Spilpakke 1: Når staten spiller med
Bettingreklamer: Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen har fået meget ros for sit folketingsforlig om Spilpakke 1. Men pakken giver også anledning til at stille kritiske spørgsmål ved politikernes ansvar for et spilmarked, hvor staten er den helt store aktør og vinder med en årlig gevinst på næsten tre milliarder kroner.
Vi laver indhold om fodbolden og bettingreklamerne. Vi gør det gratis tilgængeligt. Hvis du vil støtte den slags journalistik og støtte et medie uden bettingreklamer, så kom med i Støt Mediano - pris lige nu 10 kr. pr. måned
Af Lars Jørgensen, Kommentar
Lars Jørgensen er redaktør af nyhedsbrevet ‘De politiske lege’ og skriver om bettingmarkedet for Mediano. Dette er en kommentar, hvor han samler op på Spilpakke 1
Danmarks socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen er lige så træt af at blive tæppebombet med spilreklamer i dansk tv, som hendes partifælle Ane Halsboe-Jørgensen er.
Det fortalte den danske regeringschef den 24. oktober 2025, da Ane Halsboe-Jørgensen efter kun en måned som skatteminister offentliggjorde, at hun havde indfriet de årelange løfter om en regulering af den danske spillelov, som Mette Frederiksens tre tidligere socialdemokratiske skatteministre, Morten Bødskov, Jeppe Bruus og Rasmus Stoklund, alle havde haft svært ved at leve op til.
”Sport skal samle os. Ikke lokke os til spil. Når man sætter sig i sofaen for at se en fodboldkamp, skal man kunne glæde sig over spillet på banen. Ikke reklamer, der prøver at få en til at spille om penge,” skrev Mette Frederiksen samme dag i et opslag på Facebook.
I sit Facebook-opslag gav statsministeren regeringen æren for, at skatteministeren sammen med skatteordførerne fra alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance kunne præsentere et bredt forlig om regeringens Spilpakke 1, som har undertitlen Et mere ansvarligt spilmarked.
”Alt for mange, særligt unge, bliver i dag mødt af et massivt pres for at spille. Næsten 500.000 voksne danskere havde i 2021 en grad af et problem med pengespil. Det kan have store konsekvenser for både den enkelte og for familierne omkring,” skrev Mette Frederiksen og fortsatte:
”Derfor har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget i dag indgået en ny spilaftale, som forbyder spilreklamer i forbindelse med livesport. Det betyder, at man fremover (med virkning fra 1. januar 2027, red.) kan se en kamp fra 10 minutter før første fløjt til 10 minutter efter sidste fløjt, uden reklamer for pengespil. Samtidig styrker vi hjælpen til dem, der allerede kæmper med spilafhængighed. Behandlingssteder får flere midler, og Spillemyndigheden får bedre muligheder for at stoppe ulovligt spil. Det er vigtigt.”
Fire skatteministre i to regeringer
Statsministerens opfattelse af, at der er behov for at begrænse antallet af spilreklamer, og at det er vigtigt at hjælpe spilafhængige og stoppe ulovligt spil, falder helt i tråd med, hvad et stort flertal af danskerne tidligere har ønsket sig i forskellige medieundersøgelser.
Men i sin jubel over SVM-regeringens forlig om Spilpakke 1 glemte statsministeren at forklare sine 414.000 Facebook-følgere, hvorfor reguleringen af spilleloven skulle forbi intet mindre end fire socialdemokratiske skatteministre i to Mette Frederiksen-regeringer siden 2019, før politikerne indfriede deres løfter.
Det ville også have klædt statsministeren at sige undskyld til de 500.000 danskere, der i en eller anden grad har et problem med pengespil, for, at spilindustriens tæppebombning af danskerne med spilreklamer i radio og tv fik lov til at stige til flere end 2.100 spilreklamer i døgnet, før hendes regering greb ind.
For når Ane Halsboe-Jørgensen kunne forhandle et forlig på plads i løbet af kun en måned som skatteminister, er det nærliggende at tro, at en af hendes tre socialdemokratiske forgængere i Skatteministeriet også kunne have gjort det, hvis Mette Frederiksen havde brugt sin magt som partileder og regeringschef til at kræve en regulering af spilleloven.
