MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Max Mediano – Napoli banker igen Ajax i Champions League. I weekenden er der Union-Dortmund og Liverpool-City

Max Mediano – Napoli banker igen Ajax i Champions League. I weekenden er der Union-Dortmund og Liverpool-City

En hel runde i Champions League bliver diskuteret. Club Brügge er stadig ubesejret. Juventus taber i Israel, og Bayern smadrer Plzen. I weekenden får Brentford besøg af Brighton; der er El Clasico, og Athletic tørner sammen med Atletico. I Tyskland mødes Schalke og Hoffenheim, og i Italien skal Udinese til Rom og besøge Lazio. De to eksperter, der skal gøre os klogere på dette, er Rasmus Monnerup og Gisle Thorsen. Vært er Karsten Krogh.

AF KARSTEN KROGH

Vi starter med Champions League-kampene, hvor både Milan og Ajax måtte registrere nederlag. Napoli banker videre i højt tempo og har nu vundet ni kampe i træk, og Chelsea vinder igen.

Efter CL taler vi om weekendens kommende kampe, og vi starter i Tyskland, hvor Dortmund skal til topholdet Union Berlin, som vi laver et lille portræt af. Vi kigger også på, hvorfor Bayern har så svært ved at vinde fodboldkampe i Tyskland, når de nu skøjter sig igennem Champions League.

Liverpool-City er den helt store kamp i Premier League, og det er måske ikke helt den jævnbyrdige kamp, det var engang. Vi kigger på Mohamed Salahs krise og ser på, om modstanderne måske har læst Klopps spil og derfor ikke længere har så store problemer med de røde. Der er også United-Newcastle på menuen.

I Spanien er der det 283. Clasico i fodboldhistorien, og vi ser på, hvem der er i bedst form for tiden af de to hold, der ser ud til med ret stor sikkerhed at cruise mod de første to pladser i La Liga i denne sæson. Et af de bedste hold i denne sæson har også været det rent baskiske hold fra Athletic Bilbao, og de får fornøjelsen af kongerne af shithousery – Simeones Atletico Madrid.

I Italien mødes to af de mest formstærke overraskelser, nemlig Lazio og Udinese. Lazio har stort set kun spillet én dårlig kamp i denne sæson, og det var i Herning, mens lille Udinese får store resultater mod alle de bedste hold i Italien. Kampen kan sagtens blive et opgør mellem Lazios hurtighed og Udineses fysik og kunne godt blive lidt af et festfyrværkeri. Lazio har en målscore på 14-0 i de sidste fire kampe.

Vi tager også en tur verden rundt til de mindre ligaer, hvor vi bl.a. kigger på:

  • Segunda

  • MLS

  • Tyrkiet

  • Færøerne

  • Schweiz

  • Norge

  • Sverige

  • Frankrig

I denne udsendelse vender vi bl.a. også disse ting:

  • Club Brügges fortsatte triumf i CL

  • Napolis voldsomme præstation mod Ajax

  • Schalkes problemer i Bundesligaen

  • Brentford og Brighton og deres ejere, der ikke taler sammen

  • Bilbao mod Atletico Madrid

  • Derby della Mole i Torino

Vi taler i rækkefølge om:

  • Champions League (00:04:12)

  • Bundesligaen (00:21:30)

  • Premier League (00:38:06)

  • La Liga (00:59:34)

  • Serie A (01:13:39)

  • Verden rundt (01:28:41)

Du kan høre udsendelsen her:

Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Mediano arbejder ikke for at forbyde spil, men anbefaler en regulering af markedsføringen af spil.

Serien om spilleindustrien har ingen partner. Vi laver den, fordi den SKAL laves. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner.

Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano eller læs om formålet med Støt Mediano her samt vores seneste opdatering her.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om bettingindustrien, så start med første udsendelse i serien “Det spiller ikke” her:

Foto: Daniele Badolato/Getty Images

Ugen #3 - Tema om anføreren: Fra Beckenbauer og Morten Olsen over Boilesen og Neestrup til tiden efter Schmeichel og Kjær

Ugen #3 - Tema om anføreren: Fra Beckenbauer og Morten Olsen over Boilesen og Neestrup til tiden efter Schmeichel og Kjær

Fodboldens Kongerække - I Barcelona og Madrid elsker de ham stadig

Fodboldens Kongerække - I Barcelona og Madrid elsker de ham stadig