MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Serie A: Chivus Inter, spillemæssige tendenser og italiensk CL-nedtur

Mediano Serie A: Chivus Inter, spillemæssige tendenser og italiensk CL-nedtur

Mediano Serie A har denne gang de taktiske briller på, og Rasmus Monnerup kigger på Inter under Chivu, spillemæssige tendenser fra sæsonen og hvorfor Italien kun står tilbage med Atalanta i årets Champions League-kampagne. Vi taler også om flotte mål fra runden og en vild 3-3 kamp fra hovedstaden.

AF KENNETH HANSEN

Udsendelsen kan høres i Støt Mediano. Du kan komme med ombord og lytte til denne samt et utal af andre formater via et par simple klik.

Inter er godt på vej mod klubbens 21. mesterskab, og efter weekendens 2-0 sejr over Genoa er Milano-mandskabet nu oppe på otte sejre på stribe i Serie A, hvilket har givet et forspring på hele 10 point ned til naboerne fra AC Milan.

Netop de to hold mødes i den kommende spillerunde, men meget skal altså gå galt, hvis ikke Cristian Chivu bliver mesterskabstræner i sin første sæson i klubben. I udsendelsen kan du høre Rasmus Monnerup gå tæt på en række ting der har ændret sig siden skiftet fra Simone Inzaghi til den tidligere forsvarsgeneral hos Inter. Du kan blandt andet høre om betydningen af den højere bagkæde, og hvordan Federico Dimarco igen har løftet sit spil op på et højt internationalt niveau.

Vi går også tæt på 3-3 kampen mellem Roma og Juventus, og hvem resultatet og pointdelingen egentlig var bedst for i en tæt stilling, hvor også Como og Atalanta blander sig i spillet om de helt sjove placeringer.

Der dykkes også ned i forårets nedtur i Champions League, hvor både Juventus og netop Inter røg ud til hold fra henholdsvis Tyrkiet og Norge, ligesom de forsvarende italienske mestre fra Napoli allerede skuffede slemt i gruppefasen med en noget undervældende 30. plads i tabellen og blot to sejre i løbet af de otte runder.

Hvor grelt står det til i italiensk fodbold? Vi har set, at landsholdet har haft svært ved at kvalificere sig og præstere godt ved de store slutrunder, og hvordan de italienske brandslukkere kører i ring i klubberne, når nedrykningsstregen nærmer sig. Hvor er behovet og interessen for impulser udefra, som vi har oplevet det i store ligaer som Premier League, Bundesligaen og til dels i Spanien og Frankrig, som italienerne også måler sig med? Det tages der også en diskussion og debat om, ligesom vi kårer månedens talent i samarbejde med vores gode og trofaste venner fra Sortesokker.dk (husk koden “Mediano” og spar 20%)

Rigtig god fornøjelse med udsendelsen om Serie A og italiensk fodbold.

Om Støt Mediano

Som medlem i Støt Mediano kan du høre følgende formater:

  • HVER MANDAG: Mediano PL - Danmarks største Premier League-magasin

  • HVER TIRSDAG: Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga, Bundesligaen og 1. division.

  • HVER ONSDAG: Superliga Preview - optakt til Superligaen

  • (TORSDAG er der Max Mediano ovre i hovedkanalen)

  • HVER FREDAG: Magasiner som Fredagsfrokosten, Bold & Bøger og Mediano Dok samt vores nye format Fredagsbold

  • HVER LØRDAG: Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier

  • HVER SØNDAG: Klub Mediano - Tættest på Superligaen

  • MEDIANO BREAKING - Mediano er der, når det gælder

  • LANDSHOLD SPECIAL - Medianos største udsendelser

  • SUPERLIGA SPECIAL - analyser af mandags- og fredagskampe i Superligaen

Magasinet Jennings: Trumps krig sætter FIFA i kattepine og European Super League er død

Magasinet Jennings: Trumps krig sætter FIFA i kattepine og European Super League er død

Mediano Superliga: Slut på grundspillet - FCK i tovene, AGF vinder terræn og Silkeborg i store problemer

Mediano Superliga: Slut på grundspillet - FCK i tovene, AGF vinder terræn og Silkeborg i store problemer

0