Derfor gør de to Mette Frederiksen-regeringers tøven med at regulere spilmarkedet det nu helt legitimt at tage statsministerens jubel over Spilpakke 1 med et kritisk forbehold. Også selv om de fleste kritikere af spilindustrien er enige om, at pakken trods alt er bedre end ingenting.
Politisk strid om finansiering
I et kritisk blik på Skatteministeriets aftaletekst om Spilpakke 1 er det især forligets beskedne økonomiske ramme, som springer i øjnene og rejser dette spørgsmål:
Indeholder pakken penge nok til at skabe et mere ansvarligt spilmarked i Danmark, eller er pakken blot et uansvarligt politisk spil for galleriet, der har til formål at lukke munden på kritikerne af den spilindustri, som Danske Spil - der ejes af staten, DIF og DGI - både er den største aktør og mest sikre vinder i?
”Aftalen medfører udgifter på 13 mio. kr. i 2026, 44 mio. kr. i 2027 og 40 mio. kr. fra 2028 og frem,” står der i aftaletekstens afsnit om spilpakkens finansiering, hvoraf det også fremgår, at regeringen vil finde pengene gennem fire finansieringsbidrag på Skatteministeriets område.
Ifølge aftaletekstens bilag 2 kommer pengene fra ”nedsættelse af godtgørelsesprocenten, modernisering af spildefinition, merudgift for Skatteministeriet som følge af bortfaldne midler fra gældsaftale og midler fra aftale om enklere regler for lotteri og banko”. Og det er årsagen til, at Liberal Alliance som det eneste parti står uden for forligsaftalen.
Ifølge partiets skatteordfører Steffen Frølund er Liberal Alliance bl.a. utilfreds med, at spilpakken skal finansieres af virksomheder, der intet som helst har med spillebranchen at gøre:
”Det finder vi fuldstændig urimeligt, og det vil vi ikke bakke op om,” sagde han til Mediano, da skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen offentliggjorde forligsaftalen.
Statens indtægter fire gange større end udgifterne
Men uanset, hvordan Spilpakke 1 finansieres, er det store spørgsmål nu, om forligsaftalens fremtidige økonomiske ramme er nok til at sikre et ansvarligt spilmarked i Danmark, sådan som regeringen og forligspartierne lægger op til?
For set i forhold til, at regeringen i sit finanslovsforslag for 2026 forventer en indtægt til staten på 2.738 millioner kroner fra afgifter på spil alene til næste år, er de årlige udgifter til spilpakken på 40 millioner kroner småpenge i det store statsregnskab, som spilindustrien i stadig højere grad er med til at finansiere.
Statens forventede milliardindtægt på spilafgifter i 2026 er 177 millioner kroner større end i år, hvilket er fire gange større end statens årlige udgift til Spilpakke 1.
De beskedne udgifter til politikernes regulering af spilleloven skal samtidig ses i lyset af, at danskerne ifølge Spillemyndigheden spillede for i alt 11 milliarder kroner i 2024.
Endvidere hører det med i statens spilregnskab, at ludomani ifølge Medianos matchfixing-ekspert Chris Kronow Rasmussens koster samfundet et anslået beløb på op imod 3,5 milliarder kroner om året i sundhedsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og lavere produktivitet.
Med andre ord ligner Spilpakke 1 økonomisk set en billig politisk lappeløsning på samfundets voksende problem med pengespil. Og der er ikke udsigt til en mere vidtgående politisk løsning af problemet denne side af næste års folketingsvalg.
Et politisk kludetæppe med over 50 initiativer
Folketingspolitikerne erkender dog også, at der på længere sigt er brug for andre løsninger end Spilpakke 1. Som titlen på aftaleteksten antyder, er Spilpakke 1 formentlig kun den første af flere politiske pakker på området.
”Aftalen er et væsentligt første skridt mod en stærkere beskyttelse mod pengespilsproblemer,” står der i aftalen, som regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er enige med oppositionspartierne Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om.
Udover den beskedne finansiering af spilpakken med 40 millioner kroner om året er de ti partier blevet enige om disse hovedpunkter i aftalen:
Større beskyttelse og bedre behandlingsmuligheder af børn og unge.
Stop for aggressiv markedsføringskultur.
Styrket hjælp til behandling af spilafhængighed.
Bedre forebyggelse af spilafhængighed.
Øget kontrol og sanktioner på spilområdet.
Styrket tilsyn med det illegale spilmarked.
Enklere regler på spilområdet.
