Mediano Dok: Old Firm - mere end et derby
I denne Mediano Dok handler det om det skotske Old Firm. Når de to Glasgow-klubber mødes, er det aldrig bare fodbold. Men hvad er det så?
af adam møller gomaa
Hvordan kan en fodboldkamp dele en by, et land og mennesker, i generationer?
I denne udgave af Mediano Dok dykker vi ned i Old Firm. Rivaliseringen mellem Celtic og Rangers er langt mere end 90 minutter på en fodboldbane. Det er også langt mere end religion.
Det er nationalisme, migration, status, klasse og identitet. Historie, had, stolthed og tilhørsforhold.
Vi fortæller historien om et af verdens mest eksplosive derbyer – fra de irske immigranter i Glasgow til tribuner præget af sekteriske sange, voldelige sammenstød og en konflikt, der i årtier har spejlet splittelsen i det skotske samfund.
Men hvor er Old Firm på vej hen? Bliver det bedre? Eller værre?
Hvorfor betyder Old Firm så meget? Hvordan opleves det indefra? Og kan man overhovedet forstå Glasgow uden at forstå kampen mellem Celtic og Rangers?
Mediano Dok tager dig med ind i en fortælling om “dem og os”. Om hvordan et derby kan blive til en identitet, man arver.
Det her er ikke bare fodbold. Det er Old Firm.
Mediano Dok er fortællingerne bag fodbolden. Vi åbner her igen døren til de store, gennemarbejdede lydfortællinger fra fodboldens historiske univers og noget lidt anderledes end det, du er vant til at høre her på frekvensen.
Historien fortælles af:
Journalist og forfatter, Thomas Gravgaard, som har et nært personligt forhold til skotsk fodbold, sætter ord på Old Firms særlige intensitet og kultur. Han har i mange år beskæftiget sig med britisk fodbold som helhed, og britisk fankultur i særdeleshed.
Lektor på Aalborg Universitet, Hanne Tange, som har boet og studeret i Glasgow, giver den dybe forståelse af konflikterne og baggrunden bag Old Firm-rivaliseringen. Hun er ekspert i skotsk kultur og identitet.
Tidligere professionel fodboldspiller i Rangers, Erik Bo Andersen, tager os tættere på livet i Glasgow og oplevelsen af en by, hvor fodboldklubberne og rivaliseringen fylder alt. Det to vigtigste mål, han scorede i sin tid i skotsk fodbold var i et Old Firm-derby mod Celtic.
Husk at fortælle dine fodboldvenner om indholdet i Støt Mediano. Vi har et nyt introduktionstilbud: Prøv Støt Mediano i to måneder for blot 29 kroner - man sparer 75 procent. Og kan du ikke huske adressen, så bare send dem til mediano.nu/29, så lander de direkte på siden, hvor man melder sig ind.
Vi har længe arbejdet på, hvad vores mere varige introduktionstilbud til nye medlemmer skulle være, og det er vi nu klar med. Vi tilbyder at prøve Støt Mediano i to måneder for i alt 29 kroner. Normalt koster det 59 kr. pr. måned - det vil sige 118 kroner for to måneder, så med procentregning bliver det en rabat på godt 75 procent.
I år fylder Mediano 10 år. Og i den anledning har vi fundet nogle af vores mest populære formater og profiler frem – og bedt alle lave nyt indhold. Denne weekend kommer der endnu et nyt afsnit af Fodboldministeriet.
Om Støt Mediano
Som medlem i Støt Mediano kan du i sæsonen høre følgende formater:
HVER MANDAG: Mediano PL - Danmarks største Premier League-magasin
HVER TIRSDAG: Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga, Bundesligaen og 1. division.
HVER ONSDAG: Superliga Preview - optakt til Superligaen
(TORSDAG er der Max Mediano ovre i hovedkanalen)
HVER FREDAG: Magasiner som Fredagsfrokosten, Bold & Bøger og Mediano Dok samt vores nye format Fredagsbold
HVER LØRDAG: Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier
HVER SØNDAG: Klub Mediano - Tættest på Superligaen
MEDIANO BREAKING - Mediano er der, når det gælder
LANDSHOLD SPECIAL - Medianos største udsendelser
SUPERLIGA SPECIAL - analyser af mandags- og fredagskampe i Superligaen
Dagene kan variere efter aktualitet, da vi især med Klub Mediano tilstræber, at disse er så aktuelle som muligt.
Partnere
Sparekassen Kronjylland er hovedpartner på Mediano. De har kampen mod ludomani fælles med Mediano. Og så er banken kåret til den bank i Danmark, der har de mest tilfredse kunder.
Relevante links
Foto: Getty Images




