MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

VM Special # 2: Tæt på Rusland, Putin og et sted, hvor sport og politik for alvor bliver blandet

VM Special # 2: Tæt på Rusland, Putin og et sted, hvor sport og politik for alvor bliver blandet

VM Special: I dag åbner Mediano for VM-studierne. Vi tæller ned til årets største fodboldbegivenhed. I denne udsendelse ser vi bag om Ruslands kontroversielle værtsskab. Hvad skal det bruges til? Hvad er forventningerne? Og hvorfor fylder sportsbegivenheder så meget i Vladimir Putins Rusland?

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank, der er Medianos hovedpartnere på VM i fodbold. I kraft af samarbejdet med dem kan vi lave mere end 50 udsendelser om VM.

VM i fodbold er så meget mere end bare et sted, hvor verdens bedste fodboldlande kæmper om at være bedst blandt 64 kvalificerede nationer. Det er også en begivenhed, der kan og vil blive brugt til propaganda af en stor skala.

I denne udsendelse har Mediano besøg af idrætshistoriker Stanis Elsborg med speciale i spændingsfeltet mellem sport og politik og en af Medianos mere faste eksperter, Oscar Rothstein, der studerer idehistorie ved Aarhus Universitet.

Du kan høre hele udsendelsen her:

Udsendelsen er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank Her går vi tæt på Rusland som vært for VM i fodbold 2018. Tæt på Putin og hvad han skal bruge VM til. Hvor stort er det for ham? Hvad er han inspireret af? Hvor placerer det VM som institution? Og hvor langt kan man tage sport i sammenblanding med politik, før det tilfører skade til sporten? Og hvad med Schmeichel - og Laudrup i Qatar? Det og meget andet diskuterer idrætshistoriker Stanis Elsborg og idehistorie-studerende Oscar Rothstein her. Vært: Peter Brüchmann

I udsendelsen går vi tæt på følgende emner:

  • Hvorfor sætter Rusland så enorme ressourcer ind på værtsskaber for store sportsbegivenheder?
  • Hvordan kan Rusland sammenlignes med Qatar, der også sætter store ressourcer ind på sport?
  • Hvad skal det bruges til i en international kontekst?
  • Og hvordan bliver det brugt på de indre linjer?
  • Hvilken rolle spiller VM i fodbold?
  • Hvor bevidst er Vladimir Putin om propaganda-værdien og hvordan skal denne ses i en historisk kontekst?
  • Hvilken historisk diktator er han inspireret af, når det kommer til propaganda?
  • Hvad har skandalerne med blandt andet doping betydet for Ruslands omdømme?
  • Hvordan vil dette VM adskille sig fra de seneste slutrunder?
  • Hvor meget bliver der investeret i VM i sammenligning med for eksempel vinter OL i Sotji i 2014?
  • Hvad skal man mene om Peter Schmeichels rolle?
  • Og en masse andre emner.

Du kan også læse en større baggrundsartikel om Ruslands værtsskab, som Stanis Elsborg skrev til Mediano i begyndelsen af 2018. Den kan du læse her.

Hør også vores mere sportsligt betonede første VM Preview, hvor Benjamin Leander og Jonathan Hebo går tæt på VMs favoritter her 46 dage, før det hele går løs:

Den udsendelse kan du høre her:

Mediano satser på at lave mere end 75 timers VM-dækning, ja snarere 100 timers VM-indhold. Vi sender mere end 50 udsendelser. Op til og under VM sender vi 40 morgener i træk et fast VM-show. 

Glæd dig blandt andet til:

  • En udsendelse på hver af de store favoritter, hvor vi prøver at bore os ned i lande som Brasilien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Argentina og så måske England, fordi det altid er et spændende fodboldland.
  • En udsendelse om verdensdelene, hvor vi prøver at finde eksperter på Sydamerika, Asien, Afrika, etc.
  • Mindst to udsendelser om Rusland som værtsland.
  • En masse indhold om Danmark og Danmarks pulje.
  • En udsendelse HVER morgen i 40 dage i træk – optaget cirka kl. 8 hver morgen.
  • Masser af Bootroom-analyser på Youtube.
  • Artikler, blogs og analyser på Mediano.nu.
  • Og formentlig noget mere..

Det kan vi gøre i kraft af vores partnere. Vores gennemgående VM-partnere er Oddset, der har været med Mediano siden vores fødsel til EM i 2016 og Arbejdernes Landsbank, der også er Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold.

Alt Medianos indhold er gratis. Vi findes primært i kraft af vores lyttere, og på grund af vores lyttere har vi også partnere, som er den direkte årsag til, at vi kan finansiere en lille, stadig ny medie-virksomhed, der forsøger at tage sporten alvorligt.

Så stor tak til vores lyttere. En stor tak til vores partnere. Uden jer var der intet Mediano.

Rigtig god fornøjelse med VM.

Foto: Getty Images/Mathias Hangst

1. division: Det lugter stadig af Superliga i Esbjerg

1. division: Det lugter stadig af Superliga i Esbjerg

Bootroom, Legends eller VM – hvem vil hjælpe os med at lave mere indhold?

Bootroom, Legends eller VM – hvem vil hjælpe os med at lave mere indhold?