Opfølgning på forligsaftalen i næste valgperiode.
På tværs af disse otte hovedpunkter er politikerne i de ti forligspartier blevet enige om flere end 50 konkrete initiativer for at løse det voksende problem med pengespil i Danmark.
De mange politiske initiativer fremgår af forligsaftalens bilag 1 og er med til at forstærke indtrykket af, at Spilpakke 1 er et politisk kludetæppe, som nok lapper mange små huller i lovgivningen, men næppe holder uansvarlige spiludbydere ude af det danske spilmarked.
Hele aftalen om Spilpakke 1 med bilag fylder over 20 A4-sider, som findes på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk. Men i en forkortet version af aftalen gennemgår Mediano initiativerne punktvis i denne artikel Spilpakke 1: Her er de politiske initiativer
Som et eksempel på, at Spilpakke 1 næppe holder alle uansvarlige spiludbydere ude af det danske spilmarked, oplyser Spillemyndigheden, at selv om spiludbydere i Danmark har pligt til at oplyse om domme og andre strafbare forhold i det selskab, som søger en dansk licens til spil, gælder oplysningspligten ikke søsterselskaber indenfor samme koncern.
Spillemyndighedens oplysning kommer i et svar på et spørgsmål fra Mediano om, hvordan det er lykkedes den omstridte spilkoncern Soft2Bets datterselskaber Betinia og CampoBet at blive godkendt af Spillemyndigheden som spiludbydere og sponsorer i dansk fodbold for Divisionsforeningen og flere end et dusin danske divisionsklubber.
Du kan læse hele Spillemyndighedens svar på Medianos spørgsmål om Soft2Bet i denne artikel Spilpakke 1: Kriminelle kasino-koncerner har stadig frit spil.
Kriminelle kasino-koncerner
har stadig frit spil
Spilkoncerner som Soft2Bet, der er sponsor for Divisionsforeningen og flere end et dusin danske divisionsklubber, har pligt til at oplyse Spillemyndigheden om domme og andre strafbare forhold i det selskab, som søger licens til spil i Danmark, men oplysningspligten gælder ikke søsterselskaber.
Spilpakke 1, som regeringen og alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance indgik forlig om den 24. oktober i år, slår fast, at forligspartierne vil styrke Spillemyndighedens tilsyn med det illegale spilmarked.
Spillemyndighedens hjemmel til at blokere ulovlige hjemmesider, der udbyder onlinekasino og andre former for pengespil uden tilladelse, skal udvides, så et stigende antal ulovlige, tilknyttede formidlingssider, der er målrettet spillere på det danske marked, som ønsker at spille uden om ROFUS eller unge under 18 år, også kan blokeres.
Forligspartierne noterer sig desuden, at Spillemyndigheden og bankerne samarbejder om at udnytte en eksisterende hjemmel, der giver bankerne mulighed for at blokere for betalinger til ulovlige spilsider, og at Spillemyndigheden kommer med en status i andet halvår 2026.
”Det fungerer simpelt hen ikke”
Men Spilpakke 1 indeholder ikke et ord om, hvordan politikerne vil sikre, at internationale spilkoncerner som Soft2Bet - der i sommer blev sponsor for Divisionsforeningen og over et dusin danske divisionsklubber via datterselskaberne Betinia og CampoBet, selv om andre selskaber i koncernen har domme for ulovligt spil i udlandet - ikke kan få licens i Danmark.
Og det er ikke godt nok, fastslår SF’s folketingsmedlem og spilordfører Sigurd Agersnap.
”Virksomheder indenfor betting er uhyre gode til at skabe uigennemsigtige og helt uigennemskuelige ejerskabsmodeller, som gør, at virksomhedernes og ejernes ansvar i sidste ende forsvinder. Det tyder det på, at Soft2Bet er verdensmestre til. At vi i Danmark har lovlige spilhjemmesider, som er i koncern med ulovlige spilsider, fungerer simpelt hen ikke.”
”Et kriminelt imperium”
Sigurd Agersnaps udtalelse kommer som en reaktion på et skriftligt svar, Mediano har modtaget fra Spillemyndigheden på en forespørgsel om, hvordan det er lykkedes Soft2Bets selskaber Betinia og CampoBet at få licens til spil Danmark, når andre Soft2Bet-selskaber er dømt for ulovligt spil i udlandet?
