Det politiske pengespil om bettingreklamerne
Skatteminister Rasmus Stoklunds lovede forhandlinger om en politisk regulering af spilmarkedet begynder på tirsdag, hvor han præsenterer Folketingets partier for SVM-regeringens udspil. Tusinde kroners spørgsmålet er nu, om millioner eller mennesker vejer tungest i det politiske pengespil.
Af Lars Jørgensen
Journalist Lars Jørgensen fra nyhedsbrevet ‘De Politiske Lege’ dækker udviklingen i spilindustrien - på Christiansborg og i fodboldens verden - for Mediano. Indholdet er gratis på både tekst og lyd, fordi det er vores bidrag til ‘Fodboldens Public Service’
Spilindustriens daglige tæppebombning af Danmark med tv- og radioreklamer for pengespil er i de seneste 12 år taget voldsomt til i styrke. Fra nogle hundrede reklamer i døgnet til nu flere tusinde.
Det fremgår af undersøgelser, som analyseinstituttet Kantar Media i samme periode har lavet for Jyllands-Posten og DR om udviklingen i spilbranchens reklameoffensiv i danske medier.
Den seneste Kantar-undersøgelse viste, at der i 2024 var 559.516 spilreklamer i dansk tv, mens der samme år var 207.537 spilreklamer i dansk radio.
De sammenlagt 767.053 danske tv-og radioreklamer for pengespil i 2024 svarer til 2.101 spilreklamer i døgnet. Til sammenligning var der 426 spilreklamer i døgnet, da Folketinget liberaliserede spilmarkedet i 2012.
Ifølge Spillemyndigheden er danskernes samlede spilforbrug i den samme periode steget fra 9 milliarder kroner i 2012 til 11 milliarder kroner i 2024.
Mens forbruget af lotterispil er næsten uændret, er forbruget af online kasinospil fordoblet. Spil på væddemål er ligeledes steget markant. Til gengæld er forbruget af spilleautomater og fysisk kasinospil faldet.
Det rekordhøje antal spilreklamer i 2024, som blev offentliggjort af DR Kontant den 28. august i år, fik skatteminister Rasmus Stoklund til at erkende, at spilindustriens markedsføring er et politisk problem:
“Jeg synes, vi bør skrue lidt ned for det hele
”
Det er Rasmus Stoklund den tredje socialdemokratiske skatteminister, der har sagt siden 2019. De to andre var Morten Bødskov og Jeppe Bruus. Men ingen af de tre ministre har formået at leve op til deres gentagne løfter om at regulere spilmarkedet i Danmark.
Nu gør Rasmus Stoklund imidlertid et nyt forsøg på at nå til politisk enighed om en spilaftale med partierne i Folketinget. Skatteministeren har netop inviteret partiernes skatteordførere til en indledende forhandlingsrunde på tirsdag (23. september 2025).
Inden det politiske pengespil om bettingbranchens massive markedsføring, der alene har til formål at få flere danskere til at spille om penge, for alvor går i gang, holder både skatteministeren og hans embedsmænd SVM-regeringens konkrete udspil tæt til kroppen.
Men da to af regeringens tre partier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, er liberale, er det næppe en større økonomisk revolution af det liberaliserede spilmarked, den socialdemokratiske skatteminister lægger op til i regeringens udspil, men snarere en politisk kompromisløsning.
Forslag om fløjt-til fløjt-forbud
I en pressemeddelelse nøjes Rasmus Stoklund da også med at sige, at forhandlingerne vil foregå indenfor rammerne af tre overordnede temaer: regulering af markedsføring af spil, styrket forebyggelse og hjælp til danskere med spilafhængighed.
”Markedsføringskulturen er blevet for aggressiv. Det oplever vi alle sammen, når vi for eksempel ser en fodboldkamp i tv. Og det er selvfølgelig noget af det, jeg vil drøfte med Folketingets partier,” siger han og peger på, at et konkret initiativ, der forbyder spilreklamer i pauser under sportstransmissioner i tv, et såkaldt ’fløjt-til-fløjt’-forbud, er blandt hans forslag.
