det var aldrig kommet videre end det. De havde aldrig tilbragt en time på et cafeteria et eller andet sted, hvor de pludselig fandt ud af, at de så på fodbolden på den samme måde.
”Nej, det er ikke som i Brentford, hvor der jo var den fantastiske historie med Thomas og mig, der havde kendt hinanden og arbejdet sammen helt fra for 20 år siden, men jeg har altid haft et supergodt indtryk af Jesper, når jeg har mødt ham. Og det blev jo bare bekræftet, da jeg fik tilbudt jobbet i Anderlecht og tog nogle referencer på ham fra blandt andre Jacob Neestrup, der kendte ham fra Viborg,” fortæller Brian Riemer, der efter godt fire år som assistent også var klar til at tage springet til cheftræner – også selv om han da blev overrasket, da muligheden i Anderlecht pludselig åbnede sig op i november sidste år.
”Ja, det gjorde jeg da. Jeg havde haft nogle gode muligheder for at tage skridtet videre til at være cheftræner, men jeg havde bare aldrig følt, at der var kommet den mulighed, hvor jeg tænkte 'okay, det her er jeg nødt til at gøre'.”
”Men den kom så med kombinationen af, at det var en fantastisk klub, og at det var Jesper, der var der. Det var mig og Jesper, der skulle gøre det sammen. Jeg skulle ikke ned og møde en sportsdirektør, som jeg ikke kendte, og som havde et andet syn på fodbolden, end jeg havde, og så skulle man se, om man kunne få spillet det sammen.”
”Det var simpelt hen for god en mulighed at sige nej til. Et fantastisk projekt sammen med Jesper og med en mulighed for at få Anderlecht tilbage på landkortet,” siger cheftræneren om det fælles projekt.
Brian Riemer og Jesper Fredberg i snak efter den nylige 1-1-kamp ude mod Genk. (Foto: Isosport/MB Media/Getty Images)
Det er da også blevet bemærket i det belgiske, at de to fremstår som en enhed, og det har vakt forundring, at fodbolddirektør Fredberg gerne går ned på banen efter en endt kamp for at hilse på spillere og snakke med cheftræneren. For det er åbenbart ikke kutyme i Belgien modsat i Danmark.
”Vi tror rigtig meget på at gøre tingene sammen, og det er måske lidt atypisk. Men for mig er det ikke bare Jesper og mig, det er fra præsidenten til ham, der gør rent i omklædningsrummet. Jeg tror rigtig meget på det her med, at man gør noget sammen og har tillid til hinanden. Det er det, vi gerne vil signalere, Jesper og jeg. At vi står sammen.”
”Så Jesper er nede på banen, når vi taber 2-0 ude til Union i den første kamp, og han er også dernede, når vi vinder 1-0 over mestrene fra Antwerp i den næste. Vi står sammen om det, og det er det allervigtigste. Det er det virkelig. Det var også noget af det, som Thomas og jeg havde stor succes med i Brentford, synes jeg. Det samarbejde med Rasmus (Ankersen), der var helt fantastisk og med til at danne rammen for meget at den succes, der kom,” siger Brian Riemer om det stærke danske samarbejde i den belgiske kulisse.
Ingen dansk strategi
Det samarbejde har nu betydet, at Anderlecht også kan kalde sig en danskerklub igen med sommerens tilgang af de tre landsholdsspillere, men er det en bevidst strategi, som Fredberg og Riemer har udstukket sammen?
”Det er nok mere lidt tilfældigt og en meget naturlig udvikling. Da Wolverhampton havde portugisisk træner, fik de også lidt flere portugisiske spillere. Det handler jo om noget tillid, både fra spillernes side, for de ved, hvad de kommer ned til, og også fra trænerens side, for han ved, hvad han får.”
”Men for mig betyder nationalitet overhovedet ikke noget, så svaret er, at der ikke er nogen strategisk beslutning i det her. Vi forsøger at lave det bedst mulige hold for Anderlecht, og om vi så gør det med danskere, slovakker eller belgiere har ingen betydning for os overhovedet.”
”At der så er kommet nogle danskere til, har simpelt hen noget at gøre med, at der kom nogle muligheder på markedet med nogle spillere, som var så dygtige, og når man får de muligheder i en klub som vores, i forhold til hvor vi er lige nu, jamen så er det bare at sige tusind tak og tage dem.”