I marts i år afslørede internetmediet Investigate Europa, at 114 ulovlige spilhjemmesider med forbindelse til selskaber i Soft2Bet-koncernen har opereret i et eller flere EU-lande som Frankrig, Polen, Grækenland, Italien, Spanien, Belgien og Ungarn uden gyldig licens – og at flere af Soft2Bets selskaber er idømt store bøder for ulovligt spil i Tyskland, Østrig og Spanien.
I juni i år afslørede den norske avis VG i samarbejde med 20 anerkendte nyhedsmedier i netværket European Investigate Collaborations, at 11 onlinekasinoer med tilknytning til Soft2Bet har udbudt pengespil i Norge uden gyldig licens.
Og i Ukraine, hvor Soft2Bet og koncernens ejer Uri Poliavich har sine rødder, har flere undersøgende journalister som bl.a. Vadim Sergienko fra First Truth & Transparency Committee, stemplet dansk fodbolds nye storsponsor som ”et kriminelt imperium” med forbindelser til russiske og cypriotiske mafiabander.
”Alle domme kan være relevante”
Set i lyset af de udenlandske mediers omtale af Soft2Bets ulovlige forretninger i andre lande end Danmark, kan det være svært at forstå, hvorfor Divisionsforeningen og et tocifret antal danske divisionsklubber har valgt at medvirke til hvidvask af Soft2Bets beskidte millioner.
Men både Divisionsforeningen og fodboldklubberne forsvarer deres økonomisk indbringende sponsorsamarbejde med den omstridte spilkoncern med, at Soft2Bets to sponsorselskaber i dansk fodbold, Betinia og CampoBet, er godkendt til spil i Danmark af Spillemyndigheden.
Og på papiret er Spillemyndighedens vejledning om væddemål og onlinekasino også klokkeklar, når det gælder krav til personer og selskaber, som søger tilladelse til at udbyde spil i Danmark.
”Ansøger må ikke være dømt for en forbrydelse i ind- og/eller udland, der kan betyde, at der er fare for, at ansøgeren vil misbruge adgangen til at arbejde med spil”, fastslår vejledningen, hvori Spillemyndigheden tilføjer, at ansøgere om licens skal kunne udbyde spil på økonomisk og faglig forsvarlig vis.
I en uddybende forklaring af disse krav til ansøgere om licens til spil i Danmark understreger Spillemyndigheden, at ”ansøgere må ikke være dømt for en forbrydelse i ind- og/eller udland, der kan betyde, at der er fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil”.
I vejledningen gør Spillemyndigheden opmærksom på, at ”kravet betyder, at Spillemyndigheden skal vurdere, om overtrædelser af love m.v. kan medføre, at der er stor sandsynlighed for, at ansøgeren vil misbruge adgangen til at arbejde med spil”.
End videre pointerer Spillemyndigheden i vejledningen, at ”alle domme kan være relevante”, men at ”der vil altid blive taget hensyn til typen af overtrædelse, hvornår den er sket i forhold til ansøgningstidspunktet, og om der er tale om gentagelser eller systematiske overtrædelser”, og at ”vedtagelse af bøder m.v. også anses som domme.”
”Vi ønsker ikke at stille op til interview”
Spillemyndighedens vejledning om væddemål og online ser med andre ord ud til at være skrevet ud fra et politisk ønske om at forhindre, at virksomheder med en kriminel profil, som den udenlandske medier tegner af Soft2Bet, kan blive godkendt til at udbyde spil i Danmark.
Mediano har derfor anmodet om et interview med Spillemyndighedens direktør Anders Dorph for at få en forklaring på, hvorfor Spillemyndigheden har udstedt dansk licens til selskaber i Soft2Bet-koncernen, når koncernen i udlandet har fået bødedomme, som er i direkte strid med Spillemyndighedes vejledning om væddemål og onlinekasino i Danmark?
I et skriftligt svar fra Katja Arabelle Antabi, som er chefkonsulent og kommunikationsansvarlig i Spillemyndighedens afdeling for økonomi, styring og administration, afviser Spillemyndighedens ledelse imidlertid Medianos anmodning med denne begrundelse:
”Vi ønsker ikke at stille op til interview, da vi ikke kan kommentere på økonomiske og faglige vurderinger af konkrete tilladelsesindehavere. Vi har dog skrevet nedenstående om den vurdering, vi foretager i ansøgningsproceduren, som I er velkomne til at bruge som citat fra os”, skriver hun.
