Hvem skal hjælpe os med at passe på børnene?
Vi leder efter den virksomhed, der vil være med til at tage ansvaret i Børnefodboldkommissionen. Vi har mødt kolossalt stor interesse for første del af Medianos fokus på børnefodbolden. Nu vil vi gerne finde den virksomhed, der vil mere end bare markedsføre sig i en reklameblok på tv. Vi vil skifte gear i vores fokus på fremtidens fodbold.
Af CHrISTOFFER REVEntLOW-MOURIER, MEDIANO
Det følgende er først og fremmest henvendt til virksomheder.
Det er især henvendt til de brands, der både kan og vil arbejde med værdier og vil være med til at gøre en særlig indsats, som rækker ud over at sælge lidt mere, tjene lidt mere og have lidt højere kendskab end konkurrenten.
Du er dumpet ind hos et medie, der gør tingene på lidt specielle måder. Vi beskæftiger os med fodbold og laver mere end 500 udsendelser om året, men vi har valgt ikke at have bettingreklamer. Vi hygger os med fodbold. Det samme gør vores målgruppe, men vi markedsfører ikke alkohol og har heller ikke partnere på dette område.
Vi er vant til at samarbejde med Sparekassen Kronjylland i kampen mod ludomani. Vi samarbejder med Dansk Retursystem for at få de unge til at tage ansvaret for miljøet, så 200 mio. flasker og dåser ikke ender i skrald hvert år. Det er nogle af de partnere, vi arbejder med.
Og så er vi vant til at arbejde med LEGO, BMW, Audi, Telmore, Miele, Tryg, Snickers, Proshop og lignende.
Så nu leder vi efter den virksomhed, der vil være med til at sætte fokus på den del af fodbolden, der ikke fylder mest i medierne, men er tæt inde på livet af de fleste af os: Børnefodbold.
På Mediano har den tidligere fodboldspiller, William Kvist sammen med Medianos chefredaktør Peter Brüchmann etableret Børnefodboldkommissionen.
Vi har udgivet syv udsendelser i serien, der har fået navnet ‘Børnefodboldkommissionen’. Disse syv udsendelser nærmer sig i alt 100.000 afspilninger, har affødt rekordmange reaktioner fra lyttere og folk i miljøet, ligesom flere af fodboldens aktører og organisationer viser interesse for at være med til at skabe et forum for den seriøse formidling om dansk børne- og ungdomsfodbold.
Her kan du se et overblik over artiklerne, vi har udgivet med udsendelser om børnefodbold.
Planen for de kommende år
Vi arbejder med en 2-årig plan frem til juni 2028. Vi er tyvstartet for at skitsere scopet for vores fokus på børnefodbolden. De kommende år er planen som følger:
At bygge en platform med podcast, videoer og debatindlæg
At udgive 40 udsendelser med centrale aktører i 2026/27 og det samme i 2027/28
At arbejde med videoer på YouTube og i kortere formater
At arrangere høringer og debatter på tværs af landet og især komme ud i klubberne. Mange har allerede inviteret os.
At etablere en scene for debatten på Folkemødet i 2027 og 2028 - børnefodbolden er i virkeligheden et ret præcist spejl på samfundet.
At etablere en egentlig kommission af fagpersoner og almene aktører fra børnefodbolden
At komme med anbefalinger til den gode børnefodbold pr. juni 2028 - om end den løbende dækning vil rumme mange anbefalinger og gode cases
Hvad får du som virksomhed?
Vi leder efter én, eventuelt to virksomheder, der vil arbejde tæt sammen med os om dette. Vi har ikke lavet en liste over mulighede emner, men dette er et værdibaseret projekt med fokus på børnenes tarv - ikke bare i fodbolden, men i et samfund, hvor vi alle er på hele tiden og børnene tidligere end nogensinde. Her kan du læse bloggen, da William og Peter fortalte om arbejdet, inden de gik i gang.
Fodbold er en industri, hvor tesen er, at jo før man forædler talenterne, jo flere penge bliver de værd, når de nærmer sig 18 og 20 år. Dansk fodbold sælger allerede spillere for mere end én milliard om året, og det er fint nok. Men hvem sikrer, at børn får lov at blive børn undervejs og at alt for mange ikke ender med den forkerte bagage?