”Her til allersidst fik vi også Thorgan Hazard ind som en unik mulighed for os, og han er så belgier. Det er lidt efter, hvordan tingene former sig undervejs,” siger Brian Riemer om den belgiske landsholdsspiller og Edens lillebror, der var endt som kantreserve i Dortmund og derfor skiftede til Anderlecht for 30 millioner kroner.
Så selv om Riemer sammen med Thomas Frank også havde stor succes med danske spillere på banen i Brentford, har det ikke været en bevidst plan for transfervinduet. Det har mere handlet om at få nogle spillere ind, der kunne hjælpe holdet og de unge talenter i klubben med det samme.
”Ja, Ludwig Augustinsson (sæsonlånt i Sevilla) er jo svensker, og jeg tror da, at han kan komme ind og hjælpe os hurtigt. Ligger de spillere, man henter, i en udviklingsgruppe, hvor der kommer til at gå lidt tid, før de er klar, eller er det plug-and-play spillere, der er klar med det samme?”
”Så det handler meget om muligheder, der er opstået, hvor vi så har slået til. Et godt eksempel på det er vores målmand Bart Verbruggen, som jeg anså for at være en af vores bedste spillere i sidste sæson. Ham blev vi så nødt til at sælge, fordi vi fik et rigtig godt tilbud af Brighton. Havde vi ikke gjort det, var Schmeichel jo for eksempel aldrig kommet. Så på den måde er der nogle tilfældigheder i, hvordan det har åbnet sig op,” siger Brian Riemer.
Men det er også tilfældigheder med spor i fortiden. Således kender Riemer jo Augustinsson fra deres fælles fortid i FC København, mens man også bemærker, at den tidligere Viborg-profil Justin Lonwijk er sæsonlånt i Dynamo Kijev.
”Jeg synes virkelig, der er blevet hentet gode spillere ind. Det har været et supergodt vindue, og så tror jeg igen, at vores samarbejde har været vigtigt. At vi har brugt hinandens kontakter, hinandens kompetencer og spillet hinanden gode, tror jeg også har været med til at gøre, at vi har fået rigtig gode spillere på mange fronter.”
”Jeg har jo for eksempel kendt Delaney, siden han var 15 år gammel og har talt jævnligt med ham gennem de sidste mange år, så der var en forbindelse der. Dolberg var et langvarigt projekt for både Jesper og jeg. Det startede med en god ide, der var sådan 'arh, mon det nogensinde kan lade sig gøre', og så var der en masse samtaler og så var der lige pludselig en mulighed,” fortæller Brian Riemer.
Tanker om de tre nye danskere
Selv om det sene køb af den 30-årige Thorgan Hazard med de 47 landskampe for Belgien naturligt nok har fyldt meget i den nylige snak om Anderlecht, så er der også respekt om de tre indkøb af danskere, der er kommet til klubben med samlet 208 landskampes erfaring.
”Vi er stolte over, at de har lyst til at komme til Belgien og til en stor klub som Anderlecht,” som fodboldjournalist Yves Taildeman siger det til Mediano.
Men hvad forventer cheftræneren af den danske tilgang i forhold til det Anderlecht-hold, der er kommet fint fra start på den nuværende sæson med en aktuel andenplads.
”Thomas er jo en midtbanegeneral og dynamo. Han er uddannet på bedste vis, og han har nogle fantastiske lederegenskaber, som var noget, vi lidt manglede på vores hold. Typer, som ville og kunne komme ind og være med til at styre et hold.”
”Samtidig har han en fantastisk evne til at komme i feltet og komme rundt på banen, så jeg har en stor tiltro til, at han bliver en rigtig stor faktor, både organisatorisk og også i forhold til den dynamik han kan spille med på midtbanen.”
Selv om 1-1 ude mod Genk var et fint resultat, så udlignede hjemmeholdet først i det 97. minut, så der er ikke noget at sige til, at anfører Jan Vertonghen og Thomas Delaney ser lidt skuffede ud efter kampen. (Foto: Photonews/Getty Images)
”Omkring Dolberg, så har jeg tidligere sagt, at jeg jo mener, at han har potentialet til at spille på højeste niveau. Det tror jeg, at vi alle sammen kan blive enige om. Han har været ramt af noget sort uheld og af nogle beslutninger, der måske ikke lige gik den vej, han havde håbet på. Men nu tror jeg bare, at det match mellem os og ham forhåbentlig kan være med til at få det bedste frem i ham. Og alle os, der kender ham godt, ved jo godt, at hvis han rammer sit bedste niveau, så er han en rigtig, rigtig god spiller,” siger Brian Riemer med et grin over sin egen underdrivelse.
