Magasinet Jennings: Sprængfarlig rapport om datagigant, det grå marked i England og tryktest af Christiansborg
Magasinet Jennings graver sig i denne uge ned i integritet og grå markeder i bettingbranchen. Verdens største dataleverandør bliver anklaget og kritiseret, mens alt er løbet løbsk i Storbritannien. Lyt i Medianos gratiskanal.
af NICKLAS DEGN
Partnere på denne udgave af Magainset Jennings er Hotels.com og Tryg Forsikring. Dem kan du høre mere om i selve episoden og læse mere om længere nede i artiklen her.
Der er et ord, man støder rigtig meget på, når man bevæger sig i krydsfeltet mellem sportsorganisationer, data og betting. Det ord er integritet. Det florerer på hjemmesider, i kontrakter og i pressemeddelelser. Sportradar, der er en af verdens absolut største udbydere af sportsdata, og der lige præcis “integritetspartner” med FIFA og UEFA. Men nu anklages firmaet for at have rod i netop integriteten.
To finansielle analysefirmaer, Callisto Research og Muddy Waters Research, påstår, at Sportradar hjælper hundredvis af ulovlige gambling-operatører rundt om i verden. Firmaer, Mediano tidligere har afdækket. Sportradar afviser anklagerne.
Det er udgangspunktet for seneste udgave af Magasinet Jennings. Men vi stopper ikke der, for det skal også handle en masse om den kæmpestore jungle ulicenserede britiske spillevirksomheder - og så skal vi fortsætte vores afdækning af “prediction markets” for også her er der nyt.
Hør blandt andet om:
Sportradar, der er FIFA og UEFA’s integritetspartner, men som to shortsellerrapporter påstår driver forretning med ulovlige gambling-operatører
Hvad shortsellerrapporterne konkret påstår, hvad Sportradar svarer - og hvad man skal være opmærksom på, når det er “shortsellere”, der kommer med anklagerne
Det ulicenserede britiske spillemarked. Drevet af såkaldte “white labels”
Den britiske gamblingvirksomhed, der opfordrer den nye uafhængige britiske fodboldmyndighed til at forbyde ikke-licenserede bookmakere at sponsorere Premier League-klubber
En opdatering på forudsigelsesmarkederne: Insider trading og Gibraltar det første europæiske land med prediction market-licens
Hvad gør vi i Danmark? Og hvad er konsekvensen på spilleområdet af, at vi ikke har en regering?
Det her er vores magasin, som vi gerne vil gøre til sportens public service. Vi kalder det 'Jennings' som en hyldest til den nu afdøde britiske journalist, Andrew Jennings.
Til at belyse alt det her kan du i denne udsendelse lytte til:
Chris Kronow Rasmussen, konsulent ved Implement, forsker i matchfixing og hvidvask og ekstern underviser på University of New Haven
Redaktør på Magasinet Jennings, Nicklas Degn, er din vært.
Her er ekstra læsestof, hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i nogle af de historier, vi kommer omkring i udsendelsen:
Sportradar og “shortsellerne”:
Muddy Waters Research: “Sportradar AG: Putting the BET into Aiding and Abetting” (22. april 2026)
Wall Street Journal: “Sportradar Stock Falls on Research Alleging Rogue Customers“
Josimar: “Below the Radar“ - Josimars undersøgelse af Sportradar og ulovlige operatorer (juli 2025)
Declan Hill (Substack): “Sportradar: The Nice Mafia Problem“
Play the Game: The relationship between football and illegal sports gambling
Det ulicenserede spillemarked i Storbritannien:
The Guardian: “The vast casino network targeting UK gamblers“ (1. april 2026)
Josimar: “All done by the book“ - om ADI Predictstreet og det britiske gambling-miljø (18. maj 2026)
Prediction markets:
Josimar: “All done by the book“ - om ADI Predictstreet og det britiske gambling-miljø (18. maj 2026)
Der er i udsendelsen brugt lydklip fra: CNBC.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også de øvrige episoder fra Magasinet Jennings
Partnere på formatet
Vi har som nævnt i udsendelsen to partnere på denne udgave af Max Mediano. På Hotels.com finder du et overblik over hoteller i lige præcis den destination, du har for øje. Og med Hotels.com’s rewards-program kan du optjene 1 bonusnat for hver 10 nat du bestiller, som du kan bruge præcis som du har lyst til på udvalgte hoteller. Derudover kan du på Hotels.com spare op til 20% på udvalgte hoteller. Så når du alligevel skal ud i verden – eller måske bare booke til den næste staycation i den dejlige danske sommer – så overvej Hotels.com til dit hotelvalg.
Tryg Forsikring er også partner på den her udgave af Magasinet Jennings. Sammen med Tryg sætter vi fokus på at tingene skal hænge sammen. Hos Tryg kan du samle nogle af dine vigtigste forsikringer og så få samlerabat. Men mindst lige så vigtigt: så får du får et samlet overblik. Og det er faktisk ofte det, et Tryghedstjek starter med – at få samlet tingene og se, hvad man egentlig har. Har man for meget eller har man for lidt – og kan man samle noget for evt. at opnå en større rabat.
Du kan tjekke det hele og selv booke et Tryghedstjek på tryg.dk/mediano.
Om Mediano Sport & Perspektiv
Magasinet Jennings er opkaldt efter den undersøgende journalist Andrew Jennings, og det er vores format, hvor vi gerne vil behandle alle de store emner uden for fodboldbanen både kritisk, nysgerrigt og grundigt. Det være sig FIFA, sportspolitik, betting og ludomani, fodboldens ejerskaber og sport og samfund.
Hidtil er Magasinet Jennings udkommet sammen med lignende formater gratis i Mediano Sport & Perspektiv, men nu udkommer det i Medianos originale gratiskanal.
Vi har søgt mediestøtte til indhold som det her, som vi synes er vigtigt og skal leve videre, men vi har fået afslag. Derfor er vi nu nødt til at tænke over, hvad vi skal gøre med Mediano Sport & Perspektiv, hvis vi ikke kan finde partnere til det på lang sigt.
I maj måned udkommer Jennings ugentlig, hvilket kan lade sig gøre, fordi vi har partnere på programmet. Det vil vi selvfølgelig også meget gerne have på lang sigt, hvilket også kan fremtidssikre formatet. Her kan du læse om, hvordan du bliver partner på Mediano.
Du kan som nævnt også blive medlem af Støt Mediano, så du kan høre alt det indhold som Mediano laver - flere medlemmer i Støt kan også være med til at fremtidssikre Mediano Sport & Perspektiv. Og hvis du allerede er medlem, så tusind tak.
Relevante links
Kom med i Støt Mediano - hjælp os at lave indhold, der betyder noget
Guide til kanalen Støt Mediano for både nye og eksisterende medlemmer.
Sådan installerer du kanalen Støt Mediano - se vores nemme videoguide
FAQ - Oftest stillede spørgsmål til kanalen Støt Mediano og medlemskabet
Peter Brüchmanns blog om fremtiden for Mediano Sport & Perspektiv
Besøg vores partner Hotels.com. Med Hotels.com’s rewards-program kan du optjene en reward night for hver 10 nætter, du bestiller.
Foto: Getty Images.