”Oplysningspligt omfatter ikke søsterselskaber”
Til citat oplyser Spillemyndigheden om ansøgningsproceduren, at ”samlet er der et krav om økonomisk og faglig forsvarlig drift ved udstedelse af tilladelsen og under dens forløb”, og at kravene udspringer fra lov om spil med tilhørende bekendtgørelser.
”I relation til dette gennemgås både den økonomisk forsvarlige drift og personkredsen hos tilladelsesindehaver”.
Ifølge Spillemyndigheden betegnes en tilladelsesindehaver også som ”tillæg A-kredsen” og omfatter ”bestyrelse, direktion og reelle ejere, som ud fra almindelige selskabsretlige regler påser den daglige drift i et selskab”.
End videre gør Spillemyndigheden opmærksom på, at oplysninger om gæld eller domme kan medføre, ”at en person ikke kan indgå i tillæg A-kredsen, eller at personens forhold medfører, at der indsættes særlige vilkår i tilladelsen”.
I sit skriftlige svar til Mediano peger Spillemyndigheden desuden på, at et spilselskab, som søger om tilladelse til at udbyde væddemål og/eller onlinekasino, skal oplyse domme og andre strafbare forhold om ansøgerselskabet, der skal forstås som den juridiske enhed, der har søgt om tilladelsen.
”Der kan derfor godt forekomme selskaber, som indgår i en ansøgers koncern, f.eks. søsterselskaber, som ikke er forpligtet til at sende oplysninger ind til Spillemyndigheden i forbindelse med ansøgningsproceduren, da det vurderes, at sådanne selskaber ikke kan påvirke ansøgerselskabets drift”, oplyser Spillemyndigheden.
”De danske regler skal ændres”
Spillemyndighedens forklaring ligner med andre ord et klokkeklart hul i den danske spillelov, som i praksis betyder, at kasino-koncerner som Soft2Bet har frit spil til at udbyde lovlige pengespil via selskaber i Danmark, som Spillemyndigheden har godkendt, og udbyde ulovlige pengespil i andre lande via søsterselskaber i samme koncern, uden at forbrydelserne påvirker deres danske licens.
Forelagt Spillemyndighedens skriftlige svar på Medianos spørgsmål om den danske godkendelse af Soft2Bet-selskaberne Betinia og CampoBet ser Sigurd Agersnap derfor gerne, at reglerne for at få licens til spil i Danmark nu bliver ændret.
”Er der et bettingselskab i en koncern, som har forbrudt sig mod reglerne og ikke er godkendt på det danske marked, så skal det gælde for hele koncernen og alle bettingsider, som er associeret med den ulovlige spiludbyder,” siger SF’s spilordfører.
”Mit bedste bud på en løsning af dette problem er at ændre de danske regler, så licenser til spil i Danmark kun gives til virksomheder, som ikke er koncernforbundne med ulovlige spil.”
Spilpakke 1, som indeholder en lang række initiativer for at bremse og vende udviklingen i spilafhængighed og styrke beskyttelsen af børn og unge mod pengespilsproblemer, træder senest i kraft den 1. januar 2027.
Du kan læse mere om Soft2Bet i denne artikel: https://www.mediano.nu/oversigt/2025/8/15/historien-om-soft2bet
Du kan læse hele Spillemyndighedens vejledning her: Vejledning om væddemål og onlinekasino
Her er de politiske initiativer
Hele den politiske aftale om Spilpakke 1 er offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk. Mediano gennemgår her aftalens flere end 50 konkrete initiativer punktvis.
Større beskyttelse og bedre behandlingsmuligheder af børn og unge
Forbud mod spilreklamer i offentlig transport og i en radius på 200 meter omkring skoler og ungdomsuddannelser.
Forbud mod at personer under 25 år må optræde i spilreklamer, fordi de kan appellere uhensigtsmæssigt til børn og unge under 18 år.
Influencere, gamefluencere m.fl. skal omfattes af spillelovens regler for markedsføring, så de kan straffes for overtrædelse af reglerne for markedsføring af pengespil.
Spilreklamer på sociale medier må ikke ramme børn og unge – spiludbydere skal bruge aldersfiltre ved markedsføring på sociale medier.
Forbud mod reklameindhold, der specielt appellerer til børn og unge, herunder brug af figurer, animationer, dukker og skuespillere fra eksisterende børneuniverser.