”Han er jo en spiller, der kan være med til at få dig til at spille godt, men også score mål, og derfor var vi meget interesseret i ham. For vi vil gerne have bolden, og vi vil gerne dominere kampbilledet, så vi kan ikke have en angriber, der eksempelvis kun kan løbe ind i feltet, for så mangler vi en, vi også kan bruge i opspillet.”
”Så vi skulle have en, der har hele pakken, og det synes jeg faktisk, Kasper har, når han er bedst. Og nu skal vi skal hjælpe ham til at blive den bedste version af sig selv, og han skal hjælpe os med at få Anderlecht tilbage. Jeg ser det som et give-and-take forhold, hvor vi begge kan løfte noget op sammen,” siger Brian Riemer om den talentfulde danske angriber, der siden sommeren 2019 har spillet for fem forskellige klubber i form af Ajax, Nice, Sevilla, Hoffenheim og Anderlecht og inden skiftet til belgisk fodbold var noteret for 27 mål i 110 kampe i den periode.
Men Dolberg er kommet godt fra start i Bruxelles og er indtil videre noteret for to mål i seks kampe – og det første mål satte han altså ind på straffe som sejrsmål mod de forsvarende mestre fra Royal Antwerp hjemme på et udsolgt Lotto Park.
Endelig er der den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel, der kom til, lige før vinduet smækkede i, og har fået rygnummer 33, mens 1-tallet sidder på ryggen af den ligeledes i sommer hentede franske målmand Maxime Dupé, der har stået godt i de første kampe.
”Schmeichel er en interessant case, for det var noget, der skete til absolut sidst i vinduet, og vi har faktisk en rigtig god målmand i forvejen i Maxime Dupé, men jeg har altid haft den holdning, at konkurrence er godt, og det synes jeg også, at det er på målmandsposten. Jeg har altid undret mig over, at der er en uskreven regel om, at der skal være en klar førstemålmand uden stor konkurrence, så der er et klart hieraki.”
”Se på Arsenal, der nu her har hentet David Raya og allerede har Aaron Ramsdale. Det synes jeg faktisk er et rigtigt godt eksempel på, at hvis man gerne vil være en topklub, så kan man ikke bare have én god målmand. For hvad så, hvis han bliver skadet? Er man så ikke en topklub mere?”
”Så vi syntes, at det var en unik mulighed for at få en målmand ind, som kunne være med til at konkurrere. Men foreløbig har han ikke trænet med os en eneste gang, så det er nok at gå et niveau for langt, hvis jeg begynder at udtale mig for meget om, hvad jeg forventer. Men vi ved, at han er en kæmpe vindertype, og kan man få de typer ind, så gør det kun noget godt for ens trup,” lyder Brian Riemers vurdering af de tre tilkomne danskere, der altså støder til Anders Dreyer, som i foråret scorede fire mål og lavede tre assists i 14 kampe, mens han i denne omgang mest har gjort sig bemærket ved at blive vist ud for en stempling efter 56 minutter i udekampen mod Sint-Truiden.
Målsætningen er stadig top seks
Den kamp vandt Anderlecht alligevel med 1-0, og ser man bort fra sæsonåbningen, der blev tabt 2-0 ude til Union Saint-Gilloise og med det samme fik tilhængerne på barrikaderne igen oven på den historisk dårlige slutplacering i sidste sæson, så er det faktisk gået rigtig godt. Mestrene fra Antwerp blev slået hjemme, Sint-Truiden blev slået ude og så blev det til 2-1 hjemme over Waregem og Charleroi, før den sidste kamp før landskampspausen gav 1-1 ude mod Genk, der først udlignede i det 97. minut.
Kasper Dolberg har været med i alle kampe, mens Thomas Delaney var med i de seneste to, og så afventer man debuten til både Thorgan Hazard og Kasper Schmeichel, mens man jo allerede har en stor profil i centerforsvaret i form af den 36-årige anfører Jan Vertonghen. Så i Belgien er man allerede begyndt at snakke om et comeback til toppen af rækken, men så langt er Brian Riemer ikke kommet endnu.
