Danmarks Idrætsforbund om regeringens forhandlinger: Skær i antallet af væddemål
Danmarks Idrætsforbund anbefaler skatteminister Rasmus Stoklund at reducere antallet af væddemål, der kan udbydes ud fra en vurdering af, at det både vil begrænse bettingreklamerne og minimere risikoen for matchfixing og spilafhængighed.
Af Lars Jørgensen
Journalist Lars Jørgensen fra nyhedsbrevet ‘De Politiske Lege’ dækker udviklingen i spilindustrien - på Christiansborg og i fodboldens verden - for Mediano. Indholdet er gratis på både tekst og lyd, fordi det er vores bidrag til ‘Fodboldens Public Service’
De danske tv- og radiostationer bringer 2.101 spilreklamer hver eneste dag. Det er danskerne ikke begejstrede for. 77 procent af danskerne ønsker et forbud mod spilreklamer, så det er blevet en folkesag, som Christiansborg tirsdag går i gang med, når skatteminister Rasmus Stoklund indkalder partierne til indledende forhandlinger.
Ministeren har begrundet de langsomme og vanskelige tilløb til forhandlinger med de indtægter, som staten mister, hvis man piller for meget ved det voluminøse spillemarked.
Staten vil miste selskabsskat og udbytte fra danske spiludbydere, herunder Danske Spil, hvis politikerne i Folketinget beslutter at regulere antallet af reklamer for pengespil i Danmark.
Det fastslår Skatteministeriet i et svar på en anmodning om aktindsigt, som Mediano i weekenden offentliggjorde i en artikel om det politiske pengespil om bettingreklamerne. Den artikel kan du læse her - i artiklen fortælles også om tallene på både reklamerne og spilleindustrien.
Men staten ejer Danske Spil sammen med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI).
Og det gør de to danske idrætsorganisationer, som hver ejer ti procent af Danske Spil, til nogle af de vigtigste aktører i det politiske pengespil – og deres ledere til medansvarlige for, hvordan ”Hele Danmarks spilleselskab” driver sin milliardforretning, der har 1,9 millioner kunder til sine knap 20 forskellige lotto-, skrabe-, casino- og sportsspil.
Ikke mindst fordi DIF og DGI ikke kun er medejere af Danske Spil. De to idrætsorganisationer er også de to største modtagere af selskabets årlige udlodningsmidler fra selskabets lotterier. DIF og DGI får over 30 procent af udlodningsmidlerne.
I 2024 udgjorde Danske Spils udlodningsmidler et rekordstort beløb på 1.820 millioner kroner, som seks ministerier fordeler til idræt, kultur og foreningslivet. Det er 23 procent mere end for tre år siden og betyder, at DIF og DGI i fjor fik 546 millioner kroner fra udlodningsmidlerne.
Danske Spil tjener imidlertid også mange penge på andre spil end sine lotterier. Selskabets økonomiske samfundsbidrag i form af udbytte til staten, statsafgifter og selskabsskat løb i 2024 op på hele 3.282 millioner kroner. Det er en stigning på 14 procent siden 2022.
”Og sådan er det hos Danske Spil; enten vinder kunderne, eller også vinder idrætten, kulturen og det danske samfund,” lover det største danske spilselskab på sin hjemmeside.
Danske Spil skaber også tabere
Men på trods af, at Danske Spil markedsfører sin milliardforretning som en vinderkultur, er selskabet også den førende aktør i en dansk spilindustri, som skaber mange tabere.
Ifølge Spillemyndigheden har 500.000 danskere spilproblemer. 30.000 af dem har alvorlige spilproblemer.
Det må formodes, at nogle af dem er kunder hos Danske Spil – og dermed blandt de spillere med problemer, som 77 procent af danskerne ifølge en tre år gammel meningsmåling i Jyllands-Posten ønsker, at politikerne beskytter med et totalforbud mod spilreklamer.
Af samme årsag forsøger Danske Spil at fremstå som et selskab, der både fremmer sunde spillevaner hos sine kunder ved hjælp af ’psykologifaglig omsorgskontakt’, hvor særlige rådgivere foretager hurtige risikovurderinger af problematisk spilleadfærd, og står for en ’ansvarlig markedsføring’.
Færre tv-reklamer for væddemål og kasinospil
Ifølge Danske Spil er reklamer en del af konkurrencen og videreudviklingen af spilmarkedet. Men selskabet er også enig i med skatteminister Rasmus Stoklund i, at reklametrykket er blevet for massivt.
”Vi har arbejdet med at tilpasse og reducere vores reklametryk – særligt for de produkter, hvor der er kort tid fra spilleren giver sit indskud, til afgørelsen falder. Fordi vi ved, at der her er størst risiko for at overforbruge både tid og penge,” skriver Danske Spil på sin hjemmeside og hævder, at selskabet siden 2019 af egen drift har mere end halveret mængden af tv-reklamer for væddemål- og kasinoprodukter.