Som partner på dette projekt aftaler vi jeres eksponering i projektet og den kommunikation, der er fælles mellem projektets fokus og jeres kommunikation - og hvordan dette skal integreres i udsendelser på lyd, video og i tekst.
Herudover:
Vi arbejder med fysiske høringer, debatter og events - kan være på eller nær jeres lokationer.
Vi etablerer digitale guider til træning, trænere, forældre og skoler - video, tekst og lyd - og din virksomhed vil blive medafsender på dette.
Alt vores indhold er tilgængeligt for vores partner, og det kan være relevant at skræddersy indhold til jeres platforme
Hvorfor skal vi bruge en partner?
Hidtil har William og Peter arbejdet med Børnefodboldkommissionen i deres fritid. Men de og vi vil gerne skifte gear. Vi vil gerne have flere personer involveret til at producere indhold til lyd og video. Vi vil gerne kunne frigøre William, Peter og eventuelt andre til at facilitere høringer og debatter rundt i landet.
Og så kræver det en del at strukturere indhold, så det kan bruges som guider og inspiration for klubber, trænere, forældre og institutioner.
Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis du gerne vil høre mere eller aftale et møde med os. Peter læser også med på denne mail, og han tager gerne med ud for at se, hvordan man rammer det rigtige match til dette projekt.
Hvis du vil abonnere på den kanal, hvor vi samler alle udsendelser, Mediano Børnefodbold, så følg linket til din foretrukne afspiller her:
Om vores partnerskaber
I det følgende kan du læse om, hvordan vi på Mediano arbejder med vores partnere. Hvordan vi har skabt nogle af landets største kommercielle podcastformater. Hvordan vores målgruppe ser ud.
Det får man som partner på Mediano:
En relation til vores lyttere. Noget helt, helt andet end den simple eksponering, man får gennem tv, outdoor, meta og google.
Op til 25.000 lyttere pr. udsendelse.
En præcis målgruppe: 95 procent mænd, 22-49 år, centreret omkring de store byer. I Børnefodboldkommissionen vil denne målgruppe formentlig være noget bredere.
Et kreativt team med video, some, nyhedsbreve og værter involveret i budskaberne
Grundig workshop før hvert samarbejde, så I ikke bare køber en standard-pakke for annoncering.
Løbende iterering og udvikling. Løbende feedback. Klare datarapporter.
Vi har mere end 11.000 medlemmer i Støt Mediano, der også modtager nyhedsbrev hver uge.
Hos Mediano har vi ikke standardpakker til annoncer. Jo, du kan godt købe en simpel pakke, hvis det er til en kampagne. Men vi udvikler helst den pakke, der passer bedst til jeres budskab. Jeres målgruppe. Jeres tone. Og jeres kampagneperiode. Vi udvikler en skræddersyet kommunikationsplatform, der passer til jer og bygger det ind i vores udsendelser, artikler og aktiviteter på sociale medier.
Først og fremmest handler det om, at vores kommercielle samarbejder skal formå at skabe en relation mellem lytterne og vores partnere - ikke bare et simpelt reklamebudskab.
Her er, hvordan lytterne oplever vores kommercielle partnere. 95,5 procent har det fint med vores partnere og vores model. Mindre end to procent synes, at det kommercielle fylder for meget.
Lidt om vores cases.
Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland er vores hovedpartner. De er bygget ind i vores logo. De optræder i alle udsendelser. De er med i vores bio på de sociale platforme - som en hovedpartner på trøjen af en Superligaklub.
Sparekassen Kronjylland har flere mærkesager, men den vi har mest til fælles er, at de gør en aktiv indsats mod ludomani, fordi de kan se den problematiske adfærd hos deres kunder være i stigning. Mediano har ikke bettingreklamer og har gennemført seks år i en svær industri uden disse. Derfor har vi også bygget et helt særligt site til formålet.
Vi laver live-events i deres filialer eller på stadions, hvor de er sponsor. Og så har Svend Gehrs lavet alle speaks, der involverer Sparekassen Kronjylland.
BMW og Snickers
BMW Danmark var partner på EM Roadshowet - et helt særligt format til EM i fodbold 2024. EM faldt perfekt i forhold til, at BMW skulle lancere i5 Touring i Danmark. Bilen var selve rammen om formatet. Der blev optaget hele udsendelser i bilen.