”Forebyggelse er helt centralt for at sikre, at færre danskere udvikler pengespilsproblemer. Jeg er også optaget af, at vi sikrer effektive og målrettede værktøjer til dem, der allerede har problemer med pengespil. Derfor lægger jeg op til, at vi styrker behandlingen af spilafhængighed med flere midler og bedre vilkår for behandlingsstederne.”
Børn og unge gambler i skoletiden
Skatteministeren understreger, at 500.000 danskere har en eller anden grad af pengespilsproblemer, og at pengespil er blevet en integreret del af hverdagen for mange mennesker – både børn og unge, der for eksempel gambler i skoletiden, og for voksne danskere, der bruger flere penge på spil, end de ønsker.
”Jeg ser enormt meget frem til at komme i gang med spilforhandlingerne med Folketingets partier. De har været efterspurgt længe, for alt for mange danskere har problemer med pengespil, og nogle er ramt af decideret spilafhængighed,” siger han.
”Det kan have meget alvorlige konsekvenser for dem, der spiller, men også for deres familier, venner og relationerne til deres omgivelser. Det er et stigende problem, som vi nu sammen skal finde nogle gode politiske løsninger på.”
Rasmus Stoklund tilføjer, at han har stor forståelse for både interessenter, spilbranchen og partiernes ønske om at komme i gang med forhandlingerne:
”For heldigvis er vi enige om, at udviklingen skal bremses.”
Skatteministeriet skjuler økonomisk beregning
Da Rasmus Stoklund medvirkede i DR Kontant den 28. august i år, advarede han imidlertid også om, at et totalforbud mod spilreklamer vil koste staten ‘et trecifret millionbeløb’.
Men han dokumenterede ikke sin påstand, og nu ønsker Skatteministeriet ikke at offentliggøre de tal og beregninger, ministeren byggede sin advarsel på.
Det fremgår af Skatteministeriets svar på en anmodning fra Mediano om at få aktindsigt i ministerens regnestykke.
Ifølge Anders Birkedal-Nyegaard Tørsløv, der er fuldmægtig i Skatteministeriet, har ministeriet søgt efter regnestykket i sit elektroniske journalsystem.
”Skatteministeriet har i den anledning identificeret et dokument, der er omfattet af din aktindsigtsanmodning,” skriver embedsmanden.
Men selv om Skatteministeriet har fundet et dokument, som indeholder de oplysninger, Mediano har bedt om, vil ministeriet ikke udlevere dokumentet.
”Du meddeles hermed afslag på aktindsigt i det pågældende dokument, jf. offentlighedslovens paragraf 7, stk. 1, jf. begrundelse nedenfor,” skriver embedsmanden.
Usikkerhed om lovforslag
Med henvisning til paragraf 20 i offentlighedsloven begrunder Anders Birkedal-Nyegaard Tørsløv derefter ministeriets afslag med, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om lovgivning, herunder bevillingslove, før et lovforslag er blevet fremsat i Folketinget.
”Det følger af de specielle bemærkninger til paragraf 20, at bestemmelsen alene finder anvendelse, hvis der foreligger et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist angivet indhold, særlig i henseende til, hvilke emner der søges reguleret,” fastslår han.
Desuden begrunder embedsmanden afslaget på aktindsigt med, at det er usikkert om de kommende forhandlinger om en regulering af det danske spilmarked vil føre til et lovforslag:
”Det anførte afgrænsningskriterium indebærer, at en sag falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, hvis det er ganske usikkert, om den pågældende sag vil munde ud i, at der udarbejdes et lovforslag,” påpeger han.
”Dokumentet, der er omfattet af din anmodning, indgår i en sag, der er undtaget fra retten til aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens paragraf 20. Sagen vedrører et lovgivningsinitiativ på spilområdet, og angår således et bestemt lovgivningsprojekt. Da sagen er undtaget fra retten til aktindsigt, gælder der heller ikke en ret til aktindsigt i dokument-listen.”
