Magasinet Jennings: Her er scenariet, alle frygter: Betting bag Superliga og samtlige divisioner
Til sommer kan Superligaen være nødsaget til at finde en ny hovedpartner. Hvis det går som med de øvrige divisioner bliver det fra bettingbranchen. Det scenarie bliver vendt i Magasinet Jennings med besøg fra Christiansborg. Lyt i gratiskanalen eller Mediano Sport & Perspektiv - fordi emnet er så vigtigt, har vi valgt at publicere udsendelsen begge steder.
af NICKLAS DEGN
Du skal finde vores kanal, Mediano Sport & Perspektiv, for at lytte til Magasinet Jennings. Alt indhold i den kanal er gratis - det er vores bud på Fodboldens Public Service. Som noget særligt har vi dog med den her udgave også valgt at publicere den Medianos gratiskanal.
Et muligt scenarie tegner sig i horisonten: Betting som hovedbudskab, når bolden sparkes op i Superligaen. Sådan er det allerede i den danske 1., 2. og 3. division, der alle har bettingfirmaer som navnesponsor. Derfor er det nærliggende at tænke, at det samme kan blive tilfældet, hvis ikke 3F forlænger deres aftale med Divisionsforeningen, der foreløbigt løber frem til sommer.
3F kan nå at forlænge aftalen, men alene scenariet er værd at diskutere, fordi det er så vigtigt. Så det gør vi i dag, hvor SF's ludomaniordfører Sigurd Agersnap fortæller om det politiske spor, misbrugsbehandler Christian de Gier beretter om spilreklamernes virkning og Medianos chefredaktør Peter Brüchmann svarer på, om Mediano fortsat kommer til skrive og snakke lige så kritisk om betting som hidtil. Spoiler alert: Det gør vi.
Hør blandt andet om:
Sandsynlighederne for det ultimative bettingscenarie til sommer
Alternativerne - eller mangel på samme
De største sponsorater og hvorfor få er konkurrencedygtige med betting
Hvorfor Spilpakke 1 ikke kan gøre noget ved det
Valgkampen og fremtiden for en Spilpakke 2
Christian de Gier. Foto: Marcus Califano.
Panelet består af
Sigurd Agersnap, ludomaniordfører for SF
Christian de Gier, misbrugsbehandler ved Behandlingscenter Tjele og spilfri ludoman
Peter Brüchmann, chefredaktør på Mediano
Redaktør på Mediano Sport & Perspektiv og dermed også Magasinet Jennings, Nicklas Degn, vil være din vært.
Det her er et af vores magasiner i Mediano Sport & Perspektiv. Vi kalder det 'Jennings' som en hyldest til den nu afdøde britiske journalist, Andrew Jennings. Magasinet vil afdække alt det, vi gerne vil med Mediano Sport & Perspektiv, det vil sige journalistik og fokus på sport og politik, VM og FIFA, fodboldens ejerskaber, betting og meget mere.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også de øvrige episoder fra Magasinet Jennings
Sørg for at abonnere på Mediano Sport & Perspektiv - her er links til en række afspillere:
Kanalen Mediano Sport & Perspektiv er gratis. Det er vores bidrag til en slags Fodboldens public service. Der er faktisk en del af Medianos udgivelser, der er gratis - se et overblik her:
Her kan du læse om kanalen Mediano Sport & Perspektiv - og hvorfor vi sætter stikket i igen.
Om Mediano Sport & Perspektiv
Det er indhold, der ikke altid passer ind i en Mediano PL eller som en Klub Mediano i Støt, selv om f.eks. ejerskaber klart har et stort overlap.
Men ved at gøre kanalen gratis, ved umiddelbart ikke at have partnere på dette indhold, så lægger vi nu guitarkassen frem på Strøget, når vi har spillet en udsendelse. Så kigger vi dig insisterende ind i øjnene (ja, sådan i overført betydning) og siger: Gav den udsendelse mening for dig? Synes du, at dette indhold er vigtigt? Så kom med i Støt Mediano, så vi kan lave mere af den slags.
Og hvis du allerede er medlem, så tusind tak.
Relevante links
Kom med i Støt Mediano - hjælp os at lave indhold, der betyder noget
Guide til kanalen Støt Mediano for både nye og eksisterende medlemmer.
Sådan installerer du kanalen Støt Mediano - se vores nemme videoguide
FAQ - Oftest stillede spørgsmål til kanalen Støt Mediano og medlemskabet
Fotos: Marcus Califano




