MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Max Mediano – Derby i det nordlige London, City-United, Inter-Roma og resten af weekendens store kampe i Europa

Max Mediano – Derby i det nordlige London, City-United, Inter-Roma og resten af weekendens store kampe i Europa

Stor weekend i vente i Premier League med to lokalopgør i både London og Manchester, der involverer fire af holdene i top 5. Er Bayern, der ikke har vundet i fire kampe i træk, i reel krise? Er Inter – efter tre nederlag allerede? Og kan det overhovedet lade sig gøre at slå Real Madrid i fodbold? De to eksperter, der skal gøre os klogere på dette, er Rasmus Monnerup og Nicolai Lisberg. Vært er Karsten Krogh.

AF KARSTEN KROGH

Vi starter i Tyskland, hvor Dortmund skal forsøge at udnytte, at ærkerivalerne fra Bayern har fået en svag start i Bundesligaen. Men Dortmund har svigtet deres fans så mange gange tidligere, at man næsten ikke tør håbe på, at de kan gøre det spændende i Tyskland i år. Eller hvad? Det kræver i hvertfald, at Dortmund får noget fornuftigt med hjem fra Köln, mens Bayern prøver at finde sine fødder hjemme mod Leverkusen.

I Tyskland skal sensationsholdet fra Union Berlin til Frankfurt og forsøge at forsvare deres voldsomt overraskende førsteplads. Det bliver spændende at se, hvordan Union vil håndtere deres favoritstatus i de kommende kampe. De har efterhånden spillet godt længe, så der er ingen, der undervurderer dem længere.

Meget stor weekend i England, hvor Manchester City får besøg af bysbørnene fra United med en formstærk Christian Eriksen i spidsen. United har været stærke siden deres sejr over Liverpool, men det bliver spændende at se, om de kan stille noget op mod titelfavoritterne fra City med en helt forrygende Haaland i front. Vil United stille sig ned og vente på City, eller vil de forsøge at spille med i Citys opskruede tempo?

Det er ikke sikkert, at de to danskere fra kriseramte Sevilla får meget spilletid, når de får besøg af Diego Simeones Atletico Madrid. I det hele taget kan man godt være en smule bekymret for danskernes spilletid op til VM, og det taler vi selvfølgelig om. Andre steder i Spanien skal Osasuna og Mallorca forsøge at genere giganterne fra henholdsvis Real Madrid og Barcelona, og det ser allerede nu ud til, at det godt kunne blive et klassisk parløb om mesterskabet.

Roma har været mere uheldige end dårlige denne sæson, men i weekenden får de endnu en chance for at vise, at de kan være med mod de store hold, når de skal møde Inter ude. Mourinho sidder ikke på bænken mod sin gamle klub, hvor han vandt en flot treble i 2010. Han har karantæne efter et rødt kort mod Atalanta.

Vi tager også en tur verden rundt til de mindre ligaer, hvor vi bl.a. kigger på:

  • USA’s landshold

  • 2. Bundesliga

  • Amatørfodbold fra UEFA

  • Tyrkiet

  • Frankrig

I denne udsendelse vender vi bl.a. disse ting:

  • Er Bayern i seriøs krise, eller giver de bare lidt snor til modstanderne

  • Har United en reel chance mod City? Og hvordan skal de spille?

  • London-opgør mellem Arteta og Conte

  • Atalantas flotte start og de to danskere i klubben

  • Hvordan skal resten af rækken følge med Real Madrid og Barca, der har tabt nul og ét point i La Liga?

Vi taler i rækkefølge om:

  • Bundesligaen (00:04:25)

  • Premier League (00:22:23)

  • La Liga (00:45:35)

  • Serie A (01:07:31)

  • Verden rundt (01:24:43)

Du kan høre udsendelsen her:

Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Mediano arbejder ikke for at forbyde spil, men anbefaler en regulering af markedsføringen af spil.

Serien om spilleindustrien har ingen partner. Vi laver den, fordi den SKAL laves. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner.

Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano eller læs om formålet med Støt Mediano her samt vores seneste opdatering her.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om bettingindustrien, så start med første udsendelse i serien “Det spiller ikke” her:

Foto: Visionhaus / Contributor

Ugen - Vores helt nye format om dansk fodbold med Stanbury, Thorsen, Monnerup & Brüchmann

Ugen - Vores helt nye format om dansk fodbold med Stanbury, Thorsen, Monnerup & Brüchmann

Det taktiske værksted - FCN med Flemming Pedersen og Johannes Hoff Thorup

Det taktiske værksted - FCN med Flemming Pedersen og Johannes Hoff Thorup