Berettiget interesse i aktindsigt
Skatteministeriet har også overvejet, om dokumentet med ministeriets beregninger af konsekvenserne af et totalforbud mod spilreklamer bør udleveres ud fra princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens paragraf 14, stk. 2, jf. stk. 1. Men det har ministeriet heller ikke fundet grundlag for.
”Ministeriet har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i offentlighedslovens paragraf 20, og på den anden side den berettigede interesse, du som journalist må have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes,” skriver embedsmanden i afslaget.
Med andre ord vejer den politiske interesse i at holde en mulig regulering af spilmarkedet tæt til kroppen tungere i Skatteministeriet end hensynet til offentlighedens interesse i at få indsigt i det regnestykke, der ligger bag skatteministerens udtalelse om, hvad et totalforbud mod spilreklamer vil koste statskassen.
Stor usikkerhed om de præcise konsekvenser
I Skatteministeriets skriftlige afslag om aktindsigt i ministeriets beregninger tilføjer Anders Birkedal-Nyegaard Tørsløv dog, at ”et totalforbud mod spilreklamer er et meget vidtgående tiltag”, og at ”der er derfor stor usikkerhed om de præcise konsekvenser”.
Men på trods af usikkerheden gentager embedsmanden i den næste sætning sin ministers udtalelse om, hvad et forbud mod spilreklamer angiveligt vil koste.
”Det vurderes, at et totalt reklameforbud for spil vil koste staten et trecifret millionbeløb i tabte indtægter,” skriver embedsmanden og forklarer også hvorfor:
”Indtægterne falder, fordi danskerne samlet set vil spille mindre, og fordi en større del af spillet vil rykke over på det uregulerede marked, hvor staten ikke får afgifter. Omvendt vil der komme lidt flere indtægter fra andet forbrug end spil, når folk bruger færre penge på at spille.”
Dansk Spil og TV2 vil blive påvirket
Endvidere forklarer Anders Birkedal-Nyegaard Tørsløv, at danske spiludbydere, herunder Danske Spil, også vil blive påvirket - både på indtægts- og udgiftssiden – og at dette har betydning for både selskabsskat og statens udbytte.
”Hertil kommer afledte effekter, f.eks. lavere annonceindtægter hos medier som TV2, der også leverer overskud til staten,” fastslår embedsmanden.
Han understreger, at ministeriet på denne baggrund ikke foretager sig yderligere i anledning af Medianos anmodning om aktindsigt, og at afgørelsen ”er endelig og kan ikke kan påklages” til en anden forvaltningsmyndighed.
Rekordhøjt samfundsbidrag
Men man behøver ikke at være fuldmægtig i Skatteministeriet for at regne ud, at et totalforbud mod spilreklamer i Danmark næppe vil ruinere hverken Danske Spil eller TV2. Heller ikke selv om et reklameforbud måske koster staten et par hundrede millioner kroner.
Statsejede TV2 offentliggør ikke sine reklameindtægter. Men Danske Spil, der er ejet af den danske stat og de private idrætsorganisationer DIF og DGI - og finansierer dansk idræt og kultur via såkaldte udlodningsmidler, som selskabets lotterier hvert år afleverer til fordeling i seks ministerier - oplyser, at det statslige spilselskabs samfundsbidrag var rekordhøjt i fjor:
”Udlodningsmidlerne udgjorde i 2024 i alt 1.820 millioner kroner. Hertil kommer udbytte til staten, statsafgifter og selskabsskat, der tilsammen udgør koncernens samlede samfundsbidrag, som i 2024 lød på i alt 3.282 millioner kroner,” skriver Danske Spil på sin hjemmeside.
Hør også vores udsendelser i serien ‘Det Spiller Ikke’ i kanalen Mediano Sport & Perspektiv
Vi gør opmærksom på, at alle artikler og udsendelser på Mediano om dette emne gerne må benyttes af skoler, institutioner og klubber/foreninger. Uden at spørge om lov i forhold til rettigheder. Det er faktisk for at få budskabet bredt ud, at vi laver dette indhold.
