Magasinet Jennings: Eksklusivt interview med Jesper Møller om FIFA og Infantino
Jesper Møller får hyppigt kritik for ikke at stille op. Nu har han sat sig foran en Mediano-mikrofon for at svare på spørgsmål om FIFA, organisationens retning under Gianni Infantino, DBU’s rolle i FIFA og meget mere. Det er i Magasinet Jennings, der nu er at finde i gratiskanal.
af NICKLAS DEGN
BEMÆRK: Det her er en udsendelse af Magasinet Jennings, der normalt udkommer i kanalen Mediano Sport & Perspektiv. Men nu rykker vi Jennings over i Medianos gratiskanal, så endnu flere kan få øjnene op for det, vi synes, er publicistisk vigtigt materiale. Læs mere om fremtiden for indholdet i Mediano Sport & Perspektiv i linket nederst.
Da det faste panel i Magasinet Jennings var samlet i april, blev der undervejs i en snak om FIFA sendt en åben invitation til DBU-formand Jesper Møller: Stil op til en snak om FIFA, organisationens retning under Gianni Infantino og DBU’s rolle i det hele. Møller har takket ja til den invitation og resultatet kan du høre her.
I interviewet svarer Jesper Møller på spørgsmål om FIFA både før og nu - og udsigten til fire år mere med Gianni Infantino, der genopstiller ved præsidentvalget til næste år, og allerede har fået støttetilsagn fra 111 ud af 211 FIFA-lande. Flere kom endda med støtteerklæringer índen Infantino overhovedet havde meldt sit kandidatur. Er det sundt for fodbolddemokratiet? Og er Infantinos retning, heriblandt det meget tætte samarbejde med Trump, den rigtige? Det er blandt de spørgsmål, DBU-formanden får.
Udsendelsen er i formatet Magasinet Jennings, som er opkaldt efter den undersøgende journalist Andrew Jennings, der havde en masse FIFA-afsløringer på cv'et, og det er vores format om alt det, der foregår uden for banen og fortjener opmærksomhed og granskning.
Hidtil er Jennings udkommet i kanalen Sport & Perspektiv, men fremover udkommer det her i Medianos originale gratiskanal, så endnu flere kan få øjnene op for det, vi kalder fodboldens public service.
Det falder også sammen med, at vi har søgt mediestøtte til at levere mere af den her slags indhold, som vi synes er vigtigt - men igen fået afslag. Derfor overvejer vi nu, hvad vi fremover skal gøre med indholdet i Mediano Sport & Perspektiv, og vi vil gerne høre dit besyv. Det kan du læse mere om her.
Hør blandt andet om:
FIFA’s retning
Infantinos ageren - og om DBU har en holdning til det
Møllers vredesudbrud i Qatar - og om der skete mere end kameraerne så
Sidder der mange nikkedukker i FIFA?
Hvorfor melder DBU sig ikke ud af FIFA?
Kritikken af en lukket Jesper Møller - og forholdet til pressen
Hvornår DBU beslutter sig for, om de vil støtte Infantinos genvalg
Om DBU vil formulere en holdning til FIFA’s fredspris
Hvad han rent faktisk ønsker, at FIFA strammer op på
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også de øvrige episoder fra Magasinet Jennings
Vores partnere
Hovedpartner: Sparekassen Kronjylland - de har kampen mod ludomani fælles med Mediano. Og så er banken kåret til den bank i Danmark, der har de mest tilfredse kunder
Om Mediano Sport & Perspektiv
Det er indhold, der ikke altid passer ind i en Mediano PL eller som en Klub Mediano i Støt, selv om f.eks. ejerskaber klart har et stort overlap.
Men ved at gøre kanalen gratis, ved umiddelbart ikke at have partnere på dette indhold, så lægger vi nu guitarkassen frem på Strøget, når vi har spillet en udsendelse. Så kigger vi dig insisterende ind i øjnene (ja, sådan i overført betydning) og siger: Gav den udsendelse mening for dig? Synes du, at dette indhold er vigtigt? Så kom med i Støt Mediano, så vi kan lave mere af den slags.
Og hvis du allerede er medlem, så tusind tak.
Relevante links
Kom med i Støt Mediano - hjælp os at lave indhold, der betyder noget
Guide til kanalen Støt Mediano for både nye og eksisterende medlemmer.
Sådan installerer du kanalen Støt Mediano - se vores nemme videoguide
FAQ - Oftest stillede spørgsmål til kanalen Støt Mediano og medlemskabet
Foto: Getty Images