Blokering af adgang til spilsider på skoler og ungdomsuddannelser ved hjælp af indholdsfiltrering på skolernes netværk.
Skærpet krav til aldersverifikation i EU, hvor regeringen forpligter sig til at arbejde for, at en kommende Digital Fairness Act bl.a. beskytter børn og unge mod pengespil.
Behandlingstilbud til børn og unge med pengespilsproblemer – den eksisterende ludomanipulje udvises med 800.000 kroner.
Stop for aggressiv markedsføringskultur
Udvidet forbud mod spilreklamer fra fløjt-til-fløjt. Reklamer for pengespil på tv og streaming er forbudt fra ti minutter før live sportsbegivenheder til ti minutter efter.
Forbud mod brug af kendte sportsudøvere og andre offentlige autoriteter i spilreklamer, som blåstempler spil om penge.
Udvikling af værktøj, så Spillemyndighedens automatisk kan overvåge ulovlig markedsføring af pengespil på digitale tjenester.
Europæisk forbud mod at målrette spilreklamer på sociale medier og andre relevante digitale tjenester til børn og voksne, der er i risikogruppen for spilafhængighed.
Nærmere kvalificering af, at pengespil skal markedsføres som et underholdningstilbud og ikke som en højere prioritet end familie, venner, arbejde og uddannelse.
Forbud mod udbud af gratis pengespil i velkomstbonusser, som er et centralt element i spiludbydernes markedsføring, men kan friste sårbare og unge uhensigtsmæssigt.
Styrket hjælp til behandling af spilafhængighed
Faste og længere bevillinger til behandling af spilafhængighed – bevillingsperioden for ludomanipuljen udvides fra to til fem år.
Håndtering af behandlingsstedernes bevillingsskrænt som følge af ny aktør, der har fået andel i ludomanipuljen. Behandlingsstederne tilføres 8 millioner kroner i 2026.
Større varighed i forhold til udelukkelsesperiode i Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS). Spillere skal fremover kunne udelukke sig fra pengespil i længere tid.
Skærpede krav til spiludbydere om ROFUS-registreredes spil. Igangværende og gennemførte spil og gevinster annulleres. Indsatser og indbetalinger tilbagebetales.
Indførelse af generel opmærksomheds- og handlepligt for spiludbydere. Alle spiludbydere uanset spiltype får pligt til at have opmærksomhed på ansvarligt spil.
Mulighed for at registrere sig i ROFUS med ikrafttrædelse, når man fylder 18 år – med samtykke fra en forælder eller værge.
Mulighed for frivilligt at tilknytte en værge til sin ROFUS-registrering.
Spiludbydere skal have et tydeligt link til ROFUS på deres spilsider med henvisninger til både selvudelukkelse og hjælpelinjen StopSpillet.
Bedre forebyggelse af spilafhængighed
Mere oplysning om pengespil og spilafhængighed. Spillemyndigheden tilføres 2 millioner kroner årligt i 2026 og 2027 og derefter 1 million kr. årligt.
Flere midler til forskning. Der oprettes en særlig pulje til forskning, som koster 2,5 millioner hvert andet år.
Forbud mod brug af effekter, der giver illusion af gevinst, trods tab af pengespil.
Forbud mod tilkøb af direkte adgang til bonusspil på spilleautomater.
Forbud mod visse typer af loot boxes. Regeringen forpligter sig til at arbejde for at indføre et EU-forbud mod loot boxes, som kan øge og fastholde spilleres engagement.
Digitalt overblik over samlet spilforbrug. Spillemyndigheden udvikler en app, MitSpil, der kan give spillere et bedre overblik over deres samlede spilforbrug.
Oplysning om spillernes indestående på spilkonti i tilfælde af konkurs. Spiludbydere skal opbevare spillernes indestående adskilt fra virksomhedens drift.
Klarere regler for visning af lovpligtige oplysninger i spilreklamer. Oplysningerne skal være synlige og læsbare under hele reklamen og gælder reklamer i alle medier.
Mere målrettet information om spilafhængighed på spiludbydernes hjemmesider. Oplysninger om hjælp og selvtest for spilafhængighed skal målrettes og forenkles.
Krav om, at reklamer skal indeholde advarsler om risici ved spil. Spiludbyderne skal i reklamer vise en advarsel om potentielle risici, der kan være forbundet med spil.
