MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano CL: "Glem alt om at brasilianske forsvarsspillere ikke kan forsvare"

Mediano CL: "Glem alt om at brasilianske forsvarsspillere ikke kan forsvare"

Både Juventus og Real Madrid fik sat deres respektive modstandere på plads i de første semifinaler, men der er stadig masser af spænding tilbage i de kommende returopgør. Denne uges Mediano CL er fyldt med taktiske analyser og holdninger leveret af KB's U13-træner Stefan Madsen og fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen.

Af Daniel Sichlau

Massimiliano Allegri fik i den grad stoppet Leonardo Jardims offensive maskine, da han tog sin betondefensiv med til fyrstedømmet i Monaco. Dani Alves, der er fyldt 34, spillede som var han 24 og kynismen var allestedsnærværende i det første opgør. Hvor var det at Allegri spillede Monaco af taktikbrættet? Og hvilke redskaber benyttede han sig af?

Vi diskuterer også hvad der må det næste naturlige skridt for en efterhånden aldrende Juventus-trup. Hvem skal være fremtidens Buffon, Barzagli og Alves? Og er Juventus ligesom Bayern ved at få monopol på de bedste spillere i Serie A?

Endelig har Jonas Hebo en forrygende statistik med som han røber til sidst i udsendelsen. Den fortæller på allertydeligste manér at brasilianske forsvarsspillere har meget at skulle have sagt ift. hvem der skal i Champions League-finalen.

I Madrid har Cristiano Ronaldo endnu engang bevist at han er blandt fodboldhistoriens allerbedste. Med sit 7. Champions League-hattrick punkterede han Simeones Atletico og sikrede med al sandsynlighed allerede finalebilletten før returopgøret. Hvordan har Zidane en anpart i Ronaldos fortsatte høje niveau?

Zidane er faktisk omdrejningspunktet i store dele af udsendelsen, hvor værten undrer sig over den manglende respekt som tilfalder den fransk-algeriske Real Madrid-træner. Hvorfor nævnes han ikke i lige så positive vendinger som Tuchel og lignende? Og hvad er det egentlig han har gjort for at give Real Madrid de sidste 10 procent som er ved at sikre dem både mesterskab og måske Champions League?

Vi finder også ud af på hvilke parametre panelet var allermest imponeret af Zidane når der nørdes taktik fra første opgør.

Alt dette er muligt takket været Oddset der er vores partner på disse udsendelser.
Du kan finde alle omtalte spilforslag fra programmet via oddset.dk/mediano

Foto: Julian Finney / Getty Images

Superliga: AGF rykker helt sikkert ikke ned!

Superliga: AGF rykker helt sikkert ikke ned!

Fodboldministeriet: Det' Politiet, racisme og Schjønberg vs. DIF

Fodboldministeriet: Det' Politiet, racisme og Schjønberg vs. DIF