MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Max Mediano: Unai gjorde det igen og afgørelsens stund i topligaerne

Max Mediano: Unai gjorde det igen og afgørelsens stund i topligaerne

Tillykke til Unai Emery og Aston Villa, der onsdag aften sikrede sig årets Europa League-trofæ i overbevisende stil med en 3-0 sejr over tyske Freiburg. Udover en snak om gårsdagens finale får du også en fyldig optakt til weekendens program, der sætter punktum ved de største ligaer.

AF KENNETH HANSEN

Denne udsendelse af Max Mediano har tre partnere: Hotels.com, Proshop og SAS EuroBonus Mastercard. Dem kan du høre mere om i selve episoden og læse mere om længere nede i artiklen her.

Det er ikke for sjov, at han bliver kaldt for mr. Europa League. For onsdag aften sikrede Unai Emery sig sin femte titel (det kunne faktisk være seks, hvis han og Arsenal ikke tabte finalen til Chelsea i Baku i 2019) i Europas næstfineste turnering, da Aston Villa knuste Freiburg med 3-0 i Istanbul.

Vores panel, der igen i dag består af Rasmus Monnerup og Nicolai Lisberg, giver dig indledningsvist en gennemgang af gårsdagens europæiske finale, der var englændernes første europæiske sejr siden triumfen i Europa Cuppen for Mesterhold i 1982.

Herefter zoomer vi ind på sidstedagene i England, Italien og Spanien, ligesom vi kommer forbi kampene mellem Wolfsburg og Paderborn, der henover de kommende dage spiller om den sidste plads i Bundesligaen til næste sæson. Der er også en tysk pokalfinale på programmet, som vi kommer forbi.

Vi skal også forbi “Ugens Destination” i samarbejde med Hotels.com, og så slutter vi vanen tro af med et smut Verden Rundt.

Rigtig god fornøjelse med ugens Max Mediano.

Her får du tidskoder til ugens Max Mediano:

Opsamling på Europa League-finalen (00:01:24)
Premier League (00:27:14)
Bundesligaen (00:42:54)
Serie A (00:58:24)
La Liga (01:11:00)
Verden rundt (01:22:28)

Partnere på formatet

Vi har som nævnt i udsendelsen tre partnere på denne udgave af Max Mediano. I samarbejde med Hotels.com har vi udviklet “Ugens Destination”, og denne gang kan du høre Nicolai Lisberg anbefale en tur til det store udland.

Partner på dagens udsendelse er også Proshop. På Proshop kan man nu få de nye LEGO Editions fodboldsæt op til VM. Og der er altså lidt at vælge mellem: Eksempelvis kan du bygge fodboldens mest ikoniske trofæ, du kan bygge Mbappé, Messi, Ronaldo i saksesparkspositur eller Vinicius Jr.

Desuden søsætter vi en konkurrence i samarbejde med Proshop. Du deltager i konkurrencen ved at skrive ind til os, hvem du helst vil bygge et LEGO Editions fodboldsæt med og hvorfor. Så udvælger vi i alt fem vindere ud fra jeres historier over de næste 10 uger som hver især vinder både et VM-trofæ og yderligere et sæt efter eget valg. Du kan skrive, hvem du vil bygge et sæt med og hvorfor til kontakt@mediano.nu.

Og så har vi SAS EuroBonus Mastercard med på udsendelsen her.

Om Støt Mediano

Som medlem i Støt Mediano kan du høre følgende formater:

  • HVER MANDAG: Mediano PL - Danmarks største Premier League-magasin

  • HVER TIRSDAG: Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga, Bundesligaen og 1. division.

  • HVER ONSDAG: Superliga Preview - optakt til Superligaen

  • (TORSDAG er der Max Mediano ovre i hovedkanalen)

  • HVER FREDAG: Magasiner som Fredagsfrokosten, Bold & Bøger og Mediano Dok samt vores nye format Fredagsbold

  • HVER LØRDAG: Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier

  • HVER SØNDAG: Klub Mediano - Tættest på Superligaen

  • MEDIANO BREAKING - Mediano er der, når det gælder

  • LANDSHOLD SPECIAL - Medianos største udsendelser

  • SUPERLIGA SPECIAL - analyser af mandags- og fredagskampe i Superligaen

Fredagsbold: En tur i Championship med Spygate-kaos og sæsonens store fortællinger

Fredagsbold: En tur i Championship med Spygate-kaos og sæsonens store fortællinger

Mediano Breaking: Tillykke til Arsenal - engelske mestre 2025/2026

Mediano Breaking: Tillykke til Arsenal - engelske mestre 2025/2026

0