Krav om oversigt over spilforbrug. Spiludbyderne får pligt til at gøre spillerne bekendt med deres spilforbrug, herunder samlet gevinst/tab, indbetaling og tidsforbrug.
Regler for salgsfremmende foranstaltninger udbredes til flere spiltyper, så de også omfatter gevinstgivende spilleautomater, landbaseret kasino og landbaseret bingo.
Krav om automatisk log-ud fra spilkonto ved inaktivitet. Spiludbyderen skal automatisk logge spillere af deres spilkonti, når de har været inaktive i 15 minutter.
Forbud mod annullering af udbetalinger. Der indføres et krav til spiludbydere om, at spillere ikke skal kunne fristes til at annullere udbetalinger og spille mere end planlagt.
Forbud mod forudbestemte indbetalingsgrænser. Spiludbyderne må ikke præsentere spillere for valgmuligheder, når de skal fastsætte en indbetalingsgrænse.
Forbud mod omsætningsbaseret afregning af kommission til affiliates. Der indføres forbud mod afregning af kommission på baggrund af spillernes forbrug på spil.
Forbud mod VIP-programmer. Det forbydes at tilbyde bonusser udbudt via lodtrækning, hvor præmiens værdi overstiger 1.000 kr.
Indførelse af tabsgrænse. En spiller skal fremover fastsætte en tabsgrænse, hvilket supplerer det eksisterende krav om, at spilleren skal fastsætte en indbetalingsgrænse.
Øget kontrol og sanktioner
Klarere principper og kriterier for beregning af bøder. Det forventes både at sikre større gennemsigtighed om Spillemyndighedens bøder og at have en præventiv effekt.
Styrkede tilsynsbeføjelser til Spillemyndigheden i forbindelse med pyramidespil. Spillemyndigheden får hjemmel til at foretage eftersyn på fysiske lokationer.
Styrket tilsyn med det illegale marked
Blokering af ulovlige spilsystemer, f.eks. hjemmesider, der udbyder spil uden tilladelse, så ulovlige formidlingssider også er omfattet.
Blokering for betalinger til ulovlige spilsider. Spillemyndigheden og bankerne vil udnytte en eksisterende hjemmel for at blokere betalinger til ulovlige spilsider.
Enklere regler
Ændring af spillelovens paragraf 43 om førsteårsrapport og årsredegørelse
Fjernelse af krav om indsendelse af afgørelse om lukkede spilkonti
Ophør af brug af midlertidige spilkonti
Ny tilladelsesstruktur for gevinstgivende spilleautomater
Forhandlertilladelser erstatter bestyrelsesgodkendelser for landbaseret spil
Justering af spildefinition til at omfatte nye typer af onlinespil
Modernisering af landbaseret udbud af spil
Ændring af bestemmelse om formidling af spil til også at omfatte spil uden tilladelse
Måling af effekter i aftalen
Opfølgning på aftalen
Forligspartierne noterer i aftalen om Spilpakke 1, at det er vigtigt at sikre sig, at de initiativer, der besluttes for at bremse og vende udviklingen i spilafhængighed, virker.
Derfor har partierne besluttet at styrke det nuværende vidensgrundlag ved at afsætte to millioner kroner i 2026 og en million kroner i 2029 til at undersøge, hvordan Spillemyndigheden bedre kan måle udviklingen på spilområdet.
Aftalens ikrafttrædelse
Den nye aftale om spilleloven træder senest i kraft den 1. januar 2027 med mindre særlige forhold gør sig gældende. Initiativer, der er underlagt forligsaftalen fra 2010 om en delvis liberalisering af spilmarkedet, træder dog først i kraft efter næste folketingsvalg, fordi Liberal Alliance, som er med i det gamle forlig, har valgt står uden for den nye aftale.
Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold. Dog bemærkes det i aftaleteksten, at aftalen ikke binder aftalepartierne i relation til ny EU-lovgivning på området.
På Mediano samler vi op på Spilpakke 1 i næste uge, når vi optager årets sidste udgave af magasinet, ‘Det spiller ikke’, hvor vi kigger på bettingreklamerne, fodbolden og markedet. Udsendelsen udkommer i kanalen Mediano Sport & Perspektiv.
Du kan støtte vores journalistik og et medie, der har valgt ikke at have bettingreklamer, ved at komme med i Støt Mediano. Se mere her
Foto: Folketinget og Getty Images
