Mediano La Liga: Et paradoksalt Barca-mesterskab og skandale på skandale i Madrid
For 29. gang i klubbens historie kunne FC Barcelona for nylig lade sig hylde som spanske mestre - og så endda efter en 2-0 sejr over dem, de nyder at slå allermest. Vi vender mesterskabet til Flick og co. indledningsvist i denne Mediano La Liga, ligesom vi har fokus på galehuset i Madrid og den intense bundkamp inden 38. og sidste runde.
AF KENNETH HANSEN
Du skal være medlem af Støt Mediano for at kunne lytte til udsendelsen. Vi har introduktionstilbud, så du kan prøve Støt Mediano i to måneder for 29 kroner - det er en rabat på 75 procent.
Det hører til sjældenhederne, at et mesterskab kommer som følge af et resultat i El Clasico. Det blev ikke desto mindre udfaldet af årets mesterskabskamp i Spanien, hvor FC Barcelona efter en 2-0 sejr over Real Madrid i forrige weekend kunne lade sig hylde som sæsonens med afstand stærkeste mandskab.
Paradoksalt nok, står mange tilbage med følelsen af, at Hansi Flicks maskine var mere velsmurt i sidste sæson, selvom pointhøsten har været noget større i årets første 37 runder. Så hvad er egentlig op og ned i det nuværende projekt i Catalonien, hvor Barca samtidig satte en La Liga-rekord, da Real Betis blev slået med 3-1 på Camp Nou denne sæson?
Det vender panelet med Morten Glinvad og Kenneth Hansen indledningvist i udsendelsen her, ligesom der senere bliver tid til at drøfte de møgsager, der præger billedet i Madrid i øjeblikket efter slagsmål på træningsbanen, buh-råb mod Kylian Mbappé af klubbens egne fans og et Florentino Perez-pressemøde med kant og en smule desperation over sig. Og nå ja, så peger alt også i retningen af, at Jose Mourinho efter 13 års fravær vender tilbage til Real Madrid i den kommende sæson…
Hvad angår spændingen i La Liga inden sidste spillerunde, hører den til i bunden af rækken, hvor fem hold kæmper om at undgå pladserne i elevatoren ved siden af Real Oviedo en etage ned. Bliver det Levante, Osasuna, Elche, Girona eller Mallorca som følger sidste års oprykkere ned i Segunda? Det bliver vi klogere på i den kommende weekend.
Panelet når også at kåre månedens talent, kigge på De La Fuentes bruttotrup, tale Rayo op inden deres eventyrlige finale i Conference League og meget, meget andet.
Rigtig god fornøjelse med sæsonens sidste udsendelse fra La Liga.
Om Støt Mediano
Som medlem i Støt Mediano kan du i sæsonen høre følgende formater:
HVER MANDAG: Mediano PL - Danmarks største Premier League-magasin
HVER TIRSDAG: Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga, Bundesligaen og 1. division.
HVER ONSDAG: Superliga Preview - optakt til Superligaen
(TORSDAG er der Max Mediano ovre i hovedkanalen)
HVER FREDAG: Magasiner som Fredagsfrokosten, Bold & Bøger og Mediano Dok samt vores nye format Fredagsbold
HVER LØRDAG: Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier
HVER SØNDAG: Klub Mediano - Tættest på Superligaen
MEDIANO BREAKING - Mediano er der, når det gælder
LANDSHOLD SPECIAL - Medianos største udsendelser
SUPERLIGA SPECIAL - analyser af mandags- og fredagskampe i Superligaen
Dagene kan variere efter aktualitet, da vi især med Klub Mediano tilstræber, at disse er så aktuelle som muligt.
Relevante links
Foto: Getty Images.