Som eksempler på ’ansvarlig markedsføring’ fremhæver Danske Spil disse initiativer:
Ingen tv-reklamer for væddemål fra fløjt-til-fløjt i forbindelse med live-fodboldkamp
Ingen tv-reklamer for kasinospil om natten
Ingen kendte personer i tv-reklamer
Begrænset markedsføring af bonus
Ingen markedsføring af live-odds
Ingen spilbrands på spillertrøjer
Frasortering af højrisikokunder ved direkte markedsføring
Aldersbegrænsning på sociale medier
Og færre tv-reklamer for væddemål og kasino.
Faste spilgrænser og lukkede spilkonti
I de seneste år har Danske Spil skruet op for sin kontakt til kunder, som viser tegn på problematisk spil. Men ’Hele Danmarks spilleselskab’ hævder samtidig, at selskabets såkaldte ’omsorgskontakt’ til kunderne ikke handler om, at flere har fået spilproblemer.
”Tværtimod; det handler om, at vi ønsker at være mere forebyggende, og derfor tager vi i dag tidligere kontakt til spillere, hvor vi ser tegn på risikabelt spil, ligesom vi tager kontakt til flere spillere,” understreger Danske Spil på sin hjemmeside.
I 2024 tog Danske Spil ’omsorgskontakt’ til sine kunder 16.692 gange. Samme år fik 3.454 af kunderne fastlåste spilgrænser, og 120 kunder fik lukket deres spilkonto på grund af problematisk spiladfærd.
Som et eksempel på sin kamp for sunde spillevaner nævner Danske Spil, at selskabet siden 2021 har reduceret andelen af spillere, som selskabet er mest bekymret for, med 59 procent, og at 86 procent af de kunder, som selskabet ringer til af omsorg, ændrer deres spilleadfærd.
Når man surfer på Danske Spils hjemmeside, bliver man imidlertid bombarderet med så mange eksempler på, hvad selskabet gør for at fremme sunde spillevaner og god markedsføringsskik, at det er fristende at spørge, hvorfor selskabet sælger så mange spilprodukter, der er så farlige, at det er nødvendigt at advare imod dem?
DGI har ingen holdning til reklametrykket
Skatteminister Rasmus Stokholm har inviteret Folketingets partier til indledende forhandlinger om en regulering af spilmarkedet tirsdag den 23. september. Foreløbig holder SVM-regeringen dog sit forhandlingsudspil tæt til kroppen.
Mediano har derfor bedt sportens repræsentanter i Danske Spils bestyrelse, DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen og DIFs formand Hans Natorp, om at forholde sig til debatten om pengespil, som Rasmus Stoklund sparkede i gang, da han den 28. august i år sagde til DR Kontant, at ”vi bør skrue lidt ned for det hele”.
Er de to danske idrætsledere, som både sidder med omkring bordet i Danske Spils bestyrelse og er de to største modtagere af selskabets udlodningsmidler, enige med skatteministeren?
”I DGI har vi ikke holdninger til reklametrykket i Danmark på udvalgte produkter. Men vi anerkender, at eksperter vurderer, at det er før højt i forhold til spil,” lyder det korte svar fra Charlotte Bach Thomassen, som Danske Spil betaler et årligt honorar på 200.000 kroner for at være næstformand i selskabets bestyrelse.
På spørgsmålet om, hvordan hun har det med, at DGI og DIF modtager lidt over 30 procent af Danske Spils udlodningsmidler, samtidig med, at Spillemyndigheden anslår, at en halv million danskere har spilproblemer, og et stort flertal af danskerne ønsker et totalforbud mod spilreklamer, svarer DGI’s formand lige så kortfattet:
”DGI modtager sammen med en lang række organisationer midler fra lotterispil, som ikke er grobund for spilproblemer.”
Spilleloven har også til formål at bekæmpe kriminalitet
Charlotte Bach Thomassen har heller ikke mange kommentarer til Medianos spørgsmål om DGI’s holdning til, at Divisionsforeningen og et dusin danske fodboldklubber i sommer har indgået sponsoraftaler med spilvirksomheden Soft2bet, som både udenlandske medier og myndigheder sætter i forbindelse med omfattende kriminelle aktiviteter?
”I DGI har vi ikke samarbejde med Divisionsforeningen, og vi blander os ikke i Divisionsforeningens og tilhørende klubbers sponsoraftaler,” nøjes hun med at sige, selv om Danske Spil næppe bryder sig om at være en del af en dansk spilbranche, som tillader udenlandske spilselskaber med kriminelle bagmænd at sponsorere danske sportsklubber.
