Nu kommer de store jubilæumsafsnit - og et godt tilbud: Prøv Støt Mediano i to måneder for 29 kr.
Prøv Støt Mediano: Vi er klar med de helt nye afsnit af Superligaens Største Øjeblikke og jubilæums-udgaverne af Fodboldministeriet. Samtidig introducerer vi vores nye tilbud: Prøv Støt Mediano i to måneder for 29 kr. - det er en rabat på 75 procent
af peter brüchmann
Nu er vi klar til at rulle næste fase af Medianos fødselsdagsprogram ud for at fejre, at vi i år fylder ti. På søndag kommer det første nye afsnit af Superligaens Største Øjeblikke, og onsdag var Wolny, Lars og Sture på tur til en hemmelig destination for at optage første afsnit af de nye jubilæumsudgaver af Fodboldministeriet.
Det er udsendelser, som mange af jer har ventet på. Vi har selv glædet os, fordi vi ved, hvor populært dette indhold er. Det var et program, som vi lovede at rulle ud, hvis vi nåede 10.000 medlemmer, og det gjorde vi 21. december 2025 kl. 23.11, da Rasmus K. blev medlem nr. 10.000.
Vi har længe arbejdet på, hvad vores mere varige introduktionstilbud til nye medlemmer skulle være, og det er vi nu klar med. Vi tilbyder at prøve Støt Mediano i to måneder for 29 kroner. Normalt koster det 59 kr. pr. måned - det vil sige 118 kroner for to måneder, så med procentregning bliver det en rabat på godt 75 procent.
Frem mod de nye afsnit udgiver vi enkelte af de gamle afsnit i vores gratiskanal for at gøre opmærksom på tilbuddet og på introduktionstilbuddet på Støt Mediano.
Første af disse episoder er historien om Herfølges mesterskab i sæsonen 1999/2000. Dette afsnit blev første gang bragt i Medianos kanaler 31. marts 2018.
Superligaens Største Øjeblikke er noget af det indhold, vi har fået mest respons på i Medianos levetid.
Vi lavede 11 afsnit af serien fra 2018 til 2020. Her skal du høre afsnittet om sæsonen 1999-2000 og om Herfølge, der skabte den største sensation i Superligaens historie:
Fredag kan du høre afsnittet om AaB og sæsonen 1994/95 i Medianos gratiskanal.
Her kan du høre en helt kort teaser fra afsnittet på søndag, der handler om FC Midtjyllands mesterskab i sæsonen 2014/15 med Glen Riddersholm som træner - i udsendelsen medvirker Glen Riddersholm, Kristian Bach Bak, Erik Sviatchenko og Rilwan Hassan.
I år fylder Mediano 10 år. Og i den anledning har vi fundet nogle af vores mest populære formater og profiler frem – og bedt alle lave nyt indhold.
Det er indhold til medlemmerne af Støt Mediano. Hvis du ikke er medlem af den vigtigste klub på Mediano, så lancerer vi i disse dage vores nye introduktionstilbud. Det tager et-til-to minutter at installere kanalen på din telefon.
Om Støt Mediano
Som medlem i Støt Mediano kan du i sæsonen høre følgende formater:
HVER MANDAG: Mediano PL - Danmarks største Premier League-magasin
HVER TIRSDAG: Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga, Bundesligaen og 1. division.
HVER ONSDAG: Superliga Preview - optakt til Superligaen
(TORSDAG er der Max Mediano ovre i hovedkanalen)
HVER FREDAG: Magasiner som Fredagsfrokosten, Bold & Bøger og Mediano Dok samt vores nye format Fredagsbold
HVER LØRDAG: Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier
HVER SØNDAG: Klub Mediano - Tættest på Superligaen
MEDIANO BREAKING - Mediano er der, når det gælder
LANDSHOLD SPECIAL - Medianos største udsendelser
SUPERLIGA SPECIAL - analyser af mandags- og fredagskampe i Superligaen
Dagene kan variere efter aktualitet, da vi især med Klub Mediano tilstræber, at disse er så aktuelle som muligt.
Foto: Fodboldbilleder.dk




