MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Magasinet Jennings: Infantinos mislykkede fredsforsøg, dyrt VM og saudisk nedjustering

Magasinet Jennings: Infantinos mislykkede fredsforsøg, dyrt VM og saudisk nedjustering

Kan fodbolden rent faktisk skabe fred, hvor mange kommer egentlig til at kunne se VM 2026 og begynder Saudi-Arabien at skrue ned for sine sportsinvesteringer? Det og mange andre spørgsmål tages under kærlig behandling i Magasinet Jennings. Lyt i Medianos gratiskanal.

af NICKLAS DEGN

Partnere på denne udgave af Magainset Jennings er Tryg Forsikring og Hotels.com. Dem kan du høre mere om i selve episoden og læse mere om længere nede i artiklen her.

Med under en måned til VM foregår der utroligt mange ting i fodboldens magtkulisser. Vi skal forsøge at trænge os ind på dem i den seneste udgave af Magasinet Jennings.

Meget handler denne gang om pengestrømme: Dem, der kommer fra fansene, der vil have fat i de dyre VM-billetter, og dem, der kommer fra tv-rettigheder. Samt en afstikker til den pengestrøm fra Saudi-Arabien, der på visse områder er ved at blive lukket.

Derudover handler udsendelsen også om den aparte scene, der udspillede sig ved FIFA-kongressen i Vancouver for nylig, da Gianni Infantino ville skabe fred i Mellemøsten.

Emnerne er:

  • Infantino har fået sit flertal og forsøger forgæves at skabe fred i verden

  • De dyre VM-billetter – og Trumps opsigtsvækkende kommentar

  • Saudi-Arabien dropper eller nedskalerer sportsinvesteringer - m. Thilde Asmussen, journalist hos Danwatch

  • Medianos interview med Jesper Møller

Det her er et af vores magasiner i Mediano Sport & Perspektiv. Vi kalder det 'Jennings' som en hyldest til den nu afdøde britiske journalist, Andrew Jennings. Vi har sat et gennemgående panel til Jennings, som vil udkomme hver måned:

  • Jan Jensen, prisvindende journalist gennem mange år på Ekstra Bladet. Manden bag Blodbold og et årelangt fokus på FIFA, VM i Qatar og især præsident Gianni Infantino.

  • Stanis Elsborg, leder af Play the Game, det danske initiativ for demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i sporten

  • Og Morten Glinvad. Fodboldjournalist for danske og internationale magasiner. Fodboldkommentator og forfatter.

  • Redaktør på Mediano Sport & Perspektiv, Nicklas Degn, vil være din vært.

Du kan høre udsendelsen her:

Hør også de øvrige episoder fra Magasinet Jennings

Partnere på formatet

Vi har som nævnt i udsendelsen to partnere på denne udgave af Max Mediano. På Hotels.com finder du et overblik over hoteller i lige præcis den destination, du har for øje. Og med Hotels.com’s rewards-program kan du optjene 1 bonusnat for hver 10 nat du bestiller, som du kan bruge præcis som du har lyst til på udvalgte hoteller. Derudover kan du på Hotels.com spare op til 20% på udvalgte hoteller. Så når du alligevel skal ud i verden – eller måske bare booke til den næste staycation i den dejlige danske sommer – så overvej Hotels.com til dit hotelvalg.

Tryg Forsikring er også partner på den her udgave af Magasinet Jennings. Sammen med Tryg sætter vi fokus på at tingene skal hænge sammen. Hos Tryg kan du samle nogle af dine vigtigste forsikringer og så få samlerabat. Men mindst lige så vigtigt: så får du får et samlet overblik. Og det er faktisk ofte det, et Tryghedstjek starter med – at få samlet tingene og se, hvad man egentlig har. Har man for meget eller har man for lidt – og kan man samle noget for evt. at opnå en større rabat.

Du kan tjekke det hele og selv booke et Tryghedstjek på tryg.dk/mediano.

Om Mediano Sport & Perspektiv

Magasinet Jennings er opkaldt efter den undersøgende journalist Andrew Jennings, og det er vores format, hvor vi gerne vil behandle alle de store emner uden for fodboldbanen både kritisk, nysgerrigt og grundigt. Det være sig FIFA, sportspolitik, betting og ludomani, fodboldens ejerskaber og sport og samfund.

Hidtil er Magasinet Jennings udkommet sammen med lignende formater gratis i Mediano Sport & Perspektiv, men nu udkommer det i Medianos originale gratiskanal.  

Vi har søgt mediestøtte til indhold som det her, som vi synes er vigtigt og skal leve videre, men vi har fået afslag. Derfor er vi nu nødt til at tænke over, hvad vi skal gøre med Mediano Sport & Perspektiv, hvis vi ikke kan finde partnere til det på lang sigt. Skal det være Støt Mediano, der betaler for gildet, og skal vi derfor håbe på flere Støt-medlemmer, skal vi lave en separat fælleskasse, eller skal vi lukke det?

I maj måned udkommer Jennings ugentlig, hvilket kan lade sig gøre, fordi vi har partnere på programmet. Det vil vi selvfølgelig også meget gerne have på lang sigt, hvilket også kan fremtidssikre formatet. Her kan du læse om, hvordan du bliver partner på Mediano.

Vi vil meget gerne høre Mediano-lytternes holdning, inden vi træffer en endelig beslutning om indholdet, er hører under paraplyen Mediano Sport & Perspektiv. Inde på Mediano.nu har chefredaktør Peter Brüchmann skrevet et blogindlæg om tankerne og fremtiden. Der kan du også finde et link til en survey, hvor du kan give din mening til kende. Vi håber at høre fra dig.

Du kan som nævnt også blive medlem af Støt Mediano, så du kan høre alt det indhold som Mediano laver - flere medlemmer i Støt kan også være med til at fremtidssikre Mediano Sport & Perspektiv. Og hvis du allerede er medlem, så tusind tak.

Superligaens Største Øjeblikke #13: Historien om AB, Christian Andersen, narko og guldet, der forsvandt

Superligaens Største Øjeblikke #13: Historien om AB, Christian Andersen, narko og guldet, der forsvandt

Fodbold var bedre i 90'erne #176: Fisker på flugt

Fodbold var bedre i 90'erne #176: Fisker på flugt

0