Den danske spillelov har ikke kun til formål at holde forbruget af spil på et moderat niveau, beskytte unge eller andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, og sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde.
Spilleloven har også til formål ”at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet”, som det formuleres i loven.
DIF foreslår færre væddemål
Hvor DGI’s formand ikke kan beskyldes for at tale over sig i debatten om den milliardforretning i Danske Spil, hun er en højt betalt næstformand for, er DIF’s formand Hans Natorp mere snakkesalig om DIF’s holdning til Danmarks statslige spilselskab, som betaler ham et årligt honorar på 150.000 kroner for at være medlem af bestyrelsen.
”Vi har foreslået, at man kraftigt begrænser antallet af væddemål, der kan udbydes og dermed også reklameres for. Det har vi tidligere spillet ind til regeringen, og det vil vi også gerne drøfte med Rasmus Stoklund,” siger Hans Natorp.
DIF’s forslag minder om den praksis, som Danske Spil praler af at have indført af egen drift - og kritiserer sine konkurrenter for endnu ikke at have indført.
”Vi ønsker, at der udelukkende kan spilles på kampens resultat, halvlegsresultatet og kampens første målscorer, og ikke på al mulig live- og spotbetting,” siger Hans Natorp.
Han tilføjer, at DIF’s forslag vil være med til at minimere risikoen for matchfixing, og at DIF vurderer, at det også vil være med til at begrænse risikoen for spilafhængighed.
”Hvis antallet af ’produkter’, der kan markedsføres for minimeres, så vil det sandsynligvis også føre til en mindre aggressiv markedsføring,” siger han.
”Vores forslag om at minimere antallet af spilmuligheder på sportsspil vil efter vores vurdering indebære, at spilselskabernes reklamer vil blive langt mindre aggressive. Og således også i mindre grad kunne animere dem, som lider af spilafhængighed. Det er langt sværere at reklamere i samme omfang, hvis spilmulighederne er begrænset til det, som vi foreslår.”
Hygge, sportsinteresse og indtægter i statskassen
På spørgsmålet om, hvordan DIF har det med at DIF og DGI modtager lidt over 30 procent af Danske Spils udlodningsmidler, samtidig med, at en halv million danskere har spilproblemer, og 77 procent af danskerne ønsker et totalforbud mod spilreklamer, svarer Hans Natorp:
”Idrættens andel af Danske Spils udlodningsmidler kommer fra overskuddet af Lotto-midlerne og ikke fra sportsspillene. Men vi har ikke noget imod, at der bliver spillet på sport,” siger han og tilføjer:
”At man spiller et begrænset beløb på en dansk sejr i en fodboldlandskamp, kan være en hyggelig del af oplevelsen. Det er også med til at skabe interesse om sporten og skaber indtægter til statskassen.”
Soft2bet, dansk licens og Spillemyndigheden
På spørgsmålet om Divisionsforeningen og et stort antal danske fodboldklubbers sponsoraftaler med det kriminalitets-kritiserede internationale spilselskab Soft2bet, svarer Hans Natorp:
”Jeg kender ikke selskabet, men som jeg forstår det, så har selskabet licens til at udbyde spil i Danmark. En tilladelse, som Spillemyndigheden har udstedt. Klubberne må indgå aftaler med firmaet, som opererer lovligt i Danmark. Spillemyndigheden er myndighed på området, og man blive nødt til at forholde sig til deres vurdering.”
Samtidig har DIF’s formand noteret sig, at der også findes eksempler på danske fodboldklubber med spilselskaber som sponsorer, der lærer af deres fejl:
”Jeg bemærkede historien, hvor nogle børn tog opstilling på Brøndby Stadion iført reklamer på trøjerne fra bettingfirmaet Betano. Og jeg bemærkede også, at Brøndby lynhurtigt var ude og beklage det og beskrive det som en klokkeklar fejl, som ikke vil blive gentaget.”
Hør også vores udsendelser i serien ‘Det Spiller Ikke’ i kanalen Mediano Sport & Perspektiv
Vi gør opmærksom på, at alle artikler og udsendelser på Mediano om dette emne gerne må benyttes af skoler, institutioner og klubber/foreninger. Uden at spørge om lov i forhold til rettigheder. Det er faktisk for at få budskabet bredt ud, at vi laver dette indhold.
Mediano arbejder sammen med vores hovedpartner, Sparekassen Kronjylland, for at bekæmpe ludomani. Læs om deres standpunkt her.
Lyd med i kanalen Mediano Sport & Perspektiv, når vi på tirsdag optaget næste afsnit i serien, ‘Det Spiller Ikke’. Husk at abonnere på kanalen - alt indholdet er gratis.
Foto: Marcus Califano/Mediano og Getty Images