”Vi har lavet 12 udskiftninger på holdet, og enhver, der har været i fodboldverdenen, ved, at det ved bare tre-fire udskiftninger godt lige kan tage lidt tid, inden man får hele maskinellet fuldt op at køre igen.”
”Jeg synes, vi har gjort det helt fremragende siden sommerferien. Vi har fået 13 ud af 15 mulige point i de sidste fem kampe, og vi ligger på en delt førsteplads, på trods af at vi har været igennem så hektisk et transfervindue, hvor der nærmest hver uge er kommet en ny spiller ind, der lige skulle have forklaret taktikken, og hvordan vi gerne vil gøre det. Det er en større proces, og projektet nu er at udvikle relationerne mellem kæderne og de enkelte spillere.”
”Indtil videre har vi gjort det rigtig godt. Kan vi spille bedre? Ja, det kan vi godt. Kommer vil til at spille bedre? 100 procent sikkert. Men vi er også helt bevidst om, at det kan tage tid, og derfor har vi holdt fast i vores målsætning om, at vi først og fremmest skal komme i top seks, så vi er med i playoff. Det har ikke ændret sig, for vi ved godt, at vi i den næste tid skal have alt det her smeltet sammen, og det kommer til at tage tid. Vi vil blive bedre og bedre, men det kræver også, at holdet får lov til at arbejde sammen.”
”Jeg forstår udmærket godt, at folks forventninger nu er ih og åh, men vi er fuldstændig rolige, og vi ved godt, at der vil være udsving på skønhedsbarometeret. Forhåbentlig kan vi blive ved med at samle vores point, og så skal vi arbejde benhårdt på, at vi gør det her hold til en magtfaktor i belgisk fodbold på sigt,” siger Brian Riemer, der trives i presset fra lægterne og omverdenen og samtidig kan mærke, at der lige nu er stor opbakning hele vejen rundt.
”Jeg fornemmer, at alle godt er klar over, at det er utopi at tro, at man efter en pre-season på fem uger og indkøb af en masse nye spillere kan ligne Barcelona på deres allerbedste dagen efter. Faktisk oplever jeg en utrolig god stemning i og omkring klubben, og jeg oplever en suveræn fanbase, der står bag holdet,” siger manden med ansvaret på sidelinjen.
Brian Riemer til kampen mellem RSC Anderlecht og Royal Antwerp FC den 6. august 2023 (Foto: Isosport/MB Media/Getty Images)
Den første kamp efter landsholdspausen står på søndag ude mod bundholdet fra Kortrijk, før det i næste weekend gælder storkampen hjemme mod Club Brugge.
”Ja, det er fra den ene yderlighed til den anden, men nu har jeg været så heldig at spille mod Kortrijk én gang før, og det er altså ikke nemt. Der er ikke nogen nemme kampe i den belgiske række. Kortrijk har også lavet nogle rigtigt fornuftige transfers i det her vindue, og der er gode spillere i den række her.”
”Men det er to forskellige opgaver. Den første skal vi være 100 procent klar til, og vi skal spille op til vores allerbedste for at vinde den, for vi får ikke noget foræret. Og så er det klart, at Club Brugge på hjemmebane jo er en storkamp, der minder hen i retning af Brøndby-FCK. Der vil vi blive matchet mod et hold, der også har fået en ganske udmærket start på sæsonen.”
”Så vi skal ud at måle os og finde ud af, hvor vi er lige nu. For vi ved godt, at den bedste udgave af os ligger ude i fremtiden, så vi kan spille med en lille smule frihed i den kamp. Forhåbentlig gå ud som mod Antwerpen, lave en god præstation og så få nogle point,” siger Brian Riemer
Og hvem ved, måske bliver det med fire danskere fra start som i de gode gamle dage.
”Ja, lige præcis – og så ville det da være dejligt, hvis vi kunne levere de samme resultater,” siger cheftræneren med et grin fra bilen, der nærmer sig Bremen på en tirsdag aften.
GPS'en viser fire timer og 40 minutter til hjemmet i Bruxelles, men det går fint, for pilen peger opad for den genopstandne danskerklub Anderlecht.