Staten tjener milliarder på spilafgifter
Men det er ikke kun Danske Spil, der er en værdifuld milliardforretning for staten. Det er de statslige spilafgifter også.
Ifølge SVM-regeringens finanslovsforslag for 2026 forventer staten næste år en samlet indtægt på 2.738 millioner kroner fra afgifter af spil. Det er 177 millioner kroner mere end i år, hvor Finansministeriet har budgetteret med en indtægt på 2.561 millioner kroner i spilafgifter.
Af finanslovsforslaget fremgår det også, at afgifter af online kasinospil er langt den bedste spilforretning for staten. Næste år forventer Finansministeriet, at online kasinospil giver staten en indtægt på 1.050 millioner kroner i spilafgift.
Til sammenligning forventer ministeriet, at afgifter af væddemål giver staten en indtægt på 645 millioner kroner i 2026, mens afgifter af spilleautomater og gevinster ved lotterispil giver statslige indtægter på henholdsvis 505 millioner kroner og 270 millioner kroner.
Samlet set tjener staten altså så mange penge på spil, at det trecifrede millionbeløb, som skatteministeren og hans embedsmænd anslår, at staten vil tabe ved et totalforbud mod spilreklamer, mest af alt ligner en dårlig politisk undskyldning.
Ludomani koster samfundet milliarder
Men det politiske pengespil på Christiansborg drejer sig ikke kun om statens årlige milliardindtægter på spil. Det handler også om de årlige milliardudgifter, som det liberaliserede spilmarked anslås at koste det danske samfund.
I maj i år kritiserede den danske sportsbettingekspert Chris Kronow Rasmussen, der er leder af ALM-teamet hos Advisense og ekstern underviser i matchfixing og hvidvask på University of New Haven, politikerne for at se passivt til, mens bettingindustrien jagter sårbare, unge kunder, der risikerer at ende som ludomaner og blive en økonomisk byrde for samfundet.
Med henvisning til den videnskabelige rapport ’Behandling og forebyggelse af ludomani’, som Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital var med til at udarbejde for Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2022, anslog Chris Kronow Rasmussen i en kronik i Altinget, at ludomani årligt koster det danske samfund et milliardbeløb.
Menneskeligt og økonomisk dyrt
Det skyldes, at ludomaner i højere grad end andre lider af psykiske og fysiske problemer som angst, depression, personlighedsforstyrrelser, skizofreni, søvnproblemer og stress.
”Det er dyrt – ikke bare menneskeligt, men direkte økonomisk. De årlige meromkostninger for sundhedsvæsenet pr. ludoman er i gennemsnit 21.814 kroner. Ganget op med det anslåede antal ludomaner i Danmark på 29.500 personer, løber det op i 644 millioner kroner om året i direkte sundhedsudgifter,” skrev Chris Kronow Rasmussen i kronikken.
”Men regningen stopper ikke der. Medregner man indirekte omkostninger som tabt arbejdsfortjeneste og lavere produktivitet, så koster ludomani det danske samfund op imod 3,5 milliarder kroner om året.”
Her kan du se en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved spil lavet i Norge.
Tusinde kroners spørgsmål
Økonomisk set handler de kommende spilforhandlinger på Christiansborg derfor også om, at politikerne i Folketinget skal veje statens indtægter fra den voksende spilindustris stadig flere kunder op imod samfundets udgifter til stadig flere kunder, som bliver syge af at spille.
Tusinde kroners spørgsmålet er nu, om milliarder eller mennesker vejer tungest i det politiske pengespil?
Mediano arbejder sammen med vores hovedpartner, Sparekassen Kronjylland, for at bekæmpe ludomani. Læs om deres standpunkt her.
Lyd med i kanalen Mediano Sport & Perspektiv, når vi på tirsdag optaget næste afsnit i serien, ‘Det Spiller Ikke’. Husk at abonnere på kanalen - alt indholdet er gratis.
Foto: Skatteministeriet, Folketinget og Getty Images
