MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Magasinet Jennings: Trumps krig sætter FIFA i kattepine og European Super League er død

Magasinet Jennings: Trumps krig sætter FIFA i kattepine og European Super League er død

Hvad betyder USA’s angreb på Iran og den krig, der er brudt ud i Mellemøsten for det VM, der venter? Det og mange andre spørgsmål tages under kærlig behandling i Magasinet Jennings. Lyt i kanalen Mediano Sport & Perspektiv.

af NICKLAS DEGN

Du skal finde vores kanal, Mediano Sport & Perspektiv, for at lytte. Alt indhold i den kanal er gratis - det er vores bud på Fodboldens Public Service.

Irans deltagelse ved VM er kastet ud i uvisheden på grund af USA’s militære indgreb i landet. I skyggerne står FIFA og kan ikke sige sig fri fra at blive draget ind i konflikten. FIFA-præsident Gianni Infantino bliver ved med at bevæge sig tættere og tættere på Donald Trump og indvilger i den amerikanske præsidents udenrigspolitik og FIFA’s ansvar bliver således både draget ind i kuppet i Venezuela og angrebet på Iran, som omverdenen nu diskuterer, hvorvidt er et brud international lov og ret.

Fodboldens rolle i krig og konflikt er således på programmet i den seneste udgave af Magasinet Jennings, der ligger klar til dig i kanalen Mediano Sport & Perspektiv. Det er det faste, månedlige Jennings-panel, der går det igennem, ligesom de ligger European Super League i graven. Det er nemlig også sket siden sidst.

Emnerne er:

  • USA’s angreb på Iran – og hvor det stiller FIFA og Infantino inden VM

  • Drab på kartelboss skaber VM-usikkerhed i Mexico - interview med Mikkel Bruun Christensen

  • European Super League er død og begravet - måske

Det her er et af vores magasiner i Mediano Sport & Perspektiv. Vi kalder det 'Jennings' som en hyldest til den nu afdøde britiske journalist, Andrew Jennings. Vi har sat et gennemgående panel til Jennings, som vil udkomme hver måned:

  • Jan Jensen, prisvindende journalist gennem mange år på Ekstra Bladet. Manden bag Blodbold og et årelangt fokus på FIFA, VM i Qatar og især præsident Gianni Infantino.

  • Stanis Elsborg, leder af Play the Game, det danske initiativ for demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i sporten

  • Og Morten Glinvad. Fodboldjournalist for danske og internationale magasiner. Fodboldkommentator og forfatter.

  • Redaktør på Mediano Sport & Perspektiv, Nicklas Degn, vil være din vært.

Derudover medvirker journalist Mikkel Bruun Christensen i et interview. Han er meget snart aktuel med en bog om magtforholdene mellem VM-værtsbyerne.

Du kan høre udsendelsen her:

Hør også de øvrige episoder fra Magasinet Jennings

Sørg for at abonnere på Mediano Sport & Perspektiv - her er links til en række afspillere:

Kanalen Mediano Sport & Perspektiv er gratis. Det er vores bidrag til en slags Fodboldens public service. Der er faktisk en del af Medianos udgivelser, der er gratis - se et overblik her:

Her kan du læse om kanalen Mediano Sport & Perspektiv - og hvorfor vi sætter stikket i igen.

Om Mediano Sport & Perspektiv

Det er indhold, der ikke altid passer ind i en Mediano PL eller som en Klub Mediano i Støt, selv om f.eks. ejerskaber klart har et stort overlap.

Men ved at gøre kanalen gratis, ved umiddelbart ikke at have partnere på dette indhold, så lægger vi nu guitarkassen frem på Strøget, når vi har spillet en udsendelse. Så kigger vi dig insisterende ind i øjnene (ja, sådan i overført betydning) og siger: Gav den udsendelse mening for dig? Synes du, at dette indhold er vigtigt? Så kom med i Støt Mediano, så vi kan lave mere af den slags.

Og hvis du allerede er medlem, så tusind tak.

Mediano Serie A: Chivus Inter, spillemæssige tendenser og italiensk CL-nedtur

Mediano Serie A: Chivus Inter, spillemæssige tendenser og italiensk CL-nedtur

0