Fødselsdagskampagne: Bliv klar til sommeren i Støt Mediano - prøv det gratis i to måneder
To måneder gratis: I dag og de kommende ni dage åbner vi for tilmelding, så du kan komme med i Støt Mediano og få to måneder gratis. Og så har du adgang til alle disse udsendelser
af peter brüchmann
Mediano har fødselsdag lige om lidt. Søndag den 1. juni har vi kæmpet os igennem ni år med lyd til jer danskere, der elsker det samme spil som os.
Det fejrer vi med en række aktiviteter. Dem kan du læse om her. Først og fremmest åbner vi Støt Mediano for alle, der har lyst til at være med og få helt gratis adgang til alt vores indhold denne sommer. Hvis du tilmelder dig, er du med i Støt Mediano i juni og juli, og så kan du prøve det hele af for at se, om du vil lytte med i den nye sæson af Superligaen, Premier League, Champions League, VM-kvalifikationen og så videre.
Ni års fødselsdag. Ni dage, hvor du kan komme med for nul kroner. Vi åbner døren i dag søndag d. 25. juni. Så bare kom med allerede nu og få så meget som muligt med i pakken. Vi laver den helt store status på Superligaen mandag d. 2. juni, når den sidste kamp - playoff-kampen - er spillet. Og dagen efter lukker vi for tilbuddet. Kommer du med allerede i dag, får du to måneder gratis - plus dagene frem til næste søndag.
Det store mål for os er 10.000 medlemmer af Støt Mediano, når vi fylder ti år den 1. juni 2026. Pt. har vi godt 8.000 medlemmer.
Vores sommertilbud giver adgang til de udsendelser, du kan se på illustrationen i toppen. Lidt flere ord om dem her:
Superliga Update har udviklet sig til en vores største succeser. Vi er der hver uge, selv når Superligaen holder pause i både vinter- og sommervinduet. Vores panel opdaterer på transfer, nyheder, preseason-kampe, opstillinger og tager temaer op.
Max Update er en nyhed i det omfang, vi udfolder det denne sommer. Max dækker hver uge alle de store internationale ligaer ligesom Max Mediano og gør det samme som Superliga Update med nyheder, transfer og kampe.
U21 EM er dansk fodbolds største talenter i kamp i Slovakiet fra 11. til 28. juni. Her har vi optakter og analyser, som du kender fra slutrunder.
Kvindernes EM fylder meget i juli og foregår i Schweiz. Her er Arnela og hendes team på plads, og vi supplerer hjemmefra, når Arnela selv tager afsted. Udkommer i Mediano Q-kanalen.
Nations League og Danmarks testkampe giver sig selv. Du kender vores dækning af landsholdet.
Du kender også Mediano Breaking. Lidt svær at planlægge, men vi forventer os en vild sommer, sover med fodboldstøvlerne på og det hele kommer i Støt Mediano.
Så har vi en stor sommerserie, som handler om de største kampe. Monnerup, Kenneth Hansen og gæster dykker ned i deres yndlingskampe og fortæller alle detaljer - taktisk, historisk og kulturelt. Den kommer og holder dig underholdt i sommerlandet, når Fodbold var bedre i 90erne får lov at holde lidt sommerferie.
Endelig er der optakten til Superligaen. Første kamp ventes spillet fredag den 18. juli, midt i den allerdybeste sommerferie. Men vi er klar med den store optakt og er selvfølgelig på plads fra første runde med Superliga Preview og Mediano Superliga.
Det koster normalt 59 kroner om måneden at være med i Støt Mediano. Hvis du er med for et år ad gangen, er prisen 600 kroner (50 kr. pr. måned). Vi ved ikke helt, hvor vi lander, men vi producerer formentlig mere end 500 udsendelser i 2025 (inkl. den gratis hovedkanal, hvor der kommer godt 100). Så vi kan ikke helt tillade os at sige, at du får adgang til 500 udsendelser for én kr. pr. udsendelse, men det er tæt på.
Vi fik mere end 2.000 nye medlemmer, da vi havde kampagne i starten af 2025. 1100 valgte at blive, da gratisperioden var overstået, og det er vi godt tilfredse med. Målet med disse ni dages kampagne er 500 nye medlemmer. Vi er meget opmærksomme på, at vores 8.000 eksisterende medlemmer ikke skal føle, at der hele tiden er et gratis tilbud derude. Vi kører korte, præcise kampagner, og så er de fleste af vores gamle medlemmer også på en lavere pris end de 59 kroner, indtil alle pr. 1. september lander på 59 kroner.
Et par andre elementer i kampagnen og ting, vi gør i anledning af vores fødselsdag:
Vi fortalte forleden, at vi 1. juni (gen)åbner kanalen Mediano Sport & Perspektiv for at kunne fortælle om Klub VM - turneringen, der aldrig burde være afholdt - om VM 2026, hvor Trump og Infantino danser en kinddans, vi heller ikke har bedt om, fortæller om fodboldens ejerskaber, samfundsmæssige udviklinger med relevans for fodbolden og kigger på Mellemøstens favntag på fodbolden. Den kanal kommer til at fortsætte, og du kan læse mere om planerne her.
I vores fødselsdagskampagne indgår også, at vi hver dag blandt de, der kommer med, trækker en vinder af en Mediano-præmie: En lækker Støt Mediano-fodbold fra Select.
Vi trækker også hver dag i perioden en vinder blandt jer, der har været med længe i Støt Mediano, så opmærksomheden ikke kun tilfalder de nye medlemmer.
Og ellers glæder vi også bare til en skøn sommer med masser af godt indhold - og ikke mindst til den sidste spurt frem mod 1. juni 2026 og visionen: 10 år - 10.000 medlemmer af Støt Mediano.
Det får man som medlem
Som medlem kan du udover vores planer for sommeren høre følgende formater - vi har skruet en plan sammen, så der er nye stærke udsendelser til lytterne i sæsonen, især medlemmerne, hver eneste dag. Ugen rundt.
HVER MANDAG: Danskertjek
HVER TIRSDAG: Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga, Bundesligaen og 1. division.
HVER ONSDAG: Superliga Preview - optakt til Superligaen
(TORSDAG er der Max Mediano ovre i hovedkanalen)
HVER FREDAG: Magasiner som Fredagsfrokosten og Bold & Bøger
HVER LØRDAG: Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier
HVER SØNDAG: Klub Mediano - Tættest på Superligaen
Mediano Breaking - Mediano er der, når det gælder
Landsholdet - Medianos største udsendelser
Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen
Og så får du som krydderierne formater som disse:
Det taktiske Værksted, Bossword, Business, Garra, Marketing og andre unikke udsendelser.
Og endelig får du adgang til 'Mediano Biblioteket' med alt det bedste fra arkivet