MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Kampagne: Frem til EM kan du komme med i Støt Mediano for én krone om dagen

Kampagne: Frem til EM kan du komme med i Støt Mediano for én krone om dagen

Støt Mediano: Vi har fået rigtigt mange nye medlemmer i Støt Mediano i 2023 og her i starten af 2024. Derfor kan vi skrue op for det unikke indhold i Støt Mediano og sætter i dag vores store EM-kampagne i gang: Frem til juni kan du få adgang til alt indholdet i kanalen Støt Mediano for kun 30 kroner - svarende til én krone om dagen.

af peter brüchmann

Vi har på Mediano sat et mål om at nå 5.000 medlemmer af Støt Mediano i 2024, og noget kunne heldigvis tyde på, at det var lidt defensivt, og at vi måske allerede når målet tidligt i foråret.

Vi indledte i hvert fald året på små 3.900 medlemmer og i skrivende stund har vi 4.700, så vi har altså fået 800 nye medlemmer siden nytår - og 1.700 nye siden vi lancerede kanalen Støt Mediano den 20. november sidste år.

Det er vi rigtigt glade for. Det sikrer, at vi ikke skal lukke de formater, der ikke har nogen partner som f.eks. ‘Fodbold var bedre i 90erne’. Det sikrer, at vi kan lave endnu mere Mediano Breaking, som vi kan se, at I lyttere elsker, men som reelt aldrig har haft nogen partner og dermed nogen finansiering.

Derfor åbner vi nu også døren for en EM-slutspurt, hvor man frem til juni kan blive medlem for 30 kroner om måneden - svarende til én krone om dagen. Fra juni stiger prisen til 39 kroner om måneden for nye medlemmer. Men alle, der kommer med frem til juni, vil først se prisen stige til 39 kroner pr. 1. januar 2025, så der er mange gode grunde til at gøre som snart 5.000 andre og komme med i den vigtigste klub på Mediano.

Jeg ved ikke, om jeg forklarer det med prisen godt nok - prøver lige en anden vej rundt: Hvis du bliver medlem inden juni, vil prisen hele vejen frem til 31.12. ligge på 30 kroner som mindstepris.

Vi har stadig en valgfri pris. Man bestemmer selv, hvad man vil betale, men mindsteprisen er 30 kroner, og det kan vi se, at mange har benyttet sig af. Vi ved også fra spørgeskemaer, at mange af vores lyttere er studerende eller i gang med deres første job, så vi har ikke ambitioner om at teste grænsen for pris. På Mediano tjener vi stadig penge for at kunne lave indhold. Vi laver ikke indhold for at tjene penge. Og heldigvis er gennemsnitsbetalingen noget højere. En del betaler 40, 50 eller sågar 100 kr. eller mere hver måned og en del af disse har gjort det, også mens alt indhold var gratis.

Nu er vi altså i gang med de sidste fire måneder med 30 kroner pr. måned som mindstepris.

Her er nogle relevante links om Støt Mediano - især kan vi se, at en del af jer, der bliver medlemmer tror, at I kan søge kanalen frem i en app. Det kan man ikke - den skal installeres via den guide, vi har lavet, og det er netop for, at adgangen til kanalen er eksklusiv for de medlemmer, der betaler for at være med i Støt Mediano.

Som medlem får du adgang til følgende udsendelser, der kun udkommer i Støt Mediano:

  • Superliga for Voksne

  • Fodbold var bedre i 90erne

  • Det taktiske Værksted

  • Mediano Breaking

  • Mediano Story

  • Mediano Special

  • Mediano Marketing

  • Superliga Specials

  • Mediano Socrates

OBS: Nogle af formaterne flytter først endeligt ind i Støt Mediano i løbet af foråret.

For at illustrere, hvad man kan høre i kanalen Støt Mediano har vi lavet disse lister over, hvilke udsendelser, der har været i kanalen i december og januar - samt om, hvad der kommer i februar. Det er i hvert fald så konkret, som det kan blive:

Vi lavede 12 udsendelser i Støt Mediano i december og 19 i januar. Det er noget mere, end vi lovede, da vi gik til valg på at give medlemmerne 100 udsendelser i kanalen Støt Mediano og 400 i hovedkanalen. Men det er netop de muligheder, vi har, når vi har mange medlemmer.

For, at man ikke skal sidde derude og tro, at alting flytter ind i Støt Mediano sigter vi som nævnt stadig efter 400 udsendelser i vores hovedkanal. Her er de faste formater:

  • Mediano Superliga

  • Superliga Preview

  • Mediano PL

  • Mediano La Liga

  • Mediano Serie A

  • Mediano Bundesliga

  • Mediano 1. og 2. division

  • Europa Magasinet

  • Max Mediano

  • Landsholdet og slutrunder

Og bare for at understrege, at alting ikke er på vej i Støt Mediano-kanalen. I torsdags havde vi en Max Mediano - uden partner. Altså en stor underskudsforretning. Vi håber at finde en partner. Vi ønsker, at Max ligesom de store ligaformater bor i hovedkanalen. Det er den logiske opdeling. Men kommer der ikke nogen partner, kan vi selvfølgelig ikke i længden blive ved med at hælde penge ud af vinduet. Det vil være uforsvarligt, hvis vi ønsker at værne om vores arbejdspladser.

Tak fordi du læste med. Tak til alle jer, der er kommet med i Støt Mediano. Tak til dig, der bare overvejer at komme med. Og tak til dig, der lytter til de store gratis formater med partnere.

Vi er Mediano - vi høres ved

Mediano PL – Det spiller for Højlund og Arsenal er stadig i guldkampen

Mediano PL – Det spiller for Højlund og Arsenal er stadig i guldkampen

Kom til topmøde med Steinlein og Jacob Nielsen i Aarhus

Kom til topmøde med Steinlein og Jacob Nielsen i Aarhus