Snickers var også partner på EM Roadshow i 2024, og de er denne sommer partner på Camp Canada, vores udsendte til VM i Fodbold, der udkommer hver morgen kl. 7, fordi vores hold udnytter tidsforskellen i Vancouver.
Giver det så resultater - ja, spørg Zalando
Hvad er så resultaterne, lyder spørgsmålet ofte. Kan man måle trafik, omsætning og lignende? Lyder spørgsmålet ofte.
I mange samarbejder prøver vi sammen med virksomhederne at måle på en kampagnekode, så man kan se, hvor kunderne kommer fra. Vi var nogle af de første, der arbejdede med HelloFresh, da vi skabte Fredagsfrokosten. Vi fortsatte i adskillige år med HelloFresh. Vi har arbejdet med koder med Sortesokker.dk, Verdo, Just Eat og med data med Semlergruppen. Men et særligt samarbejde var EM med Zalando. Her fik man 25 procent med koden ‘mediano25’ for ordrer over 500 kroner. Det gav mere end 6.000 dokumenterede ordrer for Zalando.
Sammen med Zalando var der fokus på almindeligt tøj, men også på fodboldtrøjer.
Audi og Audi Talks
Et andet eksempel på et samarbejde er vores partnerskab med Audi. Sammen udviklede vi formatet Audi Talks, hvor vi interviewede personligheder som David Nielsen, Kasper Hjulmand, Jonas Wind, Thomas Helveg med flere i de dengang nye e-tron-biler. Vi lavede video og navngav formatet efter partneren.
David Nielsen i Audi Talks.
Vi udviklede ligeledes små videoer, der kunne bruges til interaktionen på sociale medier. For eksempel kunne denne bruges til teksten: “Vi skal til Ikast og lave interview med Claus Steinlein. Skal vi tage et par spørgsmål med fra dig. Turen foregår i Audi e-tron”:
LEGO Danmark
LEGO var partner til EM i 2024 og er sammen med Proshop med på vores dækning af VM 2026.
Til EM handlede samarbejdet om at kunne inspirere vores lyttere til at give hinanden mere opmærksomhed og kærlighed - centreret omkring LEGO® Blomster og serien, der hedder ‘Botanicals’. I 2026 handler det om LEGOs serie med VM-pokalen, VM-bolden og det at kunne bygge Messi, Ronaldo eller Mbappe i LEGO.
Lytterne som målgruppe
Til sidst lidt mere generelt om vores lyttere og målgruppe.
Fordelingen af køn: Vi har en ret præcis målgruppe. Der bliver flere kvinder, men majoriteten er stadig mænd:
Lytterne er oftest lidt yngre. 81,5 procent er under 45 år. Så igen altså en af mediemarkedets mest præcise målgrupper:
Vi har masser af data på vores lyttere. Spørg endelig, så tager vi det med til det første møde.
Mediano har fravalgt radioreklamer før og under udsendelser, selv om podcastmarkedet meget har bevæget sig den vej. Det ønsker vi ikke, fordi vi ønsker at skabe et så eksklusivt og unikt miljø for vores partnere som muligt - ikke en kommerciel råbekonkurrence, som man ser mange andre steder i mediebilledet.
Det eksklusive miljø underbygges også af, at Mediano er et af de meget få medier, der ikke har betting- og alkoholreklamer. Det har vi valgt ikke at have siden henholdsvis 2020 og 2022.
Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis I vil høre mere, vil have os på besøg eller komme forbi Casa Mediano til et møde. Se vores Bauhaus-lokale, smage vores Snickers eller prøve vores ladestander.
Vores team, der er til rådighed til de fleste samarbejder og workshops: Christoffer (tv) er både medlemschef og ansvarlig for vores partnere, Marcus (i midten) producerer video, fotograferer og er kreativt ansvarlig som medietilrettelægger og så tager jeg som regel med, da jeg både kan vælge i indholdet og ofte sammensætte den rigtige pakke på stedet og give jer en pris, så I får mest muligt for det budget, I har tænkt jer at allokere.
Foto: Marcus Califano og Jan Sommer.




